To miljømilliarder til bedre vandmiljø, mere skov og rent drikkevand
15.4.2024 09:32:12 CEST | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Aftalepartierne bag Grøn Fond har netop afsat to mia. kr. til bedre vandmiljø og drikkevandsbeskyttelse, mere skov, en PFAS-handlingsplan og en indsats mod generationsforureninger. Desuden afsættes 1,2 mia. kr. til at gennemføre Danmarks første klimatilpasningsplan.
Regeringen og aftalepartierne (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre) har netop indgået aftale om en substantiel tilførsel af midler fra Grøn Fond til at håndtere nogle helt centrale miljøudfordringer.
”De to miljømilliarder skal bruges til vigtige initiativer, som alle danskere kommer til at mærke. Vi skal rejse mere skov for at få mere og bedre natur og styrke biodiversiteten. Vi skal beskytte vores drikkevand, som er noget af verdens bedste og skal blive ved med at være det. En havnaturfond skal forbedre vores vandmiljø fx ved at etablere stenrev og plante ålegræs. Vi har også afsat penge til at rydde op efter de store generationsforureninger og til at inddæmme, oprense og afværge PFAS-forurening," siger miljøminister Magnus Heunicke.
Regeringen fremlagde i oktober 2023 Danmarks første plan for klimatilpasning, som skal sikre kyster, byer, boliger og infrastruktur bedre mod konsekvenserne af
klimaforandringerne. Grøn Fond afsætter 1,2 mia. kr. frem mod 2029 til at gennemføre Klimatilpasningsplan 1.
To miljømilliarder
Foruden finansiering af Klimatilpasningsplan 1 afsættes der med Grøn Fond midler til at styrke natur og biodiversitet på land og i vand.
Der afsættes 625 mio. kr. til rejsning af ny skov. Pengene til mere skovnatur kan også bruges til at omdanne landbrugsjord til skov, og dermed modvirke kvælstofudvaskning til vandmiljøet.
Der er aftalt udmøntning af 500 mio. kr. til en havnaturfond, som følger af tillægsaftalen om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm.
Grøn Fond afsætter også 200 mio. kr. til drikkevandsbeskyttelse, ligesom der afsættes yderligere 550 mio. kr. til regionernes arbejde med at rydde op efter de store generationsforureninger.
Med aftalen afsættes desuden 210 mio. kr. til en PFAS-handlingsplan, der skal beskytte mennesker og miljø mod forureningen fra PFAS. Midlerne kommer oveni de 198 mio. kr., der er afsat fra forskningsreserven og finansloven for 2024.
Miljøministeren vil nu indkalde aftalepartierne bag Grøn Fond til sættemøde om udmøntning af miljøinitiativerne.
|
Tabel 1 Miljøinitiativer i Aftale om deludmøntning af Grøn Fond
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
*Afvigelse skyldes afrundinger af decimaler **Af Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm fra maj 2023 fremgår at partierne bag det grønne råderum som led i fastsættelsen af rammerne for nyttiggørelse af havressourcer har afsat 500 mio. kr. til en havnaturfond i 2024-2030. Udgiftsprofilen er ifm. Deludmøntning af Grøn Fond (april 2024) fastsat. |
Fakta om Grøn Fond
- Etableringen af Grøn fond blev aftalt i juni 2022 mellem den daværende socialdemokratiske regering, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
- Udmøntning af de 2,085 mia. kr. til indsatser på miljøområdet løber frem mod 2030.
- Grøn fond skal bidrage til den grønne omstilling af Danmark, herunder indfrielse af Danmarks klimamål. Råderummet skal bruges på længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø.
- Fonden har afsat 53,5 mia. kr. til investeringer i den grønne omstilling frem mod 2040.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum