Lad din festivalbillet slå rødder: Tønder Festival planter træer for miljøet
I forbindelse med Bibliotekernes Verdensmålsuge planter Tønder Festival et træ for hver solgte partoutbillet i uge 17.
Tønder Festival deltager i Bibliotekernes Verdensmålsuge, som finder sted i uge 17 (22.- 28. april). Bibliotekernes Verdensmålsuge sætter blandt andet fokus på vigtigheden af at bevare og genoprette naturlige levesteder. Her vil Tønder Festival gerne byde ind for at støtte gode miljøinitiativer, og under mottoet “Lad din festivalbillet slå rødder” planter Tønder Festival et træ i lokalområdet for hver Tønder Festival-partoutbillet, der sælges i uge 17.

Lokal udvikling og engagement er en vigtig del af Tønder Festivals DNA. Ved at forpligte sig til lokal skovfornyelse er festivalen med til at skabe en håndgribelig indvirkning på biodiversitet og økosystemer, som lokale borgere i bogstavelig forstand kan tage og føle på.
”Den endelige placering af træerne er endnu ikke fastlagt og er meget afhængig af antallet. Vi håber selvfølgelig på, at Tønder Festivals gæster vil støtte op om initiativet og Bibliotekernes Verdensmålsuge. Hvem ved, måske ender det med en reel Tønder Festival-skov. Uanset hvad er vi meget glade for at kunne være med til at sætte fokus på verdensmålene og samtidig tilføre spirende natur til egnen,” siger Tønder Festivals direktør, Kristina Lehmann Schjøtt.
Med ”Lad din festivalbillet slå rødder”-initiativet håber festivalen at kunne inspirere festivalgæster til at engagere sig aktivt i miljøforvaltning, støtte regenereringen af naturlige landskaber og skabe varige fordele for både miljøet og lokalsamfundet.
FAKTA: Bibliotekernes Verdensmålsuge afholdes hvert år i uge 17. Formålet er at gøre borgere klogere på FN's Verdensmål gennem en masse oplevelser, der alle er bygget op om bæredygtighed. Oplevelser der kan inspirere til bæredygtighed i hverdagen og være med til at hjælpe hele verdens mål på vej.
Læs mere om Bibliotekernes Verdensmålsuge her: https://tbib.dk/temaer/fns-verdensmaal
Nøgleord
Kontakter
Kristina Lehmann Schjøtt
Direktør
Tønder Festival
kristina@tf.dk
+45 21 49 07 30
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Tønder Festival modtager en million kroner i statslig støtte, der giver et markant løft til Folk Spot og mindretalsmusik2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival kan glæde sig over at have modtaget i alt en million kroner i støtte fra Kulturministeriet. Bevillingen fordeler sig ligeligt med 500.000 kr. til næste års udgave af eksport- og showcase-projektet Folk Spot Denmark, og 500.000 kr. til festivalens europæiske kontor for mindretalsmusik, der har base i Tønder.
Tønder Festival offentliggør komplet musikprogram 202513.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musikprogrammet for Tønder Festival 2025 er komplet. Med en stærk kombination af internationale navne, danske favoritter og unikke koncerter og formater, der kun kan opleves i Tønder, er der lagt op til endnu en uforglemmelig festival.
En særlig sangskriver-cirkel på mindretalssprog2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Tønder Festivals første dag, onsdag den 27. august, sker der noget helt særligt klokken 17:45 i Telt 1. Fem kunstnere fra hele verden sætter sig sammen i en halvcirkel på scenen og skiftes til at spille deres sange og fortælle historier. På hver deres mindretalssprog.
Charles Wesley Godwin til Tønder Festival 202525.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival er stolte af at kunne præsentere den ydmyge sangsmed og gudsbenådede historiefortæller, Charles Wesley Godwin, der sammen med sit band spiller sine eneste danske koncerter i 2025 på årets festival.
Tønder Festival flytter ind hos Roots & Jazz Copenhagen for en dag20.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 8. juli 2025 præsenterer Tønder Festival tre spændende artister med årets såkaldte ‘Friendly Takeover’ af den københavnske festival Roots & Jazz Copenhagen. Programmet byder på Jake Vaadeland and The Sturgeon River Boys, Elias Rønnenfelt og Northern Assembly. Og der er fri entré.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum