Erhvervslivets Oscar går til SkyTEM: Finder jordens skjulte skatte – fra luften
Ny teknologi skal bringe os tættere på målet om et bæredygtigt samfund, og det er virksomheden SkyTEM Survey ApS i Lisbjerg ved Aarhus et rigtig godt eksempel på.

Med virksomhedens forskningsbaseret teknologi kan man finde frem til jordens skjulte skatte uden at grave.
Virksomheden har udviklet en løsning, der sætter os i stand til at kortlægge jordens grundvandsressourcer og vigtige mineraler, som skal bruges i den grønne omstilling, fra helikoptere og droner – helt ned i 500 meters dybde under jordskorpen uden at tage så meget som et spadestik.
Teknologien er nu på vej ud på globalt plan. I dag blev virksomheden tildelt DI’s eftertragtede Initiativpris.
- Det er en stor glæde for mig at overrække erhvervslivets Oscar til en virksomhed, som trods megen usikkerhed i verden er i stand til at skabe nyt, der ovenikøbet gavner den grønne omstilling. Det er godt gået, og det fortjener i den grad at blive belønnet på fornemmeste vis, sagde vicedirektør Kim Haggren, Dansk Industri.
Ved at flyve i helikopter henover et landskab med det udstyr, SkyTEM oprindeligt har udviklet i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet, kan grundvandsmængder måles ganske præcist ned i 500 meters dybde – uden at det er nødvendigt at grave i jorden. Dermed kan vandressourcer hurtigt og effektivt lokaliseres. Det samme gælder mineraler og andre geofysiske forhold.
- Det er en meget stor glæde for os at vinde DI’s Initiativpris 2023. Det betyder, at der bliver rigtig meget positiv opmærksomhed på vores teknologi, så vi er rigtig stolte over prisen, og at vi vinder den i stærkt felt af nominerede, siger CEO Flemming Effersøe, SkyTEM Survey.
DI’s initiativpris er en hyldest til små og mellemstore virksomheder. I 2023 var der et særligt fokus på at belønne virksomheder, som har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at tænke innovativt og skabe nye bæredygtige løsninger - i en verden præget af forandring og usikkerhed med stigende materialepriser, usikre globale forsyningskæder og mangel på medarbejdere. –
Vi er bevidste om, at den innovation vi laver, skal bruges til bæredygtige løsninger, således at vi kan løse nogle af de udfordringer, kloden har med vandforsyning, klima og det at kunne anlægge veje og broer på de rigtige steder, så man også kan få fat i de mineraler, som f.eks. kobber, nikkel og andre mineraler, som vi skal bruge til den grønne omstilling, siger Flemming Effersøe.
De øvrige nominerede til prisen var Boxen Emballage A/S i Nørresundby og Skovgaard Energy A/S i Lemvig. Med prisen følger et kunstværk, skabt af Trine Drivsholm fra Ebeltoft.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Lettelse, at regelforenklingspakke endelig er vedtaget13.11.2025 12:17:57 CET | Pressemeddelelse
Efter ugers politisk drama og forsinkelser har Europa-Parlamentet i dag endelig vedtaget sin position på EU-Kommissionens såkaldte Omnibus 1-pakke om regelforenklinger for bæredygtighed og rapportering. Desværre blev det ikke et flertal over midten i parlamentet.
Dagen før valget: det handler om mere end velfærd13.11.2025 07:45:00 CET | Presseinvitation
Hvordan skaber vi de bedste lokale rammer for en stærk industri og en privat sektor med arbejdspladser til almindelige danskere – og hvor skal pengene til velfærden komme fra? Dagen før valget sætter lønmodtagerne og arbejdsgiverne fra CO-industri og Dansk Industri dette centrale spørgsmål til debat med konkrete eksempler fra landets kommuner.
Louise Simoni bliver ny kommunikationsdirektør i Dansk Industri7.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
12. januar indtræder Rud Pedersen Danmarks COO, Louise Simoni, i DI’s direktion som ny direktør for Kommunikation, Brand & Marketing.
DI-topchef til 500 unge nordjyder: Der findes ikke en motorvej til et godt arbejdsliv6.11.2025 15:17:26 CET | Pressemeddelelse
Direktøren for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, sagde til eleverne på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, at man godt må prøve sig frem for at finde arbejdslysten
DI vil øge virksomheders sikkerhed6.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at styrke fokus på virksomhedernes beredskab og deres rolle for samfundssikkerheden laver Dansk Industri en ny enhed med en erfaren profil i spidsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum