Ni ud af ti pædagoger har stemt ja til ny overenskomst
Et stort flertal af pædagogerne har stemt ja til den nye overenskomstaftale, som sammen med trepartsaftalen sikrer et markant lønløft.
Pædagoger og pædagogfaglige ledere på det kommunale område kan se frem til et markant lønløft, efter at et samlet flertal af lønmodtagere på det kommunale og regionale område har stemt ja til den nye to-årige overenskomst.
Aftalen betyder blandt andet, at pædagogerne kan se frem til en gennemsnitlig stigning i løn og pension på over 5000 kroner om måneden i løbet af overenskomstperioden, når man også tæller resultatet af trepartsaftalen med.
67,4 procent af de godt 55.000 stemmeberettigede pædagoger, pædagogfaglige ledere og pædagogstuderende i BUPL har stemt. Det er en af de højeste stemmeprocenter i BUPL’s historie. Hele 91,4 % procent har stemt ja til resultatet.
- Jeg er meget glad for den store opbakning, vi har fået af pædagogerne. Det er den absolut bedste overenskomst, jeg har været med til at forhandle, og det meget klare ja viser, at medlemmerne anerkender, at vi er lykkes med at gøre en forskel især på løn og pension, som kommer til at kunne mærkes af alle i årene fremover, siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.
Hun har selv stået i spidsen for forhandlingerne om den nye overenskomst og før det forhandlingerne om trepartsaftalen, som også bliver udmøntet med den nye overenskomst. BUPL-formanden håber, at den nye overenskomst sammen med pengene fra trepartsaftalen vil gøre det mere attraktivt at blive og være pædagog. Det er især vigtigt set i lyset af den store pædagogmangel.
- Vores børn har brug for langt flere pædagoger, som kan støtte dem i deres udvikling, forebygge mistrivsel og skabe gode børneliv. Det lykkes kun, hvis vi fortsætter med at styrke pædagogernes løn og arbejdsvilkår og samtidig sikrer en attraktiv uddannelse. Så der er nok at tage fat på, siger Elisa Rimpler.
Stemmeprocenten har generelt været høj i alle fagforeninger på det kommunale og regionale område. Det glæder BUPL-formanden.
- Det er rigtig godt, at vi kommer ud med en høj stemmeprocent - og et stort samlet ja. Det viser en fagbevægelse i topform. Medlemsdemokratiet er levende som aldrig før og de offentlige ansatte sender et klart signal om, at vores løn og arbejdsvilkår er vigtige, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Billeder
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Hver anden forælder har meldt sig syg for at passe syge børn16.12.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Muligheden for at være hjemme hos syge børn er langt fra en selvfølge. Derfor har hver anden forælder følt sig nødsaget til selv at melde sig syg for at kunne passe sit barn. Det viser ny Voxmeter-undersøgelse lavet for BUPL.
Elisa Rimpler genvalgt som formand for BUPL30.11.2024 12:47:15 CET | Pressemeddelelse
Pædagogerne har igen valgt Elisa Rimpler som formand. Det skete lørdag på BUPL’s kongres i Nyborg.
Voldsom vækst i brugen af koncepter i daginstitutioner29.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Daginstitutionerne oplever en markant stigning i kommunale koncepter og manualbaserede værktøjer fra kommercielle udbydere. Det stjæler tid fra pædagogerne og kan ikke veje op for det underskud af faglighed, pædagogmanglen har medført, advarer BUPL-formand Elisa Rimpler.
Ny analyse viser fortsat pædagogmangel ti år frem15.11.2024 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
Når der bliver født færre børn i Danmark end tidligere forventet, er det alletiders chance for at genoprette en historisk lav pædagogandel, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Minimumsnormeringer slår igennem i flere kommuner30.10.2024 09:57:25 CET | Pressemeddelelse
Mens flertallet af kommuner på papiret lever op til minimumsnormeringerne, udhules fagligheden på tværs af hele landet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. BUPL-formand advarer om en faglighedskrise i daginstitutionerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum