Sengebygning færdig før tid
Bygningen til bl.a. børneafdeling, kræft- og hjertebehandling åbner et år tidligere end forventet.

Sjællands Universitetshospital: De sidste tre sengebygninger i byggeprojektet er markeret på kortet, hvor B2 fremrykkes og åbner året før de øvrige to. B6 og B8 afleveres i 2026. Den første sengebygning, R-fløjen, åbnede i 2023.
Et konstruktivt samarbejde med totalentreprenøren KHPT og Projekt Universitetshospital Køge betyder, at en af de sidste tre sengebygninger kan gøres færdig allerede i 2025. Det er et år tidligere end planlagt og betyder, at hospitalet kan åbne dørene for de første patienter allerede i 2026, samtidig med at de sidste to bygninger, B6 og B8, bliver afleveret og klargjorte.
- At byggeriet bliver færdigt før tid, er en rigtig god nyhed for borgerne i Region Sjælland. Det betyder, at vi tidligere end planlagt kan tilbyde behandling i helt nye rammer, og det kan vi godt være stolte af, siger Anne Møller Ronex, formand for sygehusudvalget.
En fordel for både patienter og hospital
At dele afleveringen op i to etaper kommer både hospital og patienter til gode.
- Det er en kæmpe fordel, at vi får den ene af de tre bygninger tidligere, siger projektdirektør Helle Gaub og uddyber:
- Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en kompliceret opgave at overtage en bygning, tjekke for småmangler, flytte patienter og komme i fuld drift. Og nu vi får mulighed for at overtage en bygning før tid, er det bare med at komme ud over stepperne og gøre den indflytningsklar, parallelt med at de to øvrige bygninger bygges færdigt. Det skaber mere ro både for os og medarbejderne, der skal have mulighed for at lære de nye faciliteter at kende.
FAKTA
- TIDSPLAN: I 2026 er de sidste sengebygninger færdige og afleveret til bygherre. B2 afleveres september 2025, men modtager først patienter i 2026. Det skyldes bl.a. at strålekanoner skal installeres og kalibreres i op til ni måneder, før de er funktionsdygtige.
- OMKOSTNINGER: For at bygning B2 kan fungere selvstændigt kræver det midlertidige tekniske foranstaltninger, indtil de to sidste bygninger står færdige og kan sammenkobles. Omkostningerne finansieres med 12 mio. kr. fra projektets reservepulje (puljen afsat til uforudsete udgifter). Økonomien til byggeprojekt og driftsøkonomien til hospitalet er to forskellige kasser, der ikke lovligt kan sammenblandes.
- AREAL: Det samlede areal for de tre resterende sengebygninger er ca. 90.000 m2, heraf udgør B2 ca. 25.000 m2.
- ØKONOMI: Den samlede totalramme for kvalitetsfondsprojektet er 5,5 mia.kr. (nutidspenge), heraf udgør B2 ca. 400 mio.kr.
- BYGHERRE: Projekt Universitetshospital Køge er bygherre på fremtidens Sjællands Universitetshospital.
- ÅBENT HOSPITAL: Søndag den 1. september kl. 10-13 kan interesserede borgere kigge forbi byggepladsen på Sjællands Universitetshospital, Køge og få en rundvisning og høre mere om byggeprojektet. Arrangementet annonceres i lokalavisen og på vores Facebookside.
- SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL: Som Danmarks yngste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Kontakter
Helle Gaub, projektdirektør, 24 96 97 34
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nyt samarbejde sætter fuld fokus på social ulighed i sundhed på Sjælland6.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et ambitiøst samarbejde går organisationen Social Sundhed, Region Sjælland og Steno Diabetes Center Sjælland sammen med Køge Kommune for at sikre større social lighed i sundhed på Sjælland. Ingen skal falde mellem to stole i kontakten med sundhedsvæsenet.
Vores sundhed og trivsel kommer under lup4.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 38.000 borgere bliver i disse dage spurgt om deres sundhed og trivsel i en stor undersøgelse. Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.
Nu flytter patienterne ind3.2.2025 13:09:37 CET | Pressemeddelelse
I denne uge tages nyt afsnit i brug på Psykiatriens topsikrede enhed Sikringsafdelingen i Slagelse
Digitale borgermøder giver de unge en stemme i kollektiv trafik20.1.2025 10:05:15 CET | Pressemeddelelse
Når unge i Region Sjælland hver dag fylder over halvdelen af sæderne i busser og tog, er deres oplevelser med den kollektive trafik afgørende for fremtidens løsninger. Men de unge deltager sjældent i klassisk borgerdialog, og derfor har politikerne i Region Sjælland valgt at afprøve en ny tilgang: Digitale borgermøder.
Spadestik til et stærkt akutsygehus i Nykøbing F.15.1.2025 15:39:58 CET | Pressemeddelelse
- Det er et vigtigt spadestik. Vi styrker akutsygehuset i Nykøbing Falster og sikrer det for fremtiden, fastslår regionsrådsformand Trine Birk Andersen, der med en gravko satte gang i byggeriet af en ny sengebygning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum