Nu kan børn og unge lettere selv kontakte Ishøj Kommune
Ishøj Kommune er gået i luften med en ny side, som er særligt målrettet kommunens børn og unge. Målet er, at børn og unge selv let skal kunne finde vej til hjælp og støtte hos kommunen
Børn og unge i Ishøj skal have lettere ved at kontakte kommunen, hvis de får brug for hjælp, vejledning eller støtte.
Derfor har Ishøj Kommune oprettet en særlig side til børn og unge på kommunens hjemmeside, ishoj.dk/dinside.
Her kan børn og unge lære om deres rettigheder og se, hvem de kan kontakte, hvis de fx bliver udsat for vold, eller de voksne i hjemmet drikker for meget.
Børn og unge får flere rettigheder
Den nye side – kaldet Din side – er blevet til i forbindelse med den nye lovgivning barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Loven skal sikre, at børn og unge får flere rettigheder og bliver inddraget i deres egne sager hos kommunen.
I den forbindelse er alle kommuner blevet bedt om at oprette en digital indgang for børn og unge på kommunens hjemmeside.
”Den nye side er lavet, så den sproglig og indholdsmæssig er særligt tilpasset børn og unge. Vi håber, at vi på den måde kan gøre det lettere og mere overskueligt for de unge mennesker i Ishøj at kontakte en voksen i kommunen, hvis de har det svært,” siger Kasper Bjering Søby Jensen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj Kommune.
Kampagne skal oplyse de unge
På den nye side kan børn og unge også få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål - blandt andet hvad en kommune er, og hvordan en sagsbehandling foregår.
Desuden indeholder siden kontaktoplysninger til bl.a. BørneTelefonen, Livslinien og Sexlinien, hvor de unge kan få anonym rådgivning.
Udover den nye side har Ishøj Kommune også indledt en oplysningskampagne på bl.a. skoler og i de lokale foreninger, der skal gøre børn og unge i Ishøj opmærksomme på, at de ikke står alene og kan få hjælp hos kommunen i svære situationer.
Den nye side for børn og unge kan besøges på ishoj.dk/dinside.
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøj sender tocifret millionregning til Folketinget med tak for administrativt bøvl1.12.2024 21:22:34 CET | Pressemeddelelse
Boligområdet Vejleåparken er ikke længere stemplet som parallelsamfund efter kun et år på Social- og Boligministeriets liste. ”Fuldstændig som forventet,” lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen, som nu kvitterer med en tocifret millionregning til Folketinget
Graffiti, musik og croquis: RÅ Festival er tilbage – denne gang i Ishøj29.11.2024 17:30:53 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2025 rammer RÅ Festival Kulturium Musikteater i Ishøj med workshops, koncerter og en masse kreative aktiviteter for unge mellem 13 og 24 år fra Kulturmetropolens kommuner
Stor undersøgelse: Sådan har medarbejderne det i Ishøj Kommune28.11.2024 12:52:00 CET | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har netop gennemført en stor undersøgelse af trivslen blandt de næsten 1.700 ansatte i kommunens arbejdspladser
Operafilm er nu tilbage i Kulturium Biograf i Ishøj8.11.2024 09:36:47 CET | Pressemeddelelse
Den 15. november kan du opleve skøn italiensk stemning både til filmen ’Puccini and the World’ og forinden, hvor der er mulighed for at spise et let måltid bestående af italienske og spanske specialiteter
Kommuner undrer sig: Hvidovre forlader samarbejde om tandregulering for børn og unge30.10.2024 11:13:20 CET | Pressemeddelelse
Tårnby, Brøndby, Albertslund, Ishøj og Vallensbæk har kæmpet for at fortsætte mangeårigt samarbejde, men Hvidovre Kommune har alligevel valgt at forlade de andre kommuner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum