Dalsland vil være Sveriges bedste graveldestination
I det smukke landskab i Dalsland i Vestsverige findes kilometervis af snoede grusveje, der gør området optimalt til gravelcykling. Dalsland er en hidtil ret ukendt og uudnyttet graveldestination i Vestsverige, men nu satser både lokale virksomheder og det regionale turistråd på at udvikle områdets store potentiale. Det naturskønne landskab byder på smukke skove, tusindvis af søer, kulturlandskaber og charmerende landsbyer. Alt i alt er området i Vestsverige ikke bare idyllisk, det er også en oplagt mulighed for gravelcykling, blot fire timer fra København.

Gravel kommer fra engelsk, og oversættes til grus. Gravelcykling, eller cykling på grus, er en disciplin inden for cykling, der opstod i USA for omkring 5-10 år siden. Gravelcykling er en mellemting mellem mountainbike og landevejscykling, hvor man kører på en racercykel med dæk, der fungerer på grusstier. Mountainbikens sportslighed og racercyklens hastighed kombineres i denne cykeldisciplin. Masser af velholdte grusveje er forudsætningen for at dyrke gravel – og det findes der i Dalsland. Vejene har stor variation og er kuperede, hvilket sikrer en sjov og udfordrende cykeloplevelse.
”Dalsland kan tilbyde noget i særklasse inden for gravel, og forudsætningerne findes her helt naturligt med masser af pæne, snoede grusveje. I samarbejde med de lokale virksomheder inden for cykling, overnatning og mad raffinerer vi oplevelsen og gør den tillgænglig med planlagte ruter, der nemt kan downloades som GPX-filer. Vi sætter også ind med en omfattende informationsindsats omkring mulighederne, så bl.a. danske cykelentusiaster nemt kan opdage Dalsland som Sveriges bedste graveldestination,” siger Fredrik Lindén, administrerende direktør for Turistrådet Västsverige.
11 nye ruteforslag med GPX-filer – nemt at gå til
I Dalsland er der mange entusiastiske iværksættere, som hver især gør deres for at optimere cykelmulighederne for gravelcyklister. De tilbyder cykelvenlig overnatning, fleksibel udlejning, guidede cykelarrangementer og hyggelige steder at stoppe til en kop kaffe eller spisning. Til cykelsæsonen 2024 er der udviklet 11 forslag til cykelruter – alle designet som rundture - med praktiske GPX-filer og anbefalinger til seværdige stop undervejs. Turene er fra 22 km til 93 km lange, kategoriserede efter sværhedsgrad og grundigt beskrevet. Der er aldrig langt til cykelvenlige overnatningssteder, caféer og restauranter, der giver den nødvendige energi på de 11 ruteforslag.
Ruterne går fortrinsvis på grusveje, hvor man kan cykle i timevis uden at møde en eneste bil. Man kan på sine cykelture nyde naturskønne marker og enge, dybe skove og mange søer. Dalsland har mere end 2.000 skovsøer. Undervejs kan man få andre eventyrlige stunder – for eksempel kan man bade i en skovsø, spotte elge i deres naturlige habitat og se bådene blive sluset ind i kanalen. Når solen er ved at gå ned, kan man slutte dagen af med sauna og en god middag, på et af overnatningsstederne langs med cykelruten.
Fakta
Dalsland ligger i Vestsverige nord for Gøteborg ved Sveriges største sø, Vänern. Fra Gøteborg er der omkring 1,5 timer til Dalsland.
Rejse med kollektiv trafik: Det er nemt at tage Västtåget fra Gøteborg til Mellerud og Åmål. Ombord på Västtrafiks tog må du gerne tage din cykel med, hvis der er plads. I SJ’s tog må du kun medbringe cyklen, hvis den er skilt ad i en cykeltaske. Det er desværre ikke tilladt at medbringe cyklen ombord på Västtrafiks busser.
Cykelleje: Man kan leje sin gravelcykel hos The Dalsland Experience, der også arrangerer guidede cykelture og cykelrejser for både grupper og individuelle cyklister.
Overnatning: I Dalsland er der adskillelige hoteller og overnatningssteder, som byder både cykel og cyklist velkommen. Man kan endda vaske sin cykel og opbevare den i aflåste rum på mange af disse overnatningssteder.
Nationale cykelruter: To nationale cykelruter går gennem Dalsland og dele af ruterne er også velegnet til gravelcykling.
Vänerleden er 640 km lang og går rundt om Sveriges største sø, Vänern. Ruten er unik, da den kombinerer natur og kultur. Terrænet på denne rute er varieret, og kuperet - en meget idyllisk cykeltur.
Unionsleden strækker sig mellem Norge og Sverige over 350 km. Ruten er mest på grus, kuperet og midt i den smukke natur. Hvis man beslutter sig for denne rute, eller blot en del af den, krydser man Vänerleden.
Læs mere om gravelcykling i Dalsland
Gravelcykling vinder frem i Danmark
Gravelcykling er blevet meget populært i de seneste år. Hos DGI Cykling henviser man til Idrættens Analyseinstitut (Idan) som hvert fjerde år undersøger danskernes motionsvaner. Idan definerer bl.a. udviklingen inden for ”cykelsport”, som nu betegnes som en megatrend med mere end 15 procent af danskerne over 16 år i perioden 2016-2020, som dyrker forskellige former for cykling - landevej, gravel. MTB, BMX mm.
”Hos DGI Cykling oplever vi, at udviklingen er stigende med flere tiltag hos klubbernes og med større tilslutning til vores events, aktiviteter og uddannelser inden for gravel. Det ser vi som en tydelig bekræftelse på den stigende interesse for gravelcykling,” siger Kristoffer Lukmann Riddersholm, konsulent, DGI Cykling.
DGI Idræt og Fokus: www.dgi.dk
Idrættens Analyseinstitut: https://www.idan.dk
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge,forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Dalsland arbejder aktivit for at fremme regionen som graveldestination. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder





















Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Kom i julestemning i Småland – julemarkeder og et julemandstog7.10.2025 11:22:27 CEST | Pressemeddelelse
Julen nærmer sig, og i Småland er forberedelserne i fuld gang. Regionen byder på ægte svensk julestemning med fem af Sveriges mest traditionsrige julemarkeder og mulighed for afslappende hotelophold i hyggelige omgivelser. Desuden kan man tage med julemandstoget og møde julemanden himself.
Efterårsferie i solen: Valencia byder danskerne velkommen med direkte fly og nye oplevelser2.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret nærmer sig, og mens temperaturerne i Danmark daler, venter der stadig sol og sommervarme i Valencia. Med de direkte flyruter fra København til Valencia med både SAS og Norwegian kan danskere nemt tage turen sydpå og opleve Spaniens tredjestørste by og alle de mange oplevelser, den byder på.
Vestsveriges bedste kanelbolle fundet lige til Kanelbullens dag1.10.2025 10:04:49 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. oktober dufter hele Sverige af nybagte kanelboller, når Kanelbullens dag fejres landet over. I Vestsverige går man et skridt videre og hylder den svenske fika-tradition ved at kåre Vestsveriges bedste kanelbolle.
Gøteborg udvalgt som FN’s nye hub for bæredygtighed25.9.2025 08:09:39 CEST | Pressemeddelelse
FN har udpeget Gøteborg som organisationens nye Sustainable Lifestyle Hub – et internationalt knudepunkt, der skal fremme innovation og styrke arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål inden for turisme, events og livsstil. Udnævnelsen blev offentliggjort 24. september under FN’s generalforsamling i New York.
Nordens største kulturevent, gys og grin på Liseberg, Norén-premiere og meget mere: Fem grunde til at besøge Gøteborg i efteråret17.9.2025 09:32:46 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret i Gøteborg byder på store kulturoplevelser. Mød forfattere på Nordens største bogmesse. Oplev Lars Noréns sidste værk på scenen. Få gåsehud i Lisebergs Halloween-univers. Se månebilleder hos World of Volvo. Og træd ind i en verden af illusioner på det nye Paradox Museum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum