3 vokser med mere end 19.000 kunder i første kvartal af 2024
18.4.2024 08:27:55 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse
Teleselskabet 3 har haft godt gang i kundevæksten i første kvartal - ikke mindst pga. stor fremgang i antallet af internetkunder. Således er det samlede kundetal steget med 19.000 kunder i første kvartal. Kundefremgangen i første kvartal bringer dermed 3’s kundebase op på 1,608 mio. kunder.

Den store fremgang blandt internetkunderne reflekterer sig også i serviceomsætningen, der vokser med 26 mio. kr. ift. første kvartal sidste år. Det svarer til en vækst på 5 %.
“Der sker mange ting i internetmarkedet herhjemme i øjeblikket, og derfor har vi sat alle sejl til for at vise nuværende og fremtidige kunder, hvor hurtig, stabil og lige til at bruge, 3’s internetløsning er. Som det eneste teleselskab i landet satser vi udelukkende på at levere internet gennem trådløs 5G. Det viser sig i kundevæksten, samtidig med at resten af forretningen også har holdt kadencen,” konkluderer Regional CEO for 3 i Danmark, Sverige og Østrig, Morten Christiansen.
5G-satsningen er ikke kun god for 3’s kunder og 3, fortæller Morten Christiansen:
”5G er afgørende for digitaliseringen af Danmark og Europa. 5G vil være en kæmpe motor i jobskabelsen i hele Europa og kommer til at være afgørende for vækst og velstand. Vi er stolte af at være med til at drive den udvikling,” siger Morten Christiansen.
Udover god vækst i kundebasen er 3’s EBITDA vokset med 48 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år.
“Vi har investeret benhårdt i at udbrede vores 5G-internet til hele Danmark, så vi kan tilbyde endnu flere danskere vores 5G-løsning. Vi er meget langt, og det afspejler sig også positivt i regnskabet. Vi glæder os over, at vores EBITDA igen har fået vokseværk. Det skyldes bl.a., at vi nu er så langt med netværksinvesteringerne og selvfølgelig også den meget positive vækst i antallet af kunder og særligt internetkunder, ” siger Morten Christiansen.
Nøgletal for 3 i første kvartal, 2024:
Nye kunder: +19.000
Samlet kundebase: 1,608 mio. kunder
Omsætning: 691 mDKK
Serviceomsætning: 506 mDKK
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA): 184 mDKK
Om regnskabstallene:
Disse tal vil indgå i 3 Danmarks årsregnskab for 2024 og rapportering til de danske myndigheder. Bemærk, at kundetallene afviger fra det regnskab, som 3’s ene ejer Investor AB i Sverige offentliggør i dag. Der er forskel på de to opgørelser, da Investor AB opgør antallet af kunder på en anderledes måde, end 3 gør i Danmark. Forskellen ligger i, hvornår en kunde kategoriseres som aktiv og dermed skal tælles med. På den baggrund anbefaler vi, at danske medier, analytikere mv. tager udgangspunkt i nærværende udmelding fra 3.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkOm 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,6 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 73 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Streamingforbruget hos 3 toppede under søndagens store finale20.7.2026 11:40:56 CEST | Pressemeddelelse
Streamingforbruget gik markant i vejret søndag aften, og gjorde dagen til en af dem, hvor der foreløbigt er blevet streamet allermest på 3's netværk i 2026.
3 fastholder kursen og leverer stabil vækst i andet kvartal16.7.2026 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
3 fortsætter den positive udvikling fra årets begyndelse og leverer endnu et kvartal med stabil vækst og stærk finansiel udvikling. På trods af intens konkurrence, udvikler forretningen sig i tråd med forventningerne. 3 tager 14.000 kunder i andet kvartal og når en samlet kundebase på 1.822 mio. kunder.
3 skruer op for 5G-netværket ved Næstved13.7.2026 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Teleselskabet 3 styrker nu 5G-dækningen ved Næstved. Med en ny masteposition i Mogenstrup får endnu flere af 3’s kunder adgang til hurtigere internet, en stærkere forbindelse og højere op- og downloadhastigheder både på mobilen og via mobilt bredbånd.
3 er nu halvvejs i sin udrulningsplan for 2026: Vil rejse 130 nye mastepositioner8.7.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende dataforbrug får teleselskabet 3 til at opruste dækningen med fokus på højhastigheds C-bånd og forbedret dækning i hele Danmark.
8 ud af 10 danskere: Mobilen gør ferien nemmere29.6.2026 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelsen viser, at 80 % af de adspurgte oplever, at mobilen i nogen, høj eller meget høj grad gør deres ferie nemmere. Men mobilen bruges i høj grad til praktiske gøremål og går ikke ud over nærværet. Det viser en ny undersøgelse fra 3, gennemført af YouGov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum