Minister: Bynatur og blandede boliger er grundlaget for en attraktiv hovedstad
Grønne byrum, blandede boliger og mere natur på bydelens tage. Det var nogle af emnerne, der blev drøftet den 12. april på Grønttorvet i Valby, da minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin mødtes med overborgmesteren i København, Sophie Hæstorp Andersen.

Besøget i den nye bydel i Valby, som ligger i det gamle industrikvarter, er en del af ministerens rundtur til landets fire største byer, hvor han mødes med borgmestrene for at lytte til kommunens udfordringer med at skabe den by, de ønsker, for byens borgere.
”Da jeg blev udnævnt som minister tilbage i november måned, fik ministeriet også tilført et ’by’ i titlen. Jeg har som minister fået ansvar for både byerne og landdistrikterne, og begge steder gælder det, at jeg vil lytte til kommunernes udfordringer. Med besøgene i landets fire største byer ser jeg frem til at få indblik i borgmestrenes planer for deres by. Jeg er blandt andet nysgerrig på at høre, hvordan byerne arbejder med blandede boligformer og grønne byrum", siger ministeren.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin har fokus på, at lovgivning nogle gange kan være et unødigt benspænd for lokale ønsker og behov. Det er kommunernes opgave at sikre, at bydele og lokalområder udvikles i den rigtige retning, og derfor var han i dag optaget af at få overborgmesterens syn på, hvordan der kan skabes endnu bedre rammer for udviklingen af landets hovedstad og byomdannelsesprojekter som Grønttorvet i Valby.
”Vi ved, at adgang til natur er med til at skabe attraktive byer. Naturen bidrager på mange måder til kvalitet i byerne, så naturen skal sikres og fremmes, når vi udvikler og omdanner. I december 2023 vedtog Folketinget en række ændringer af planloven, så det blandt andet bliver nemmere at skabe mere bynatur. Med de nye regler har vi ønsket at understøtte kommunernes arbejde med at sikre naturkvaliteter i byen. Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan komme endnu længere i forhold til at sikre mere bynatur", afslutter ministeren.
Kontakter
Tine LindePresserågiver
Tlf:+4524436167pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
5 millioner kroner skal styrke turismen i hovedstadsregionen15.9.2025 10:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre, at den positive udvikling i dansk turisme fortsætter. Derfor er der på finansloven for 2025 afsat 200 millioner kroner, som over fire år skal gå til nye turismeinitiativer. Som en del af regeringens turismeindsats afsættes 5 millioner kroner til at styrke Udviklingsplan for Hovedstadsregionen, som skal styrke den strategiske udvikling af turismeindsatsen i hovedstadsregionen.
6 millioner kroner skal styrke turismen på Fyn og øerne15.9.2025 09:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre, at den positive udvikling i dansk turisme fortsætter. Derfor er der på finansloven for 2025 afsat 200 millioner kroner, som over fire år skal gå til nye turismeinitiativer.
4 millioner kroner skal styrke turismen på Bornholm15.9.2025 09:02:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre, at den positive udvikling i dansk turisme fortsætter. Derfor er der på finansloven for 2025 afsat 200 millioner kroner, som i fire år skal gå til nye turismeinitiativer. Som en del af regeringens turismeindsats afsættes 4 millioner kroner til Udviklingsplan for Bornholm, som skal styrke den strategiske udvikling af turismeindsatsen på Bornholm.
6 millioner kroner skal styrke turismen på Sjælland og øerne15.9.2025 09:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre, at den positive udvikling i dansk turisme fortsætter. Derfor er der på finansloven for 2025 afsat 200 millioner kroner, som over fire år skal gå til nye turismeinitiativer. Som en del af regeringens turismeindsats kan minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, i dag på et besøg på Storebælt Camping i Korsør på Vestsjælland fortælle, at der afsættes 6 millioner kroner til Udviklingsplan for Sjælland og Øerne, som skal styrke den strategiske udvikling af turismeindsatsen i området.
7 millioner skal styrke turismen langs Jyllands østkyst15.9.2025 09:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre, at den positive udvikling i dansk turisme fortsætter. Derfor er der på finansloven for 2025 afsat 200 millioner kroner, som over fire år skal gå til nye turismeinitiativer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum