Energistyrelsen

Tre nye CCS-projekter får tilsagn om støtte til at fange og lagre CO2

Del

Udbuddet af puljen til negative CO2-emissioner (NECCS-puljen) er afsluttet, og Energistyrelsen har tildelt kontrakt til tre selskaber om nye CCS-projekter. Tilsammen vil projekterne sikre fangst og lagring af 160.350 tons CO2 årligt i perioden fra 2026 til og med 2032. Det svarer til det årlige CO2-optag fra cirka 16.000 hektar skov.

Energistyrelsen har nu afsluttet det udbud af puljen til negative emissioner (NECCS-puljen), der blev offentliggjort 29. august 2023 og indgået kontrakt med BioCirc CO2 ApS og Bioman ApS om fangst og lagring af CO2. Energistyrelsen har også tildelt Carbon Capture Scotland Limited en kontrakt, men den endelige kontraktunderskrift har endnu ikke fundet sted. Det forventes dog at ske i uge 17.

Flere markedsaktører har undervejs leveret nyttige input til indretningen af udbudsmaterialet og det forhold, at tre selskaber vil indgå en bindende kontrakt med Energistyrelsen, viser, at der er interesse i markedet for fangst og lagring af såkaldt biogent CO2 (CO2 fra biomasse).

De tre tilbud, som er modtaget, lever op til udbudskravene, og Energistyrelsen vurderer, at alle selskaber har kapaciteten til at sikre fangst, transport og lagring af CO2 i det omfang, som de har forpligtet sig til.

Der er tale om tre projekter, som på hver sin måde vil bidrage til udvikling og modning af CCS-værdikæden i Danmark. Fælles for alle tre projekter er, at de planlægger at lagre deres CO2 i Danmark. 

Tre forskellige projekter med forskellige støttebehov 

De tre selskaber har budt ind med relativt forskellige støttebehov og med fangst og lagring af meget forskellige mængder CO2. Tilsammen vil de tre selskaber fange og lagre 160.350 tons biogent CO2 begyndende fra 2026 til og med kontraktperiodens udløb i 2032.

Virksomhed

Støtteniveau (pr. ton CO2)

Antal tons fanget & permanent lagret (årligt)

Samlet støttebeløb (årligt)

BioCirc CO2 ApS

968,5 kr.

130.700

   126.582.950 kr.

 

Bioman ApS

1.117,5 kr.

25.000

   27.937.500 kr.

Carbon Capture Scotland Limited

2.600,0 kr.

4.650

   12.090.000 kr.

 

Støtten udbetales først, når selskaberne har dokumenteret, at den indfangede CO2 er lagret permanent i et geologisk lager i undergrunden.

Hvad er NECCS-puljen?

Puljen til negative emissioner via CCS (”NECCS-puljen”) blev etableret med Grøn delaftale om finansloven for 2022. CCS står for CO2 fangst og lagring, og er et klimavirkemiddel, som handler om at indfange CO2 fra den røggas, der udledes fra for eksempel skorstene på kraftvarmeværker, affaldsforbrændinger og biogasanlæg - og lagre den permanent i et velegnet geologisk lager i undergrunden.

NECCS-puljen har til formål at støtte fangst og lagring af CO2, der stammer fra biomasse - såkaldt biogent CO2. Fangst og lagring af biogent CO2 resulterer - til forskel fra fangst og lagring af fossil CO2 – i negative emissioner. Det skyldes, at den CO2, som man fanger og lagrer, oprindeligt er optaget fra luften af planter. Derfor flytter man CO2 fra atmosfæren til undergrunden.

Der er med tildelingen af de tre kontrakter ikke fuldt afløb for midlerne afsat til NECCS-puljen. Der er ikke pt. planlagt flere udbudsrunder af NECCS-puljen.

Kontakter

Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)

Tlf:33 95 08 00

Energistyrelsen

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Energistyrelsen udmelder indikative forbrugerprislofter på fjernvarme for 2023-20259.12.2024 13:01:56 CET | Nyhed

For at styrke gennemsigtigheden og øge forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet er det besluttet at indføre et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme. Energistyrelsen udmelder nu de indikative prislofter for 2023-2025. De endelige prislofter for forbrugerpriserne på fjernvarme for 2023-2025 udmeldes den 2. januar 2025, forudsat at lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder vedtages.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye