TEKNIQ Arbejdsgiverne: Stærkt arbejdsmarked med færre ledige og få konkurser
12.4.2024 10:38:09 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Både antallet af ledige og konkurser falder, viser nye tal fra Danmarks Statistik. TEKNIQ Arbejdsgiverne genkender udviklingen fra det tekniske erhvervsliv og opfordrer til at holde fokus på nødvendige tiltag for at sikre nok kvalificerede medarbejdere i fremtiden.

Antallet af konkurser og ledigheden falder, viser dagens nyeste tal fra Danmarks Statistik. Det peger på et stærkt arbejdsmarked, hvor det fortsat er en udfordring at få kvalificerede medarbejdere, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
- Vi ligger fortsat på et historisk lavt ledighedsniveau – særligt når man ser på medarbejderne i det tekniske erhvervsliv. Derfor er det vigtigt at holde fokus på at sikre nok kvalificerede medarbejdere til de mange opgaver, der venter derude, siger Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen, økonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Ekstremt lavt niveau
Den samlede ledighed på arbejdsmarkedet er i marts faldet med 300 personer, ifølge ledighedsindikatoren fra Danmarks Statistik, men ledighedsprocenten forventes stadig at lande omkring 2,9 procent, hvor den har ligget siden november sidste år. Til sammenligning har ledigheden blandt medarbejderne i el-, vvs- og metalindustrien ligget helt nede omkring 1-2 procent over en længere periode og er kun steget minimalt siden starten af året.
Samme tendens går igen i forhold til konkurserne, hvor der samlet set var 206 i marts. Til sammenligning var der 219 i februar og 191 i januar. Men zoomer man ind på virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, så er antallet af konkurser ekstremt lavt - kun en håndfuld af slagsen i løbet af marts, viser dagens tal.
- Det generelle billede er, at virksomhederne fortsat står stærkt, og det gælder ikke mindst i de brancher, vi beskæftiger os med. Derudover ved vi, at den grønne omstilling af samfundet vil øge efterspørgslen på kvalificerede medarbejdere de kommende år, samtidig med at store grupper af faglærte går på pension, siger Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen.
Yderlig info, kontakt:
Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen, økonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77 41 15 75 / mkj@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum