Jacob Bach Jensen er Årets Energibombe 2024
Med 32 procent af stemmerne er Jacob Bach Jensen fra Gl. Rye Idrætsforening vinder af Årets Energibombe. En pris som AURA hvert år uddeler til en frivillig i en lokal forening.

Fredag eftermiddag afholdt Gl. Rye Idrætsforening deres årlige generalforsamling i foreningens klublokaler. Mødet startede med tapas og fredagsbar – og en overraskelse. Repræsentanter fra AURA dukkede op for at fortælle Jacob Bach Jensen, at han er vinder af prisen Årets Energibombe 2024.
Jacob er udvalgsmedlem i Gl. Rye Idrætsforenings gymnastikudvalg og gymnastikinstruktør, og var nomineret til prisen af det øvrige gymnastikudvalg.
Har ydet en helt særlig indsats
”Jacob yder altid en kæmpe indsats i vores forening. I år syntes vi, at han har ydet en endnu større indsats, som fortjener at blive hyldet. Han har blandt andet være med til at skaffe os nye gymnastikredskaber, som skal hjælpe os med at fastholde de lidt ældre gymnaster i klubben,” siger Sisse Resen, som er gymnastikformand, og fortsætter:
”Som instruktør brænder han for at give glæden ved bevægelse og ikke mindst fællesskabet videre til de børn, han underviser. Han siger altid ja til hjælpe, også når det er noget, han normalt ikke har ansvar for. Og han gør det altid med et stort smil på læben.”
Anerkendelse giver ekstra boost
Jacob blev meget overrasket, da han fredag aften fik at vide, at han har vundet Årets Energibombe:
”Jeg er utrolig stolt, og sådan en anerkendelse giver virkelige et ekstra boost til at kunne yde en indsats i foreningen. Men vi er jo mange, som står på skuldrene af hinanden og som hjælper hinanden. Og Gl. Rye Idrætsforeningen er en god forening af være frivillig, fordi man får lov og plads til at løbe med de gode idéer,” siger Jacob Bach Jensen og fortsætter:
”Jeg er glad for, hvis jeg kan være til inspiration for andre frivillige – og ikke mindst for børnene. Jeg får ekstra energi af at kunne lave aktiviteter, som er med til at give børnene glæden ved bevægelse, så skærmen måske ryger lidt i baggrunden”
Stor interesse
AURA kårer Årets Energibombe for sjette gang, og igen i år har vi oplevet stor interesse for prisen:
”Vi er glade for, at så mange foreninger, andelshavere og energibomber har lyst til at deltage i vores initiativ og hjælpe os med at påskønne de frivillige i områdets mange foreninger,” siger Mette Marie Ostenfeld, som er direktør i Energi & Installation i AURA, og fortsætter:
”Vi er glade for at kunne fejre Jacob som vinder af Årets Energibombe. Det er fantastisk at være med til at hylde de frivillige, som eksemplificerer hvordan frivilligt arbejde, engagement og nærvær i foreningslivet giver energi – og ikke dræner.
Vi vil desuden også gerne sige en stor tak til de fire andre nominerede til prisen. De har imponeret os med deres dedikation og store indsats i deres respektive foreninger, og selv om de ikke blev Årets Energibombe er de i den grad ildsjæle, som fortjener hyldest.”
Om Årets Energibombe
Årets Energibombe findes blandt AURAs andelshavere, ligesom det er andelshaverne som udpeger vinderen via en afstemning. Det er første gang at en mand vinder prisen som Årets Energibombe.
De andre fire nominerede til prisen i år var Lise Buttle Eskildsen fra Gymnastik Odder, Line Kriegbaum Andersen fra Skåde Rideklub, Harry Lauritsen fra Låsby Boldklub og Lise Frost Høyer fra Viby Basket Klub.
Med titlen som Årets Energibombe følger 5.000 kr. til vinderen og 25.000 kr. til vinderens forening.
Kontakter
Tatjana ThyboAURA A/S
Tlf:51176170tat@aura.dkBilleder
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
Fart på fællesskabet i Låsby12.9.2025 09:06:40 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden d. 12.-14. september afholdes Låsby Lan 2025, hvor 144 unge gamere samles i Låsby Hallen til et kæmpe lan event. Med fibernet fra AURA er der stabil forbindelse hele weekenden, så deltagerne kan spille i døgndrift uden at bekymre sig om forsinkelser midt i et vigtigt spil.
Lokalt samarbejde styrkes: AURA fortsætter som sponsor for Odder Håndbold Elite20.8.2025 14:08:43 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år har AURA tegnet et sponsorat for den lokale håndboldklub og er klar til at støtte de blå på banen, når Odder Håndbold Elite tørner ud i herrernes 1. division i sæsonen 2025/2026. Sponsoratet er en del af AURAs brede engagement i lokale foreninger og fællesskaber.
AURA har solgt sit offentlige ladenetværk til Norlys2.7.2025 11:02:07 CEST | Pressemeddelelse
AURA har længe været engageret i E-mobilitet. Dels var vi nogle af de første til at udrulle et koncept for el-delebiler, dels investerede vi i techvirksomheden Spirii og dels gik vi tidligt ud og etablerede et offentlig ladenetværk i det østjyske.
AURA investerer i Ento - data og AI skal drive fremtidens energiledelse26.6.2025 07:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA har gennem AURA Ventures gennemført en investering i Ento, der udvikler AI-baserede løsninger til energioptimering af bygninger.
AURA styrker lokalt engagement i foreningslivet med 350.000 kr.25.6.2025 13:15:03 CEST | Pressemeddelelse
36 lokale foreninger og klubber har dette forår fået en del af AURAs Lokalværdipulje, som energi- og fiberkoncernen uddeler to gange årligt. Støtten går til sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter blandt selskabets andelshavere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum