Fra landbrug til natur: Nu genopstår Nordsjællands fjerdestørste sø
I dag sætter den første gravemaskine skovlen i jorden og tager hul på arbejdet med at genskabe Søborg Sø syd for Gilleleje. Dermed bliver tidligere landbrugsjord nu til natur med offentlig tilgængelighed.
I over 200 år har en gammel søbund syd for Gilleleje været drænet og brugt til landbrug. Nu skal søen genopstå, så den igen kan blive en af Nordsjællands største.
Derfor er gravemaskinerne kørt i stilling og står klar til arbejdet med at etablere ind- og udløb til søen, fylde grøfter op og etablere diger. Arealet bliver et stort, sammenhængende naturområde på omkring 600 hektar. Heraf bliver godt halvdelen en lavvandet sø, der omgives af lysåbne, ferske enge.
- I dag har vi nået en milepæl i Søborg Søs historie. Nu giver vi et stort område tilbage til naturen. Det er først og fremmest til gavn for biodiversiteten med et vådområde, der blandt andet vil tiltrække et mangfoldigt fugleliv. Men projektet er også en stor gevinst for både vandmiljøet og klimaet. For eksempel vil udvaskningen af kvælstof til Kattegat reduceres med 20 tons årligt, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Der er gennemført en omfattende kabale med jordfordelinger af den privatejede landbrugsjord forud for det store naturgenopretningsprojekt. Her har det været muligt for lodsejere at vælge mellem at få erstatningsarealer, at sælge jorden til det statslige naturgenopretningsprojekt eller at få udbetalt erstatning.
Styrker natur, miljø og klima
Det kommer til at vrimle med liv i området, da det bliver et væsentligt levested for en række planter og dyr. Mange arter er afhængige af lavvandede områder, som de kan yngle og finde føde i. Området vil derfor tiltrække vadefugle, gæs, ørne, traner og mange andre. Desuden vil den sjældne fugl engsnarren få et område, der tilgodeser dens behov med særlige høslætarealer.
Genopretningen af Søborg Sø vil også reducere udvaskningen af næringsstoffer, blandt andet kvælstof. Det vil på længere sigt gavne vandkvaliteten i det nærliggende Kattegat. Projektet vil også reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.
- Vi står i en biodiversitetskrise, hvor arter forsvinder i et hidtil uset tempo. Vores indre fjorde og kystvande er hårdt pressede, og vi oplevede sidste efterår det værste iltsvind i 20 år. Derfor er naturgenopretningsprojekter som Søborg Sø, der både giver naturen plads og reducerer kvælstof til vandmiljøet, helt afgørende. Og dem skal vi gennemføre mange flere af, siger Magnus Heunicke.
Et attraktivt udflugtsmål
Når naturen bliver rigere, bliver det også et mere spændende udflugtsmål.
Derfor skal der etableres et stisystem rundt om søen, så gående, cyklende og ridende kan nyde omgivelserne. Fremover bliver det også muligt at få et flot kig ud over naturen, da der etableres en træbro ud over søen.
De gamle pumper – der nu holder området drænet og tørt – bliver efter planen slukket i foråret 2025. Herefter vil det tage omkring et år, før søen er fyldt helt op med vand.
Det forventes, at genopretningen af Søborg Sø vil koste ca. 120 mio. kroner.
Fakta:
- I projektets begyndelse var der 63 forskellige lodsejere inden for projektområdet. I dag er antallet af lodsejere reduceret til 15. Alle har medvirket frivilligt i jordfordelingen.
- Det samlede projektområde er omkring 600 hektar. Heraf har Naturstyrelsen opkøbt 488 hektar i området, mens omkring 112 hektar stadig ejes af private lodsejere.
- Der bliver gode friluftsmuligheder for gående, cyklende og ridende med stier og mindre veje rundt om hele området. Stisystemet bliver omkring 12,5 kilometer langt.
- Som følge af projektet vil der blive udledt mindre kvælstof til Kattegat – cirka 20 tons mindre pr. år.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressetelefon: +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Naturstyrelsens pressetelefon: + 45 72 54 30 04
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Danmark sætter kursen for en grøn miljø- og klimapolitik i EU på ministermøde11.7.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et stærkere og klimaneutralt EU, en tur i Store Vildmose til fremvisning af den grønne trepartsaftale i praksis og en vigtig debat om de kommende forhandlinger om en international aftale om plastikforurening. Det var på programmet til det netop afsluttede uformelle ministermøde for EU's miljø- og klimaministre.
Sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer bliver forbudt7.7.2025 15:00:48 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om at tilbagekalde 23 sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer. Afgørelsen træffes på baggrund af en grundig vurdering af ny viden fra GEUS, der har belyst, at sprøjtemidlerne nedbrydes til det skadelige stof trifluor-eddikesyre (TFA), som ender i grundvandet. Miljøstyrelsen er derudover i gang med at vurdere yderligere 10 sprøjtemidler, der også har vist udvaskning af TFA.
Nyt skridt mod nationalt pant- og retursystem for takeaway-emballage7.7.2025 06:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Takeaway-emballage bliver i høj grad lavet af engangsplastik. Det har en kort levetid, kræver mange ressourcer at producere og forbrænde og udgør dermed et problem for både klima og miljø. Derfor skal Danmark have et nationalt pant- og retursystem, og nu etableres et sekretariat, der skal stå i spidsen for at samle branchen.
Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud2.7.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale mellem regeringen og LA, SF, K, EL, RV og ALT sætter gang i den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Aftalen sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande, herunder i farvandene omkring Fyn.
Ny milepæl for havet: Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit2.7.2025 13:28:47 CEST | Pressemeddelelse
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum