Sammen om at udvikle genbrugelig take-away emballage i København
19.4.2024 12:00:00 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
I København kan du købe mad fra nærmest ethvert køkken i verden, og københavnerne elsker take-away mad. Særligt når solen titter frem, og folk mødes i parkerne rundt om i byen. Men emballagen fra din take-away ret kan typisk ikke genbruges, og derfor bugner de københavnske skraldespande årligt med minimum 200 ton brugt take-away emballage.

Det er et forfærdeligt ressourcespild, og derfor starter Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune i dag et forsøg på at understøtte udviklingen af fremtidens genbrugelige take-away emballage.
”Vi bor i en fantastisk storby med mange gode muligheder for at spise ude. Men det gode liv betyder også, at der hvert år bliver smidt mindst 200 ton take-away emballage ud i skraldespandene i København. Det er trist for byen og for klimaet, fordi det skaber så meget affald. Derfor er jeg rigtig begejstret for, at vi nu som forvaltning i det her forsøg kan teste, hvordan det fungerer når emballagen skal indsamles, vaskes og genbruges,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod.
Det sker via en ny innovationspulje, der har til formål at understøtte restauranter og virksomheder, som ønsker at overgå til genbrugelig take-away emballage. Forsøget vil vare i to år, og der er afsat ca. 1 million kr. i 2024 og ca. 1 million kr. i 2025.
Kommunal medfinansiering
I praksis vil ansøgerne kunne søge om 50 % medfinansiering fra kommunen til at overgå til et genbrugssystem.
Målet med pilotprojektet i en afgrænset del af byen er at teste og demonstrere forskellige løsninger på retursystemer af genbrugelig take-away emballage. Erfaringerne kan bruges til en evt. efterfølgende skalering til øvrige relevante geografiske områder i København.
Innovationspuljen skydes i gang ved et større netværksmøde i dag, hvor en lang række virksomheder og restauranter, der er interesserede i at understøtte udbredelsen af genbrugelig take-away emballage, møder op.
Line Barfod taler ved arrangementet, der afholdes kl. 13.00-15.30 hos Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Njalsgade 13, 2300 København S.
Puljen kan søges vi dette link: https://www.kk.dk/erhverv/erhvervsaffald/innovationspulje-til-genbrugelig-takeaway-emballage

Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavnske borgmestre i opråb: Det haster med ny lovgivning, der kan sætte skub i boligbyggeriet21.5.2026 18:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Det haster med en ny regering og ny lovgivning, der kan sætte skub i boligbyggeriet, mener overborgmesteren og klima-, miljø- og teknikborgmesteren i København. Over 4.000 nye almene boliger venter bare på ny lovgivning for at komme i gang.
Københavns Kommune vil lukke magasinet AffaldKBH28.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil nu stoppe med at producere og uddele det fysiske magasin AffaldKBH til byens husstande. Beslutningen blev truffet i går på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde og kommer som følge af markant stigende distributionsomkostninger.
Nu starter byrumsforsøget på Vesterbro Passage14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. maj 2026 lukkes Vesterbro Passage for biltrafik. Det skal give plads til et byrumsforsøg, der undersøger, hvordan området kan fungere med mindre trafik – og mere plads til mennesker og ophold. Strækningen vil være lukket for biltrafik indtil december.
Flere og hurtigere lademuligheder på vej til københavnske elbilister23.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan københavnske elbilejere se frem til flere lademuligheder i byen. Samtidig kan det også gå endnu hurtigere at få strøm på bilen. Københavns Kommune har netop afsluttet udbuddet af lynladere på fire forskellige lokationer. I alt er der mulig for op mod 32 lynladepunkter. Samtidig er der også flere normalladere på vej i byen.
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum