Ny undersøgelse: 85 pct. ønsker globalt forbud mod engangsplastik
I slutningen af april mødes verdens lande i Canada for at forhandle FNs globale plastikaftale på plads. Ny undersøgelse viser en enorm støtte fra mennesker verden over til at forbyde skadelige og unødvendige plastprodukter. Nu er det op til politikerne, herunder den danske regering, at omdanne opbakningen til en global bindende aftale.
En ny Ipsos-undersøgelse udført af WWF og Plastic Free Foundation viser, at 85 pct. af de adspurgte (mere end 24.000 mennesker i 32 lande) ønsker et forbud mod engangsplastik og 90 pct. støtter et forbud for farlige kemikalier i plastik. Engangsplastik udgør i dag mere end 70 pct. af plastforureningen i havene, og ifølge WWF, som er til stede under forhandlingerne i Canada, er der behov for en global og bindende aftale, hvis vi skal stoppe plastforureningen.
”Et globalt forbud mod unødvendig engangsplastik vil ikke kun hjælpe vores egen natur, men også alle de lande i Asien og Afrika, der lider gevaldigt under vores enorme globale plastikforbrug,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Forhandlingerne om den nye globale plastikaftale forventes at slutte ved udgangen af 2024, og der er derfor kun begrænset tid til at nå frem til en aftale, der kan stoppe plastikforureningen inden den kommer helt ud af kontrol. Der produceres i gennemsnit over 820.000 tons plastik hver eneste dag. Et tal, som forventes at være dobbelt så højt i 2040 og tre gange så højt i 2050.
"Plastikforurening er et globalt problem, der kræver en global løsning. Vi producerer for meget plastik og er ikke gode nok til at genanvende det. Samtidig ender for meget af det i naturen, og det har ført til en kriselignende tilstand, hvor vi finder plastik overalt på kloden og i maven på havfugle, havpattedyr, skildpadder, fisk og mange andre arter,” siger Bo Øksnebjerg.
En analyse fra WWF viser, at et flertal af verdens lande støtter ambitiøse og juridisk bindende globale regler, selvom en lille minoritet på under 10 lande forsøger at forsinke og underminere en ambitiøs plastikaftale.
”Trods ihærdige indsatser i mange lande, heriblandt Danmark, er det slet ikke lykkedes at tage hånd om plastikproblemet. Det vokser tværtimod dag for dag, og engangsplastik, mikroplastik og efterladte ’spøgelsesnet’ udgør i dag størstedelen af plastikforureningen i havet. Derfor er vi nødt til at handle nu, og Danmark bør tage til forhandlingerne i Canada for at skubbe på for, at den store opbakning, vi ser i befolkninger verden over, nu udmønter sig i et ambitiøs globalt juridisk bindende forbud mod unødvendig plastik,” siger Bo Øksnebjerg.
Forhandlingerne om den globale plastikaftale forventes afsluttet i slutningen af 2024. I mellemtiden gennemfører WWF's en underskriftindsamling, der skal vise politikerne, at danskerne støtter en ambitiøs plastikaftale. På nuværende tidspunkt har over 10.000 danskere vist deres støtte.
Læs også:
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny rapport: Den private sektor er altafgørende for at nå globale biodiversitetsmål3.12.2024 12:29:38 CET | Pressemeddelelse
Mens tabet af biodiversitet er på et kritisk niveau, slår ny rapport fra svenske Milkywire og WWF Verdensnaturfonden fast, at vi ikke kan nå de globale biodiversitetsmål uden en stor indsats fra virksomheder. Rapporten fremhæver til inspiration Klarna og VELUX Gruppen, der begge investerer i natur- og biodiversitetsprojekter uden for deres egen produktion og værdikæde.
Forskere finder 742 nye arter i verdens næststørste regnskov3.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En abe, en krokodille og en helt ny kaffesort er blandt de hundredvis af arter, som forskere har identificeret i ét af Afrikas mest artsrige områder. Mange af arterne er allerede truet, når vi opdager dem, viser en ny WWF-rapport.
Københavns største stenrev hjælper havnens biodiversitet27.11.2024 07:19:18 CET | Pressemeddelelse
Biodiversiteten i Københavns Havn får endnu et løft af WWF Verdensnaturfonden og By & Havn, der sammen har etableret det største stenrev i havnen. Overborgmester Lars Weiss (S) lagde den sidste sten på revet tirsdag den 26. november.
Plastik er én af naturens største trusler: Det skal ny global aftale stoppe25.11.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
I dag begynder sidste runde forhandlinger af verdens første globale plastikaftale. Danmark arbejder for en ambitiøs og bindende aftale, og det er helt afgørende, hvis vi skal bekæmpe plastikforurening i naturen, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden, der er til stede under forhandlingerne i Sydkorea.
Se billederne: 4. klasse hjalp udenrigsministeren med at plante træer med WWF og VELUX Gruppen1.11.2024 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og 4. klasse på Dyvekeskolen på Amager plantede fredag træer for at sætte fokus på natur og klima i børnehøjde både i Danmark og i Uganda. I denne uge har i alt 1.200 skoleklasser i hele landet plantet træer. Aktiviteten finder sted i forlængelse af Børnenes U-landskalender.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum