Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed

Det er altafgørende for danskernes sundhed, at vi styrker det nære sundhedsvæsen og skaber nogle mere sammenhængende behandlingsforløb tæt på dem, der har mest brug for det, mener Landdistrikternes Fællesråd. Derfor roser organisationen hensigten om mere nærhed og bedre lægedækning i nyt udspil fra Danske Regioner, som vil tage de første skridt mod et nært sundhedsvæsen med høj, ensartet kvalitet og lige adgang.

- Vi ved, at der i landdistrikterne er en overvægt af ældre, kronikere og multisyge, samtidig med at det er i de områder, hvor afstanden til lægehjælp er størst. Derfor er det positivt, at regionerne vil tage livtag med nogle af de udfordringer, der skaber geografisk ulighed i sundhed, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Konkret foreslår regionerne bl.a., at flere undersøgelser, kontroller og ambulante behandlinger flyttes fra sygehusene til fx praktiserende læger og speciallæger og specialiserede sundhedshuse i områder, hvor borgere har langt eller fået længere til nærmeste supersygehus.

- Vi har længe kæmpet for, at flere sundhedsydelser skal ligge i sundhedshuse og rykke tættere på hjemmet, når det kan lade sig gøre, og derfor er det et forslag, som vi bakker op om. Men det kræver også, at der er tilstrækkeligt med læger og sundhedspersonale lokalt, for at nå i mål, understreger Steffen Damsgaard.

Akut lægemangel i landdistrikterne

Ifølge Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023 er 600.000 borgere bosat i lægedækningstruede områder, hvor der er mangel på alment praktiserende læger. Der er lægedækningstruede områder i alle regioner, men udfordringerne med lægedækning i almen praksis er størst på Lolland og Falster samt i Nord- og Vestjylland.

For at gøre det mere attraktivt for læger at søge mod yderkommuner foreslår Danske Regioner, at læger i områder med mange ældre og kronisk syge borgere, som der er en overvægt af i landdistrikterne, skal have mulighed for at modtage færre patienter uden det påvirker deres indtægt negativt.

I Landdistrikternes Fællesråd er formand Steffen Damsgaard positiv over for, at regionerne lægger op til at ændre honoreringen af lægerne, men påpeger, at det kan være svært at realisere.

- Vi står med en akut lægemangel i landdistrikterne, og hvis man reducerer antal patienter til læger i de områder, så skal regionerne sammen med PLO også sikre, at der samtidig kommer flere praktiserende læger eller regionsdrevne lægeklinikker i de landdistrikter, hvor der er stor lægemangel, udtaler han.

Ændret honoreringsmodel og tjenestepligt i yderområderne

Landdistrikternes Fællesråd har selv foreslået en ændret honoreringsmodel, hvor lægernes honorering tager højde for, at der i landdistrikterne er mange flere svage, kronikere og multisyge, som kræver længere og hyppigere konsultationer, hvilket indebærer, at man kan modtage færre patienter. Dét bør honoreringen tage højde for, og derfor skal der flere tiltag til, hvis lægemanglen skal løses, mener organisationen.

- Vi opfordrer til, at der indføres en "tjenestepligt" i yderområderne for nyuddannede læger. Sådan at man kommer ud og oplever en praksis på landet eller i en yderkommune. Og løser det ikke problemet, må man etablere regionsklinikker, hvor der skabes nogle attraktive stillinger, som forhåbentlig kan være med til at trække læger til de mest udfordrede steder, afslutter Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd afventer Sundhedsstrukturkommissionens bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal struktureres til gavn for bl.a. nærhed i sundhed.

For yderligere kommentarer:
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd: Tlf. 5174 0062