Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed
11.4.2024 14:13:13 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.

Det er altafgørende for danskernes sundhed, at vi styrker det nære sundhedsvæsen og skaber nogle mere sammenhængende behandlingsforløb tæt på dem, der har mest brug for det, mener Landdistrikternes Fællesråd. Derfor roser organisationen hensigten om mere nærhed og bedre lægedækning i nyt udspil fra Danske Regioner, som vil tage de første skridt mod et nært sundhedsvæsen med høj, ensartet kvalitet og lige adgang.
- Vi ved, at der i landdistrikterne er en overvægt af ældre, kronikere og multisyge, samtidig med at det er i de områder, hvor afstanden til lægehjælp er størst. Derfor er det positivt, at regionerne vil tage livtag med nogle af de udfordringer, der skaber geografisk ulighed i sundhed, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Konkret foreslår regionerne bl.a., at flere undersøgelser, kontroller og ambulante behandlinger flyttes fra sygehusene til fx praktiserende læger og speciallæger og specialiserede sundhedshuse i områder, hvor borgere har langt eller fået længere til nærmeste supersygehus.
- Vi har længe kæmpet for, at flere sundhedsydelser skal ligge i sundhedshuse og rykke tættere på hjemmet, når det kan lade sig gøre, og derfor er det et forslag, som vi bakker op om. Men det kræver også, at der er tilstrækkeligt med læger og sundhedspersonale lokalt, for at nå i mål, understreger Steffen Damsgaard.
Akut lægemangel i landdistrikterne
Ifølge Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023 er 600.000 borgere bosat i lægedækningstruede områder, hvor der er mangel på alment praktiserende læger. Der er lægedækningstruede områder i alle regioner, men udfordringerne med lægedækning i almen praksis er størst på Lolland og Falster samt i Nord- og Vestjylland.
For at gøre det mere attraktivt for læger at søge mod yderkommuner foreslår Danske Regioner, at læger i områder med mange ældre og kronisk syge borgere, som der er en overvægt af i landdistrikterne, skal have mulighed for at modtage færre patienter uden det påvirker deres indtægt negativt.
I Landdistrikternes Fællesråd er formand Steffen Damsgaard positiv over for, at regionerne lægger op til at ændre honoreringen af lægerne, men påpeger, at det kan være svært at realisere.
- Vi står med en akut lægemangel i landdistrikterne, og hvis man reducerer antal patienter til læger i de områder, så skal regionerne sammen med PLO også sikre, at der samtidig kommer flere praktiserende læger eller regionsdrevne lægeklinikker i de landdistrikter, hvor der er stor lægemangel, udtaler han.
Ændret honoreringsmodel og tjenestepligt i yderområderne
Landdistrikternes Fællesråd har selv foreslået en ændret honoreringsmodel, hvor lægernes honorering tager højde for, at der i landdistrikterne er mange flere svage, kronikere og multisyge, som kræver længere og hyppigere konsultationer, hvilket indebærer, at man kan modtage færre patienter. Dét bør honoreringen tage højde for, og derfor skal der flere tiltag til, hvis lægemanglen skal løses, mener organisationen.
- Vi opfordrer til, at der indføres en "tjenestepligt" i yderområderne for nyuddannede læger. Sådan at man kommer ud og oplever en praksis på landet eller i en yderkommune. Og løser det ikke problemet, må man etablere regionsklinikker, hvor der skabes nogle attraktive stillinger, som forhåbentlig kan være med til at trække læger til de mest udfordrede steder, afslutter Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd afventer Sundhedsstrukturkommissionens bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal struktureres til gavn for bl.a. nærhed i sundhed.
For yderligere kommentarer:
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd: Tlf. 5174 0062
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkJulie Ronge LaursenPolitisk KonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850124jrl@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum