Mette Østergaard bliver ny public affairs- og kommunikationsdirektør i Dansk Industri
Fra 1. juni rykker Mette Østergaard fra Pilestræde til Rådhuspladsen, når hun indtræder i direktionen for Danmarks største erhvervsorganisation som ny direktør for public affairs, kommunikation, brand & marketing.

I umiddelbar forlængelse af Dansk Industris nye direktionsorganisering, hvor Emil Fannikke Kiær blev udnævnt som ny erhvervs- og medlemsdirektør, mens Morten Høyer blev ny politisk direktør, kan DI nu præsentere 43-årige Mette Østergaard som organisationens nye public affairs- og kommunikationsdirektør.
- Jeg er rigtig glad for og stolt over, at en af Danmarks stærkeste medieprofiler har takket ja til at træde ind i DI’s direktion. Jeg er overbevist om, at Mette Østergaard besidder både de faglige, ledelsesmæssige og menneskelige kvaliteter til at løfte DI’s i forvejen markedsledende public affairs- og kommunikationsindsats til nye højder, siger DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen.
- Både nationalt og internationalt forandrer verden sig i disse år helt fundamentalt, og derfor skal vi i DI konstant udfordre det eksisterende og turde tage syvmileskridt i en kontinuerlig mere moderne og samfundsorienteret retning.
- I en tid med et historisk foranderligt medielandskab, hvor nye kommunikationsplatforme vinder hastigt frem, er det vigtigere end nogensinde, at vi sikrer vores budskaber og indsatser mest muligt gennemslagskraft og får en endnu bredere del af samfundet i tale. Det kræver et styrket brand-fokus, yderlige brug af data og en endnu mere systematiseret interessevaretagelse, så vi også fremover bygger den bedst mulige bro mellem erhvervslivet og resten af samfundet, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
- Med Mette ombord og vores nye organisering i direktionen står Dansk Industri nu yderligere rustet til fortsat at gøre en stor forskel for både erhvervslivet, beslutningstagere og fællesskabet i Danmark, slutter Lars Sandahl Sørensen.
Mette Østergaard kommer fra en stilling som chefredaktør på Berlingske. Hun har derudover tidligere været bl.a. chefredaktør på TV 2 NEWS og politisk redaktør på Politiken.
- Virksomhederne er motoren i vores land. Uden dem og deres ideer, vækst og arbejdspladser intet velfærdssamfund. Derfor skal virksomhederne have de bedst mulige vilkår, så de kan være samfundets stærkest mulige drivkraft, siger Mette Østergaard.
- Nu glæder jeg mig til at bruge min årelange erfaring med at sætte samfundsdagsorden til yderligere at løfte den helt afgørende motor, som virksomhederne er for udviklingen af vores land. Det er en stor og vigtig opgave at sikre DI’s mere end 20.000 medlemmer de bedste rammer, som jeg i samarbejde med de mange dygtige specialister i DI kaster mig ud i med både stor begejstring og ydmyghed, siger Mette Østergaard.
Mette Østergaard afløser Morten Høyer, som 15. april 2024 blev DI’s nye politiske direktør.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressechef, underdirektør Søren Langelund, tlf. 2091 9335, e-mail slan@di.dk
Billeder



Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
KV25-analyse: Kæmpe kommunale forskelle i virksomhedernes samfundsbidrag17.11.2025 10:13:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk erhvervsliv leverer et rekordhøjt bidrag til samfundet på 754 mia. kr., men hvilke kommuner leverer egentlig mest og mindst? Find din kommune på listen.
DI: Lettelse, at regelforenklingspakke endelig er vedtaget13.11.2025 12:17:57 CET | Pressemeddelelse
Efter ugers politisk drama og forsinkelser har Europa-Parlamentet i dag endelig vedtaget sin position på EU-Kommissionens såkaldte Omnibus 1-pakke om regelforenklinger for bæredygtighed og rapportering. Desværre blev det ikke et flertal over midten i parlamentet.
Dagen før valget: det handler om mere end velfærd13.11.2025 07:45:00 CET | Presseinvitation
Hvordan skaber vi de bedste lokale rammer for en stærk industri og en privat sektor med arbejdspladser til almindelige danskere – og hvor skal pengene til velfærden komme fra? Dagen før valget sætter lønmodtagerne og arbejdsgiverne fra CO-industri og Dansk Industri dette centrale spørgsmål til debat med konkrete eksempler fra landets kommuner.
Louise Simoni bliver ny kommunikationsdirektør i Dansk Industri7.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
12. januar indtræder Rud Pedersen Danmarks COO, Louise Simoni, i DI’s direktion som ny direktør for Kommunikation, Brand & Marketing.
DI-topchef til 500 unge nordjyder: Der findes ikke en motorvej til et godt arbejdsliv6.11.2025 15:17:26 CET | Pressemeddelelse
Direktøren for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, sagde til eleverne på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, at man godt må prøve sig frem for at finde arbejdslysten
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum