TV 2 og Fodboldfesten inviterer til EM-storskærmsvisning
12.4.2024 10:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Danske fodboldfans kan til sommer følge hele EM-slutrunden på storskærm på Islands Brygge i København, hvor TV 2 også placerer sit tv-studie.

Der er lagt op til en folke- og fodboldfest, når det danske herrelandshold er med til sommerens EM-slutrunde i Tyskland. TV 2 vil bidrage til begivenheden og inviterer i samarbejde med Fodboldfesten til storskærmsevent på Islands Brygge i København, hvor alle EM-kampene bliver vist.
- Vi vil aktivere TV 2 som en del af fællesskabet og danne en ramme om EM-festen. Det bliver en stemningsfyldt kulisse, som samtidig er oplagt for os at placere vores tv-studie i. Derfor har vi valgt at lave et partnerskab med Fodboldfesten, som har stor erfaring med at arrangere disse typer events, siger Kristian Hyldgaard, TV 2 Sports indholdschef.
Det er Fodboldfesten, som arrangerer EM-eventet på Islands Brygge, hvor der bliver gratis adgang for 8500 mennesker efter først til mølle-princippet. Og håbet er at skabe en totaloplevelse for de fremmødte fodboldfans, siger Geir Oterhals, som er direktør for Fan Parks International, der står bag Fodboldfesten.
- Vi ser frem til at lave Danmarks største folkefest til EM sammen med TV 2. Det bliver med langborde og bænke på det store areal, og med alle kampene på storskærm håber vi at lave et inkluderende og mangfoldigt feel good-event, som samler publikum fra så mange nationer som muligt, siger Geir Oterhals.
EM-eventet på Islands Brygge vil være fyldt med kulturelle aktiviteter og konkurrencer. Der bliver også et bredt udvalg af kulinariske tilbud til de fremmødte fodboldfans. TV 2s tv-studie får en central placering på pladsen - hvem der kommer til at sidde i det, og hvordan TV 2s samlede hold til EM-slutrunden ser ud, bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
EM indledes 14. juni med et opgør mellem værterne fra Tyskland og Skotland. Danmark er kommet i EM-gruppe med Slovenien, England og Serbien. Slutrunden kan opleves på TV 2, TV 2 Sport, TV 2 Sport X og TV 2 Play.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 undskylder for 'Alle elsker Rasmus'31.10.2026 15:30:25 CET | Pressemeddelelse
Udtalelse fra Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2, om ’Alle elsker Rasmus’:
Halvdelen af TV 2s omsætning er nu digital28.10.2026 13:08:34 CET | Pressemeddelelse
TV 2 passerer en vigtig milepæl i transformationen fra traditionelt tv til streaming: For første gang kommer halvdelen af omsætningen fra den digitale abonnements- og reklameforretning. Samtidig fastholder TV 2 en stærk position hos danskerne og leverer et solidt økonomisk resultat, der giver finansiel styrke til at møde et mediemarked i hastig forandring.
Knæk Cancer samler 135.277.630 kroner ind24.10.2026 23:44:26 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står sammen om Knæk Cancer og samler 135.277.630 kroner ind til kræftsagen. Lørdag kulminerede årets indsamling med 'Knæk Cancer - et show for sagen'.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum