NECCS: Første CCS-pulje i Danmark med flere vindere
Selvom puljen leverer mindre end forventet, så er afgørelse om NECCS-pulje et vigtigt skridt på vejen til at modne markedet for CO2-fangst, mener Dansk Fjernvarme.

Energistyrelsen har netop offentliggjort, at tre aktører har afgivet tilbud i forbindelse med det andet danske udbud til fangst, transport og lagring af CO₂. Dermed vil aktørerne fange, transportere og lagre samlet 0,16 mio. ton biogen CO₂ om året i en støtteperiode på otte år fra 2026. Forventningen med udbuddet var dog lagring af samlet set 0,5 mio. ton CO₂ om året i støtteperioden.
- Stort tillykke til aktørerne med tildelingen af de statslige puljemidler til negative emissioner. Udviklingen af markedet for negative emissioner er afgørende for, at vi kan holde temperaturstigningerne i skak. Den opfattelse deles også af FN’s klimapanel (IPCC) siger Jannick Hauschildt Buhl, der er Områdechef for CCUS og PtX i Dansk Fjernvarme og fortsætter:
- Selvom puljeafgørelsen ikke leverer de forventede mængder, så er det stadig en stor dag for det grønne Danmark og for udviklingen af CCS, at der nu er kommet afgørelse af NECCS-puljen. Dermed kan vi fortsætte udvikling og modningen af sektoren for CO₂-fangst, hvilket kommer os alle til gavn.
Når det ikke er lykkedes at indgå aftaler, der sikrer den fulde forventede reduktion, kan det bl.a. skyldes, at kravet om lagring allerede fra 2026 kunne afholde en række aktører fra at byde. Det er et krav, som Dansk Fjernvarme før har peget på som værende problematisk for konkurrencen om midlerne.
Derfor opfordrer brancheorganisationen, hvis medlemmer tæller alle affaldsenergianlæggene og de biomassebaserede kraftvarmeværker, hvor CO₂-fangst især er aktuelt, til at de kommende udbud indrettes så optimalt som muligt, og sikrer at konkurrencen øges, så der kan leveres på de fulde forventede mængder. En lang række af Dansk Fjernvarmes medlemmer står nemlig fortsat klar til at byde ind i de kommende udbud og levere store CO2-reduktioner til de danske klimamål.
Skatteministeriet spænder ben for udviklingen af CO₂-fangst
I slutningen af april planlægger Skatteministeriet at fremsætte et lovforslag om delvis implementering af ‘Aftale om grøn skattereform for industri mv.’ fra juni 2022. I lovforslaget lægges op til, at de danske affaldsenergianlæg fremover skal betale CO₂-afgift, selvom de fanger og lagrer CO₂’en, og derfor ikke længere udleder CO₂ til atmosfæren. Det strider imod ambitionen om, at sparede afgifter skal være et af de bærende elementer i at udrulle CCS på markedsvilkår.
Dansk Fjernvarme har i den forbindelse præsenteret to konkrete løsningsforslag, som Skatteministeriet ikke for nuværende ønsker at gå videre med. I stedet vil Skatteministeriet have ændret designet af de kommende CCS-udbud i 2024 og 2025 for at kompensere de selskaber, der som følge af Skatteministeriets lovforslag stilles ringere i konkurrencen om puljemidler end planlagt. I udbudsdesignet til puljen skal affaldsenergianlæggene således kompenseres for den betalte CO₂-afgift, hvis det står til Skatteministeriet.
- Det er ikke en optimal løsning at opkræve en CO₂-afgift fra affaldsenergiselskaberne med den ene hånd for derefter at give pengene tilbage med den anden hånd. Selvom vi er glade for, at Skatteministeriet i det mindste vil søge en midlertidig løsning i udbudsbetingelserne, så skal vi ikke glemme, at udbudsdesignet til CCS-puljen skal statsstøttegodkendes i EU. Derfor ser jeg det som en usikker og risikabel vej at gå, når der ser ud til at være gode og reelle løsninger, der kan implementeres med det samme, siger Jannick Hauschildt Buhl og fortsætter
- Det er vigtigt, at vi lærer af udfordringerne med at opnå de forventede reduktioner i NECCS-puljen, og derfor ikke spænder flere snubletråde ud for os selv i de kommende udbud.
Branchen bakker fuldt ud op om Regeringens ambitioner om at bruge CO2-fangst som et værktøj mod klimaforandringerne. Det er dog vigtigt at holde øjnene på bolden og se fremad: Skatteministeriet skal fjerne benspændene i det kommende lovforslag, og overskydende midler fra NECCS-puljen skal fortsat bruges til udviklingen af markedet for CO₂-fangst. Det er afgørende for, at sektoren kan levere stort på klimamålsætningerne i 2030.
Nøgleord
Kontakter
Områdechef, Jannick Hauschildt Buhl, tlf. +45 28693606 el. jhb@danskfjernvarme.dk
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Billeder

Links
Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for alle landets fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme, affaldsenergiselskaber og de kraftvarmeværker, der leverer al den termiske elproduktion i Danmark. Der er 62 ansatte i Dansk Fjernvarmes sekretariatet. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med et kontor beliggende centralt i København.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Udmelding om stabile eltariffer vækker glæde i varmesektoren4.6.2025 12:29:56 CEST | Pressemeddelelse
Energinet har netop meldt ud, at selskabet vil sænke eltarifferne med op til 10 procent fra 2026 og holde tarifniveauet frem mod 2030. Den beslutning vækker glæde hos en ad Danmarks største elforbrugere – varmesektoren, hvor elektrificeringen har taget markant fart og er vejen væk fra fossil energi i varmeproduktionen.
Nyt udspil: Sådan skrotter vi de resterende gasfyr i Danmark3.6.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme vil gøre op med naturgassen i Danmark og hjælpe danskerne med at skrotte gasfyrene i boligerne. Brancheorganisationen præsenterer konkrete forslag i et udspil, der skal holde tempoet oppe for udfasningen af gas i den dansk rumopvarmning.
CCS-pulje: Stor sejr for CO2-fangst i fjernvarmesektoren16.5.2025 10:16:43 CEST | Pressemeddelelse
De 10 prækvalificerede ansøgere til den statslige CCS-pulje er blevet udvalgt. Ni selskaber i fjernvarmesektoren er blandt kandidaterne. Det understreger potentialet og CCS-ønsket i sektoren, hylder Dansk Fjernvarme.
Forslag udskyder uafhængighed af russisk gas og grønne ambitioner10.5.2025 13:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed om udfasning af gas risikerer at koste kommunerne store millionbeløb og smide flere års arbejde med at konvertere gasboliger til varmepumper og grøn fjernvarme i graven, mener Dansk Fjernvarme.
Ny opdatering: Fjernvarme er markant billigere end hidtil opgjort9.5.2025 09:46:23 CEST | Pressemeddelelse
En opdatering af begrebet “standardhus”, som bruges til at udregne varmeforbrug og varmepris for varmeforbrugere, viser, at fjernvarme er markant billigere for boligejerne end hidtil antaget. En stor sejr for fjernvarmeforbrugerne, lyder det fra Dansk Fjernvarme i en kommentar til opdateringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum