Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød
16.4.2024 15:39:21 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.
Danmark annoncerer sit bidrag på en donorkonference i Genève i dag om den humanitære situation i Etiopien. Her er formålet at sætte fokus på den langvarige humanitære krise i landet og rejse yderligere international støtte.
”Den humanitære krise i Etiopien forbliver dybt alvorlig. Landet er hårdt ramt af klimaforandringer. Tørken ødelægger afgrøder, og oversvømmelser hærger en i forvejen skrøbelig infrastruktur. Det kræver vores opmærksomhed og støtte. Med vores bidrag leverer vi først og fremmest helt konkret og nødvendig humanitær hjælp, men vi sender også et klart signal om solidaritet med den etiopiske befolkning, som kæmper med konflikt og ustabilitet,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
Det danske bidrag har fokus på at forhindre fødevareusikkerhed og fejlernæring, sikre adgang til rent vand, sundhedsindsatser og uddannelse samt beskyttelse af internt fordrevne. Konkret går midlerne blandt andet til vacciner mod mæslinger, støtte til gravide og nyfødte samt uddannelsesindsatser i konflikt- og tørkeramte områder.
Den danske støtte går blandt andet til FN og civilsamfundsorganisationer.
Etiopien kæmper fortsat med kritisk fødevaremangel og er i risiko for hungersnød efter alvorlig tørke mellem 2020 og 2023. Aktuelt udfordres den nordlige del af landet af tørke, mens andre dele er ramt af oversvømmelser. Oveni kommer eftervirkningerne af den væbnede konflikt i og omkring Tigray-regionen i det nordlige Etiopien samt fortsatte konflikter i andre regioner. Det har ført til ødelagte afgrøder og faldende adgang til vand og sanitet. Med det følger igen kritisk fejlernæring og udbrud af mæslinger og kolera.
”På mit besøg i Etiopien tidligere på året stod det helt klart for mig, at situationen kræver en vifte af forskellige løsninger. Den komplekse og krævende krise kræver, at omverdenen i fællesskab bidrager med humanitær støtte og sociale sikkerhedsnet for befolkningen, indsatser for at tilpasse landet klimaforandringer, og fremme demokrati og menneskerettigheder”, siger Dan Jørgensen.
Baggrund
Oversigt over dansk bidrag til Etiopien-krisen i 2024 (afrundede tal)
|
FN’s landefond for Etiopien UNHCR - indsatser for fordrevne i Etiopien UNICEF Danske NGO’er |
27 mio. kr. 30 mio. kr. 22 mio. kr. 21 mio. kr. |
|
I alt |
100 mio. kr. |
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 15.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum