FødevareDanmark vinder sag over EU-Kommissionen og den danske stat

Der var tale om ulovlig statsstøtte, da den daværende S-SF-R-regering som led i sin vækstplan fra 2013 besluttede af yde en rabat på 60 procent af prisen for størstedelen af det spildevand, som industrien –herunder de store industrislagterier – udleder.

Det har EU-Domstolen netop givet Danske Slagtermestre, der har været repræsenteret af FødevareDanmark, medhold i i en sag, som fødevareorganisationen har ført på vegne af sine medlemmer af mindre danske slagterbutikker, slagterier, grossister og forædlingsvirksomheder.

De mindre virksomheder, som FødevareDanmark repræsenterer, fik ikke den samme spildevandsrabat som deres store konkurrenter til trods for, at det kræver lige så meget vand at slagte gris nummer ti som gris nummer én million.

Dermed var vækstplanen ulovlig statsstøtte, fastslår EU-Domstolen i sin afgørelse.

- Vi har igennem 10 år kæmpet os gennem retssystemet for at få medhold i noget, som vi og vores advokat Hans Sønderby har kunnet konstatere, var åbenlyst ulovligt og uretfærdigt. Vores medlemmer har igennem 10 år kæmpet en ulige kamp med deres store konkurrenter, som har fået en uretmæssig konkurrencefordel. Med EU-Domstolens afgørelse oplever vi endelig en form for forståelse for vores situation, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.

Mere end 10 års juristeri
Sagen begyndte, da FødevareDanmark på vegne af Danske Slagtermestre tilbage i 2013 indgav en klage til EU-Kommissionen på vegne af de mindre danske slagterbutikker, slagterier, grossister og forædlingsvirksomheder.

Ifølge FødevareDanmark blev deres medlemmer økonomisk klemt af vækstpakkens lov om betalingsregler for spildevandsudledning. I forbindelse med loven var der nemlig udarbejdet nogle beregninger, som understøttede en såkaldt trappemodel, som FødevareDanmark anfægtede for dens særbehandling af de største spillere i branchen.

I løbet af de følgende fire år indhentede og behandlede EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen oplysninger vedrørende klagen, men fandt ikke belæg for ulighed. Margrethe Vestager var i øvrigt økonomi- og indenrigsminister i den regering, som havde vedtaget vækstpakken.

I 2018 besluttede EU-Kommissionen derfor at godkende S-SF-R-regeringens støtteordningen, hvilket fik FødevareDanmark til straks at anlægge sagen. Den tabte FødevareDanmark dog i 2020 med begrundelse i spørgsmålet om retlig interesse.

FødevareDanmark appellerede dog den afgørelse til EU-Domstolens anden instans, og i 2022 gav domstolen grønt lys til at kunne føre sagen ved EU-Domstolen, hvilket fandt sted i efteråret 2023.

Og det er den sag, der netop er faldet ud til fordel for FødevareDanmark.

Klar dom
Med EU-Domstolens afgørelse skal EU-Kommissionen nu betale FødevareDanmarks omkostninger ved at have ført sagen. EU-Kommissionen har dog to måneder til en eventuel anke.

Hvis ikke EU-Kommissionen anker skal den sikre, at de danske myndigheder effektivt fjerner de konkurrencemæssige virkninger, som støtteordningen har.

- Det er en meget klar dom, hvor vi får medhold i to helt centrale klagepunkter; nemlig at EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager var inhabil, da EU-Kommissionen i første omgang afviste FødevareDanmarks klage. Derudover konkluderer EU-Domstolen, at EU-Kommissionen begik fejl i sin bedømmelse af sagen om statsstøtte. Jeg har derfor meget svært ved at se, at sagen kan få et andet udfald, hvis den ankes. Vores fokus vil derfor være, at myndighederne nu får fjernet den ulovlige statsstøtte, siger Leif Wilson Laustsen.

BAGRUND:

Gennemgang af Rettens dom:

Retten gav FødevareDanmark ret i de to punkter, som den pådømte. FødevareDanmark havde yderligere fem anbringender, men dem behøvede Retten ikke for at annullere Kommissionens afgørelse. For det første gav den FødevareDanmark medhold i, at konkurrencekommissær Vestager var inhabil. Det var i sig selv tilstrækkeligt til at medføre en annullering af afgørelsen. Men retten stoppede ikke der. Den fastslog ”for en ordens skyld”, at Kommissionen har begået fejl i sin vurdering af sagen.

#1: FødevareDanmark har ret i, at kommissær Vestager var inhabil
Retten giver FødevareDanmark medhold i, at kommissær Vestager var inhabil, da hun godkendte afgørelsen i Kommissionen. Retten lægger bl.a. vægt på, at hun, forinden hun blev kommissær, indtog ”en særlig vigtig rolle i den danske regering” (præmis 33).

Retten lægger i præmis 35 også vægt på, at hun under en pressekonference, da regeringens vækstpakke blev lanceret, udtalte, at

”[der] bliver tale om en række afgiftslettelser, herunder […] lavere afgifter på spildevand«.

Retten fastslår, at hun havde hovedansvaret for at forberede Kommissionens afgørelse, og at hun var den eneste underskriver på afgørelsen. Retten fastslår i præmis 45, at FødevareDanmarks synspunkter om inhabilitet er korrekte, og at det i sig selv er tilstrækkeligt til at annullere afgørelsen. For god ordens skyld pådømmer Retten også Kommissionens vurdering af sagen (punkt 2 nedenfor).

#2: FødevareDanmark har ret i, at Kommissionen begik fejl i sin bedømmelse af sagen
FødevareDanmark har ret i, at Kommissionen begik fejl i sin bedømmelse. Den støttede sin statsstøtteretlige vurdering på gennemsnitstal, men det strider mod EU-retten, jf. Kommissionens egne retningslinjer.

Kommissionen tilsidesatte således sine egne retningslinjer. Det var Kommissionen, der skulle løfte bevisbyrden (præmis 69), og for at løfte den skulle Kommissionen have haft undersøgt for hver enkelt virksomhed, der var tilsluttet et rensningsanlæg, om det bidrag til spildevandsrensning, der blev betalt i overensstemmelse med trappemodellen, kunne dække omkostningerne som følge af virksomhedens anvendelse af den pågældende infrastruktur. (præmis 79 og 81).

Desuden fastslår Retten, at FødevareDanmark har ret i, at det var en fejl, at der ikke var taget højde for spildevandsforsyningsselskabernes fortjenstmargen (præmis 98).

FødevareDanmark har under alle omstændigheder ret i, at aktørtesten er brugt forkert, når beregningen forudsætter, at FødevareDanmarks medlemmer og alle andre brugere skal dække alle de andre udgifter end lige netop de udgifter, som følger af den mængde brugt vand, som den store virksomhed udleder. Beregningen indebærer, at alle andre brugere skal betale alle udgifter, selv om sådanne omkostninger ”ville have forekommet som følge af blot én bestemt brugers tilstedeværelse på nettet.” (præmis 83, 85 og 86).

Betingelserne for Kommissionens anvendelse af den statsstøtteretlige aktørtest var således ikke opfyldt. Retningslinjerne for aktørtesten skal følges for at fastslå, om der foreligger ulovlig statsstøtte.