150.000 akademikere siger et stort ja til nye offentlige overenskomster
15.4.2024 12:00:00 CEST | Akademikerne | Pressemeddelelse
97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct. hvilket er en stigning på 27 pct sammenlignet med foregående afstemning. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne nu kan se frem til markante forbedringer i at indrette arbejdslivet fleksibelt samt markante lønstigninger.
De nye overenskomster træder i kraft den 1.april 2024 og gælder i to år. Hos Akademikerne er det det samlede stemmeresultat blandt medlemsorganisationerne, der afgør om det bliver et ja eller et nej til et nyt overenskomstforlig.
”Jeg er glad for, at medlemmerne har givet vores aftale et rungende ja. Det viser, at der er stor opbakning til arbejdet med at skabe offentlige arbejdspladser, hvor folk drømmer om at være, og et langt arbejdsliv man kan se sig selv i”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Den nyfødte opsparingskonto er en stor sejr for alle i arbejdslivet. Akademisk ansatte på det offentlige arbejdsmarked længe efterspurgt bedre mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet, og det gælder uanset om man er børnefamilie, nyuddannet eller seniorer. Med kontoen kan den del af pensionsindbetalingerne, der overstiger 15 pct. veksles fra pension til løn eller opsparing, der kan bruges til at holde pauser i arbejdslivet fx i forbindelse med sporskifte eller større uddannelsesforløb.
”Den nye opsparingskonto er virkelig et stort skridt fremad og et nybrud. De offentligt ansatte akademikere har længe efterspurgt mere fleksibilitet for status quo var ikke en mulighed. Det har vi lyttet til og nu har vi taget et vigtigt første skridt, men langt fra det sidste. Denne konto er ikke bare en opsparing - det er en bro til en fremtid, hvor man i et langt arbejdsliv selv kan styre pauser til fx frihed, uddannelse eller at skifte retning professionelt”, siger Lisbeth Lintz.
På løn sker der markante forbedringer. Alle ansatte i staten, regionerne og kommunerne får en generel lønstigning på 6,5-7,5 pct., hvor størstedelen udmøntes med det samme og pr. 1. april 2024. Og en ny lønmodel, der fremtidssikrer, at de offentlige lønninger, holder trit med dem på det private arbejdsmarked. I alt forventes en reallønsfremgang for hele perioden på 3,9 pct.
”Jeg er stolt over de lønstigninger, vi har sikret medlemmerne. Særligt den helt nye lønmodel, der for fremtiden beskytter langt bedre mod at offentligt ansatte sakker i forhold til kollegerne på det private arbejdsmarked. På baggrund af en uforudsigelig økonomisk situation lykkedes vi at sikre en lønfremgang, der både er økonomisk ansvarlig og holder vores arbejdspladser attraktive”, siger Lisbeth Lintz.
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 493.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne om ny DØR-rapport: ”Slår de enorme konsekvenser af stress-sygen endegyldigt fast”20.10.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Det Økonomiske Råd (DØR) konkluderer store og hidtil udokumenterede tab for arbejdsudbuddet og samfundsøkonomien som følge af stress. ”Det bør lukke enhver diskussion om sagens alvor og være det endegyldige startskud til handling,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne og rådsmedlem i DØR.
Stress koster et stigende antal akademikere evnen til at arbejde18.10.2026 15:22:50 CEST | Pressemeddelelse
På fem år er antallet af akademikere, der kommer på invalidepension i pensionsselskabet P+, steget med 68 procent. Især stress, angst og depression driver udviklingen. ”Det er en voldsom konsekvens for den enkelte, og vi er også nødt til at spørge, om vi som samfund kan holde til udviklingen,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
Ny måling: Håndtering af stress halter på danske arbejdspladser17.10.2026 10:20:26 CEST | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af danske lønmodtager mener, at deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge og håndtere stress, viser ny måling fra Megafon. “Det bliver endnu mere klart, at arbejdspladsen skal tage et større ansvar,” siger formand i Akademikerne Tomas Kepler.
En million danskere i job har et bekymrende højt stressniveau14.10.2026 17:04:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere end hidtil påvist har et bekymrende højt stressniveau. Det fremgår af et bilag i ny rapport. ”Jeg er helt i chok over, hvor galt det står til,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
Akademikerne: Finanslovsforslag tager hul på historisk indsats mod stress9.10.2026 08:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Med etableringen af en ny forebyggelsesfond tager regeringen et vigtigt skridt mod at bremse den eskalerende stress. Men lader de unge og de nedslidte stå med regningen for andre politiske initiativer, mener formand for Akademikerne Tomas Kepler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum