DI: Private aktører skal sikre løftet om valgfrihed til de ældre
Dansk Industri (DI) roser aftalepartierne bag ældrereformen for at have fokus på de ældres frie valg. Erhvervsorganisationen understreger samtidigt, at de private velfærdsaktører er nødt til at spille en stor rolle, når det frie valg skal omsættes til virkelighed.

Regeringen har med et bredt flertal netop lagt sidste hånd på ældrereformen. Hos DI glæder man sig over, at der i de kommende år vil ske en fordobling i antallet af alternativer til kommunale plejeboliger. Derudover får borgerne nu får langt bedre muligheder for at sammenligne kvaliteten af plejehjem på tværs af landet i Plejehjemsoversigten.dk.
- Vi havde gerne set, at kommunerne blev forpligtet til at sikre et frit valg mellem et kommunalt og privat plejehjem i hver kommune. Men vi er godt tilfredse med, at de private plejehjem kommer til at spille en større rolle i vores velfærdssamfund. Ambitionen om de 3.000 flere ikke-kommunale plejehjemspladser er et skridt i den rigtige retning. Nu er det vigtigt at sikre, at langt størstedelen af de pladser går til private aktører, så de ældre har et reelt frit valg, siger Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i DI.
Samtidig bliver kvalitetsindikatorer en del af Plejehjemsoversigten.dk, der er en portal, hvor borgerne kan finde oplysninger om plejehjem og hjemmehjælp. I fremtiden vil man også kunne finde oplysninger om brugertilfredshed, medarbejderforhold, og hvorvidt der er særlige forhold på plejehjemmet, f.eks. om de ældre må medbringe et kæledyr.
- Det er jo altafgørende, at vi som borgere i et velfærdssamfund har indsigt i kvaliteten af velfærdstilbudene, og at vi kan sammenligne dem på tværs. Det gælder også plejehjem, hvor der kan være stor forskel, siger Emil Fannikke Kiær og fortsætter:
- At komme på plejehjem er for mange en af livets sidste store beslutninger, og derfor er det åbenbart, at de ældre eller de pårørende har et så præcist billede af kvaliteten af de forskellige plejetilbud som muligt, før de vælger. I dag kan forbrugere få mere information om den vaskemaskine, de vil købe, end det plejehjem, de skal vælge. Det er væsentligt, at det bliver anderledes nu, siger han.
Derudover sikrer ældrereformen et udvidet frit valg, så det også omfatter rehabilitering og genoptræning. DI-direktøren fremhæver, at det en stor sejr for borgerne, der får mange flere valgmuligheder.
- Vi har længe kæmpet for, at de ældres frie valg bliver udvidet til rehabiliterings- og genoptræningsområdet. Det vil give mere konkurrence blandt leverandørerne og dermed bedre kvalitet for borgerne, siger Emil Fannikke Kiær.
Dansk Industri har tidligere udtrykt bekymring for, at kravet om helhedspleje vil udelukke mindre virksomheder fra at levere velfærdsydelser. Af aftalen fremgår det, at partierne er særligt opmærksomme på de mindre leverandørers vilkår. Men erhvervsorganisationen havde gerne set, at en mere konkret løsning, var blevet en del af aftalen.
- Vi har fra start sagt, at det er urealistisk at tro, at alle lokale hjemmeplejevirksomheder fra næste år kan levere mere komplicerede genoptræningsforløb – hvilket helhedsplejen ville kræve. Vores klare bekymring er, at der mange steder i landet reelt ikke vil være et frit valg, fordi de mindre virksomheder er presset ud. Jeg er glad for, at partierne er opmærksomme på den udfordring, selvom det havde været bedre med en mere konkret løsning. Vi kommer til at følge helhedsplejen tæt, så vi sikrer, at alle private leverandører, uanset størrelse, har lige adgang til at byde på velfærdsopgaver, siger Emil Fannikke Kiær.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stort løft af erhvervsuddannelserne bekræfter, at flere faglærte er topprioritet6.5.2025 21:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Det permanente løft af erhvervsuddannelserne bør være et vendepunkt. Derfor vil Dansk Industri også holde øje med om fremtidens faglærte møder moderne udstyr, dygtige undervisere og kvalitet, der matcher erhvervslivets behov.
MAN Energy Solutions og ReDI School of Digital Integration er blandt vinderne ved Danish Diversity Awards 20256.5.2025 19:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Gratis uddannelse til flygtninge og en bred indsats for at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen med årshjul og guidebog hædres nu med diversitetspriser.
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum