Prisvinder: ”Jeg har læst den mail et par gange, for at se om det faktisk var rigtigt”
Lektor Kristine Bohmann har turneret de danske medier med sin DNA-støvsuger. Nu vinder hun Uddannelses og Forskningsministeriets pris for forskningskommunikation.
Som biologistuderende var Kristine Bohmann guide i Knuthenborg Safaripark. Foran girafferne på et savanne-lignende landskab gik det for første gang op for hende, at hun kunne åbne videnskabens vilde verden for andre.
”Jeg fodrede girafferne, mens jeg blandt andet fortalte om giraffens lange tunge, der er sort for at beskytte mod solen. Det var helt fantastisk at kunne åbne publikums øjne for dyrenes fantastiske verden,” siger Kristine Bohmann.
Hun har sidenhen skabt en forskningskarriere med kommunikation som et fast omdrejningspunkt på Globe Institute på Københavns Universitet, hvor hun er lektor. Den indsats bliver hun nu hædret for, da hun vinder Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2024.
Som begrundelse skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet:
”Når hun formidler sin komplekse og tekniske forskning, gør hun det med stor kreativitet, levende og klart, så den bliver forståelig og lettilgængelig for alle.”
Kristine Bohmann
|
Kristine Bohmann sad på sit kontor og tjekkede mails, da hun fik nyheden.
”Jeg blev ellevild, da e-mailen tikkede ind og jeg så, at jeg havde fået prisen. Det var sådan en ’yay-følelse’ efterfulgt af ærefrygt. For når man kigger på de tidligere modtagere, så ranker man altså lige ryggen,” fortæller hun og tilføjer:
”Jeg skal være ærlig og sige, at jeg har læst den mail et par gange, for at se om det faktisk var rigtigt.”
Blandt tidligere vindere er flere forskere fra SUND. Blandt andet Kristine Bohmanns institutleder professor Eske Willerslev, klinisk professor Bente Klarlund og professor Oluf Borbye Pedersen.
”Det er jo et kæmpe skulderklap. Det der med, at de tidligere modtagere er så store formidlingstalenter, og at der er nogen, der kan se det samme i mig, det er jo fantastisk,” siger Kristine Bohmann.
Frø fra Bilka og en DNA-støvsuger
Som barn i Næstved var det naturen i form af ture til den lokale Bilka, der fascinerede Kristine Bohmann.
”Jeg hev min mor med i frugt- og grøntafdelingen, for der var alle mulige eksotiske frugter, som jeg kunne tage frø fra og få til at spire i min vindueskarm.”
Hun fik jordnødder til at blomstre og toppen af en ananas til at slå rod.
Den kreative og handlekraftige tilgang til naturen har Kristine Bohmann taget med sig i sin forskning. Det er en tilgang, som hendes kollegaer i deres indstilling af hende til Uddannelses- og Forskningsministeriet beskriver som, at:
”Med fortællingen om, hvordan plastkasser fra Silvan og blæsere fra computere kan være vigtige komponenter i et videnskabeligt nybrud, taler Kristine til vores alle sammens indre ”Georg Gearløs.””
Forskningsformidlingsprisen Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år en forskningskommunikationspris til en forsker eller en gruppe af forskere, der har en skarp sans for levende og præcis formidling, og som gør en særlig indsats for at kommunikere deres forskning til en bredere offentlighed. Med prisen følger en personlig hæderspris på 200.000 kroner. |
Plastkasserne og blæserne er komponenter i Kristine Bohmann og kollegaers nyopfundne DNA-støvsuger, der kan bruges til at støvsuge luften for dyrs DNA og dermed overvåge biodiversiteten. Den har Kristine turneret med i de danske medier og på videnskabsfestivalen Bloom.
”Det, som er sjovt ved at komme ud og formidle, er, at jeg kan give publikum indsigt i forskningsprocesserne, vise menneskerne bag og gøre forskningen mere konkret og nærværende,” siger hun.
Hendes kollegaer fremhæver netop hendes evne til at gøre forskningen mere tilgængelig i deres indstilling:
”Det er de færreste forskere, der kan gøre tung og teknisk DNA-forskning spændende og få den i medier over hele verden. Men det gør Kristine.”
Selv oplever Kristine Bohmann, at det hjælper hendes forskningsproces at komme ud og formidle:
”De folk jeg møder stiller spørgsmål eller kommer med kommentarer. Og det kan jo være folk med mange forskellige baggrunde, som kan inspirere én til at få en idé, eller undre sig over noget, hvilket giver en hel masse.”
Desuden er formidling grundlæggende vigtigt, da det betyder, at videnskaben kommer ud og lever i samfundet, pointerer Kristine Bohmann:
”Hver dag bliver der udgivet tusindvis af videnskabelige artikler. Men for at den viden kan komme ud og bruges til samfundsudfordringer eller til at inspirere og fascinere, er det nødvendigt, at den bliver ’oversat’ og formidlet til de relevante målgrupper. Med den her pris har jeg fået et ekstra skub til at give den endnu mere gas.”
Kontakt
Lektor Kristine Bohmann
+4535333141
kbohmann@sund.ku.dk
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Danske analyser af fugleinfluenzaprøver fra amerikanske køer tyder på en enkelt overførsel til kvæg26.4.2024 16:17:53 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere fra Københavns Universitet og eksperter fra forskellige myndigheder følger løbende situationen om kvæg i USA, der er smittet med fugleinfluenza. Nu tyder nye analyser på, at udbrud blandt køer i USA skyldes en enkelt overførsel af virus fra vilde fugle til en kvægbesætning, som derefter har spredt sig.
Blodprøver kan afsløre lattergas og viser farlig tendens i trafikken23.4.2024 13:57:48 CEST | Pressemeddelelse
Retskemiske analyser af blodprøver kan vise, om en bilist har taget lattergas. Forsker håber på, at metoden kan bidrage til at hjælpe politiet.
Det meste af luften i Danmark er alt for forurenet. Nyt studie kobler det til lavere karakterer i grundskolen22.4.2024 11:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forurening fra biler, landbrug og brændeovne kan muligvis have en negativ effekt på børns kognitive udvikling. Det indikerer nyt studie, der undersøger danske elevers afgangskarakterer i grundskolen.
Ny teknik afslører ilts rejse i hjernen28.3.2024 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere kan nu følge med i, hvordan ilt bevæger sig rundt i hjernen på mus. Det kan være med til at give indsigt i sygdomme som Alzheimers, slag- og hjertetilfælde.
Retsmediciner i Ukraine: "Spor sætter sig i kroppen mange år efter"15.3.2024 10:54:49 CET | Pressemeddelelse
Sammen med et dansk team af kriminalteknikere har retsmediciner Steen Holger Hansen været i Ukraine. Her har han hjulpet i efterforskningen af krigsforbrydelser, som Vladimir Putin er anklaget for at have begået.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum