Danske Regioner efter kritik: Der er rettet op

I sin beretning om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter kommer Rigsrevisionen med kritik af regionerne for ikke at have været gode nok til at informere patienterne om deres ret til at blive henvist til andre hospitaler, når tidsfristerne af kapacitetsmæssige årsager ikke har kunne overholdes på deres primære hospital. Rigsrevisionen anerkender dog som en væsentlig årsag, at reglerne for information af patienterne har været uklare.

Danske Regioner tager kritikken alvorligt og anerkender, at der i perioden fra 2019 til starten af 2023 har været uklarhed om fortolkningen af reglerne, og at der ikke er sket en konsekvent nok dokumentation af overholdelsen af patientrettighederne.  

- Det er altafgørende, at patienter med kræft får behandling af høj kvalitet til rette tid. For regionerne er det en kerneopgave. Rigsrevisionens beretning bekræfter, at der har været uklarhed om fortolkningen af reglerne på området. Jeg er glad for, at der nu er kommet en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som skaber klarhed, siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach.

Hun hæfter sig samtidig ved, at der fra årets start samtidig er etableret en langt mere systematisk national registrering og monitorering af samtlige kræftforløb omfattet af de maksimale ventetider.

- Hvis en afdeling ikke har mulighed for at give behandling indenfor de lovgivningsmæssige tidsfrister, skal patienten naturligvis have grundig information og hjælp til at få et andet tilbud. Det er det, som vejledningen skal være med til at sikre, og tal fra den nye monitorering i januar og februar viser, at det heldigvis er meget sjældent (0,3 pct.), at patientrettighederne ikke overholdes, siger Karin Friis Bach.

Stikprøve giver ikke et retvisende billede

Danske Regioner mener, at den metode som Rigsrevisionen har brugt i sin  undersøgelse og konklusion om reglerne vedrørende maksimale ventetider er meget problematisk.

Rigsrevisionen kritiserer, at en større gruppe patienter ikke er blevet oplyst godt nok om deres rettigheder og muligheder for henvisning til et andet hospital. Alle Rigsrevisionens tal er beregnet ud fra en mindre stikprøveundersøgelse af 380 patientjournaler. Rigsrevisionens konklusioner bygger på, om der i disse 380 journaler er tilstrækkelig skriftlig dokumentationen for overholdelsen af reglerne.

I halvdelen af stikprøven er patientrettighederne opfyldt. Hvis man lægger den regelfortolkning til grund, som regionerne har haft igennem hele perioden, uden at det har været udfordret af Sundhedsstyrelsen, så har yderligere en fjerdedel fået deres rettigheder opfyldt, svarende til i alt omkring 4 ud af 5 patientforløb i stikprøven.

I den resterende femtedel af stikprøven er der tvivl om, hvorvidt patienterne har fået deres rettigheder opfyld, da det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret i journalen, og på den baggrund konkluderer Rigsrevisionen, at patientrettighederne ikke er opfyldt. Det eneste man med sikkerhed kan konkludere er imidlertid, at det ikke er dokumenteret, hvorvidt rettighederne er opfyldt.

Metoden betyder også, at det ikke umiddelbart er muligt at identificere konkrete patienter, som muligvis ikke har fået opfyldt deres rettigheder. Regionerne opfordrer patienter, som har modtaget behandling i den periode som Rigsrevisionen har undersøgt, og som er i tvivl om de har fået opfyldt deres rettigheder, til at henvende sig til den regionale patientrådgivning, som så vil hjælpe med uvildig vejledning.

- Den metode, som Rigsrevisionen har anvendt, giver ikke et retvisende billede af virkeligheden. Vi anerkender, at der har været uklarhed både om fortolkning af regler og i dokumentationen, men det er meget problematisk, at man ganger en stikprøve op. Det betyder i praksis, at kritikken er baseret på patienter, som vi ikke umiddelbart kan identificere og række ud til. Jeg vil derfor opfordre til, at man kontakter patientrådgivningen i sin region, hvis man som patient er det mindste i tvivl, om rettighederne er blevet overholdt, siger Karin Friis Bach.

Initiativer sikrer bedre information

Karin Friis Bach understreger, at regionerne fremadrettet sikrer, at patienterne informeres grundigt, og at det dokumenteres tilstrækkeligt i journalerne. Regionerne har i år styrket patientrådgivningen for patienter med livstruende sygdomme for at sikre, at patienterne nemt og hurtigt kan komme i kontakt med en patientvejleder og få den vejledning om deres patientrettigheder eller forløb, som de har behov for.

Der er desuden etableret samarbejder indenfor de mest kritiske kræftområder og nedsat en specialenhed med fokus på at udnytte kapaciteten på tværs af landet. Derfor har vi også igennem det seneste år – i samarbejde med regeringen - arbejdet på at optimere kræftområdet med forskellige tiltag, så vi i dag står et andet sted, understreger Karin Friis Bach.

- Gennem den nye monitorering er der allerede skabt et bedre overblik. Tallene viser, at stort set alle de patienter, der ønsker det, og hvor der ikke er helbredsmæssige årsager til, at det ikke kan lade sig gøre, bliver behandlet indenfor tidsfristerne for maksimale ventetider. Befolkningen kan have tillid til at de kommer hurtigt i behandling, hvis de bliver ramt af kræft, siger Karin Friis Bach.