Direktørrokade ruster Dansk Industri til ny virkelighed
Danmarks største erhvervsorganisation, DI, får ny erhvervs- og medlemsdirektør i form af Emil Fannikke Kiær, mens Morten Høyer bliver ny politisk direktør.

Dansk Industri foretager for første gang siden 2020 ændringer i direktionen. 46-årige Emil Fannikke Kiær, som i snart fire år har været politisk direktør i DI, bliver ny erhvervs- og medlemsdirektør.
Samtidig overtages stillingen som politisk direktør af nuværende kommunikations- og public affairs-direktør, 49-årige Morten Høyer.
- Både det internationale og nationale samfund har undergået hastige og voldsomme forandringer de seneste år, i et omfang der ikke er set i generationer. Der er store geopolitiske spændinger, alt imens klimakrisen kun er blevet mere præsent. Manglen på arbejdskraft er omfattende, og ny teknologi er ved at forandre vores virkelighed fundamentalt. Det betyder, at Danmark og dansk erhvervsliv skal forholde sig til nye alvorlige udfordringer såvel som nye muligheder. Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at DI’s ledelse både består af det skarpeste hold, og at direktionsmedlemmerne har de mest tidssvarende roller, siger adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen.
- Mens verden omkring os buldrer derudaf, har Dansk Industri samtidig taget syvmileskridt i en mere moderne og samfundsorienteret retning på alle niveauer. Vi har rundet 20.000 medlemmer og budt velkommen til mange både store og mindre nye medlemsvirksomheder såsom Novo Nordisk, Bestseller, Novonesis og Better Energy alene det seneste år, ligesom vi har integreret Dansk Byggeri. Jeg er stolt af vores mange resultater de seneste år, men nu er det nødvendigt og naturligt med endnu et gearskifte, og derfor glæder jeg mig over, at både Emil Fannikke Kiær og Morten Høyer har takket ja til større ansvarsområder, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
- Jeg er overbevist om, at vores nye og styrkede organisering vil være til gavn for både erhvervslivet, beslutningstagere og fællesskabet i Danmark, som vi kerer os så meget om, og som forventer meget af DI, slutter Lars Sandahl Sørensen.
Emil Fannikke Kiær får som ny erhvervs- og medlemsdirektør bl.a. ansvar for DI’s 11 branchefællesskaber, 27 regioner og regionalforeninger samt 104 medlemsforeninger. Dertil kommer ansvar for DI’s brancheudvikling og akkvisition.
- Danske virksomheder står stærkt, men for at kunne løfte og udbygge vores fælles styrkepositioner yderligere i historisk usikre tider, skal DI endnu tættere på erhvervslivet, og erhvervslivet skal tilsvarende tættere på DI. Det gælder globalt såvel som nationalt, regionalt og lokalt. Jeg glæder mig til at kombinere min kommercielle og finansielle baggrund med mine erfaringer med det politiske maskinrum, og derigennem udvikle DI i samarbejde med vores unikke medlemsvirksomheder og medarbejdere, siger Emil Fannikke Kiær.
Morten Høyer får som ny politisk direktør overordnet direktionsansvar for Dansk Industris politiske linje og politikudvikling, herunder ansvar for de tværgående politiske enheder, analyser samt samfundsøkonomiske modeller og planer.
- Med DI’s position som Danmarks største erhvervsorganisation følger et enormt politisk ansvar for både erhvervslivet og samfundet. Et ansvar, der i sin essens handler om at fremtidssikre indtjeningsmotoren under hele vores velfærdssamfund og styrke beslutningstagernes samarbejde med det verdensklasseerhvervsliv, som bl.a. skaber en reel grøn omstilling i virkelighedens verden. Derfor skal vi sørge for, at alle virksomheder fra iværksættere til markedsledere har både de rigtige rammer og tilstrækkeligt med hænder til at kunne udfylde deres del af samfundskontrakten og derigennem fortsat flytte hegnspælene for, hvad vi kan som land, siger Morten Høyer.
Emil Fannikke Kiær afløser Anders Søndergaard Larsen, som efter eget ønske har valgt at fratræde stillingen som medlemsdirektør for at tiltræde en ny fremtidig rolle i DI.
Morten Høyer og Emil Fannikke Kiær tiltræder de nye ansvarsområder i dag 15. april 2024. DI forventer inden for nogle dage at kunne præsentere en ny public affairs- og kommunikationsdirektør.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressechef, underdirektør Søren Langelund, tlf. 2091 9335, e-mail slan@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Julehandlen topper i dag20.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver travlt i landets handelsgader og shoppingcentre i dag. Hver femte dansker køber nemlig først de sidste julegaver i denne weekend, viser DI-prognose.
DI: Danmark har brug for en ambitiøs cyberstrategi18.12.2025 13:11:40 CET | Pressemeddelelse
I dag startede de politiske forhandlinger om en ny national cyberstrategi, som bliver afgørende for Danmarks evne til at modstå hybride trusler i fremtiden. Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), efterlyser en ambitiøs strategi, der medfører et gearskifte i samarbejdet mellem det offentlige og private.
DI: Etablering af Statsadvokaten er et nybrud18.12.2025 11:41:00 CET | Pressemeddelelse
Staten og Poul Schmith/Kammeradvokaten har indgået en aftale, der gradvist konkurrenceudsætter juridisk rådgivning i staten. Dansk Industri mener, det er en balanceret og klog aftale.
3F, DI og Byggeriets Uddannelser lancerer ny indsats for trivsel og trygge lærepladser17.12.2025 12:09:45 CET | Pressemeddelelse
Nye indsatser skal forebygge grænseoverskridende adfærd overfor lærlinge.
DI: Bureaukrati står i vejen for AI i det offentlige16.12.2025 08:29:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, KL og Danske Regioner har i dag indgået en ny aftale om tre AI-storskalaprojekter. Erhvervsorganisationen Dansk Industri hilser aftalen velkommen, men peger samtidigt på, at aftalen ikke ændrer på, at alt for meget bureaukrati i form af uhensigtsmæssig lovgivning og regulering står i vejen for at forløse det kæmpestore potentiale ved at anvende kunstig intelligens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


