Ny forskning: Danske børn møder fire typiske læringsmiljøer i familien

Står den på regelmæssige sengetider og klare regler for, hvor længe børnene må hænge over skærmen? Og tager forældrene gerne de små med på museum, så de fra barnsben kan lære noget? Eller handler hverdagen mere om at hygge sig sammen uden så mange regler og uden en tydelig ambition om, at samværet skal udvikle børnene på en bestemt måde?

Familieliv kan leves på mange måder, og hvad børn har med i bagagen hjemmefra, har stor betydning for deres chancer og udvikling senere i livet.

Nu giver en ny undersøgelse fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og VIVE et forskningsbaseret bud på, hvordan danske familiers hverdagsliv, kan grupperes i fire overordnede, meget forskellige læringsmiljøer for 3-6-årige børn. Dvs. i fire typer, hvis karakteristika kan præge børnene på forskellig vis.

”Læringsmiljøer handler ikke kun om at lave bogstavlege med børnene,” siger professor Mads Meier Jæger fra Sociologisk Institut, der er medforfatter på studiets videnskabelige artikel.

”Vores undersøgelse viser, at der er store forskelle på de læringsmiljøer, som danske børn vokser op i, men også at det er muligt at samle dem i nogle overordnede typer. Med undersøgelsen får vi derfor et mere samlet og nuanceret billede af børns læringsmiljøer, og hvordan enkeltfaktorer spiller sammen,” siger han.

Aktivitetsniveau, hverdagsstruktur og læringsmiljøer

Undersøgelsen og de fire typer bygger på en omfattende dataindsamling blandt 44 danske småbørnsfamilier. I en særlig dagbogs-app har forældre til børn i alderen 3-6 år med tekst, fotos, lyd og video dokumenteret deres familieliv over 12 uger. Efterfølgende er forældrene også blevet interviewet.

Ud fra det samlede datamateriale har forskerne kunnet udlede seks dimensioner, som er særligt vigtige for børns læringsmiljø: Familieaktiviteter, det følelsesmæssige klima, organiseringen af hverdagen, familiens sociale netværk, forældrenes forventninger og værdier samt pasning/skolegang.

De seks dimensioner er herefter kondenseret ned til de fire typiske læringsmiljøer bestemt af familiernes aktivitetsniveau og graden af struktur i hverdagen (se figur). I diagrammet er det muligt at se, hvor en række konkrete aktiviteter og udsagn placerer sig.

------

Fire typiske læringsmiljøer i danske familier

De fire læringsmiljøer er navngivet efter forældrenes holdning til og håndtering af familielivet. (Se også studiets originale figur med flere eksempler)

De fire læringsmiljøer kort fortalt

De ambitiøse arrangører (på engelsk 'expansive curators') er forældre, der typisk har en universitetsuddannelse og sørger for, at børnene har mange, ofte læringsfokuserede aktiviteter i og uden for hjemmet (f.eks. ordlege, musikundervisning og museumsbesøg). Det følelsesmæssige klima er trygt, og hverdagen er organiseret, f.eks. med regelmæssige sengetider og kontrol af børnenes skærmbrug. Forældrene er meget aktive i børnenes liv uden for hjemmet, som de ser som en forlængelse af ’hjemmelivet’.

De afslappede pragmatikere (casual pragmatists) har typisk en mellemlang videregående uddannelse, f.eks. professionsbachelor, eller måske en faglært baggrund. De deltager også i mange og forskelligartede aktiviteter, men typisk med et mindre akademisk præg og under mindre overvågning. I det hele taget er hverdagen, som stadig er følelsesmæssig tryg, løsere struktureret i forhold til f.eks. måltider og sengetidsrutiner.

De rekreative hjemmemennesker (recreational home dwellers) har ofte en faglig uddannelse eller tilsvarende. Som hos de ’ambitiøse arrangører’ er hverdagen struktureret. Men familiens aktiviteter finder for det meste sted i eller tæt på hjemmet og fokuserer mere på afslapning end bevidst stimulering af børnene. Det er mere almindeligt at gå i haven end at tage på museum og at se MGP end at øve klaver. Og hvilken uddannelse børnene får, er mindre vigtigt, så længe de får en.

De pressede fightere (disempowered strugglers) har de svageste sociale netværk, få økonomiske ressourcer og ofte ingen formel uddannelse. Familierne deltager i færre aktiviteter og familielivet er ofte præget af usikkerhed og manglende struktur, ligesom det følelsesmæssige klima i modsætning til de tre andre grupper kan være ustabilt. Forældrene involverer sig sjældent i børnenes liv uden for hjemmet.

------

Ifølge Mads Meier Jæger er det en styrke, at modellens skelet bygger på familiernes aktivitetsniveau og hverdagsorganisering. Tidligere forskning har bekræftet, at det er centrale dimensioner i børns læring.

Desuden viser modellen en sammenhæng mellem læringsmiljøer og forældres uddannelse. Det matcher forskning, der peger på uddannelse som den stærkeste enkeltfaktor bag social arv.

De fire kategorier bør ikke tolkes for firkantet. Mange familier kan have træk fra flere læringsmiljøer. Den nye undersøgelse siger heller ikke noget om, hvor mange familier der hører til hver af de fire typer. Det er alene sammenhængene mellem forskellige aktiviteter, holdninger og bagvedliggende sociale faktorer, som forskerne har kortlagt.

Nyt skandinavisk perspektiv

Til gengæld giver kategorierne et nyt, skandinavisk velfærdsperspektiv på børns læringsmiljøer, da studiet også inddrager børnenes skole-, institutions- og fritidsliv. De ’afslappede pragmatikere’ og de ’rekreative hjemmemennesker’ er i høj grad produkter af velfærdssamfundet og afspejler andre former for ulighed end den traditionelle økonomiske ulighed, som typisk er i fokus i studier fra den engelsksprogede verden.

”Børn af forældre med erhvervsfaglig baggrund er f.eks. ikke udsatte generelt. Forældrene har både job og ressourcer, men fokus er ikke på, at børnene skal have en lang uddannelse. Det handler om, at familierne orienterer sig i anden retning,” forklarer Mads Meier Jæger.

På den måde giver den nye typologi et mere nuanceret billede af, hvordan familielivets mange enkeltdele samlet skaber et læringsmiljø for børnene. Og det er vigtigt, mener Mads Meier Jæger.

”Også i Danmark har vi social arv og ulighed. Skal vi politisk kunne håndtere den udfordring, kræver det, at vi forstår, hvad ulighederne udspringer af. Vores studie prøver at give nogle svar ved at lave en mere holistisk indflyvning.

------

Fakta om undersøgelsen

‘Family learning environments in Scandinavia: dimensions, types and socioeconomic profiles’ er udgivet i British Journal of Sociology of Education.

Bag artiklen står Mads Meier Jæger, Sociologisk Institut (KU), Katrine Syppli Kohl, Saxo-Instituttet (KU), samt Jens-Peter Thomsen, Sofie Henze-Pedersen, Kirstine Karmsteen og Rasmus Henriksen Klokker fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Undersøgelsen bygger på omfattende analyser af kvalitative data fra 44 danske familier med børn i 3-6-årsalderen, herunder familiernes elektroniske dagbøger, suppleret med en systematisk litteraturgennemgang på området. Familierne er udvalgt, så de dækker forskellige uddannelsesniveauer, men er ikke repræsentative for alle danske familier.

Undersøgelsen indgår i projektet ’Læringsmiljøer i danske familier og deres betydning for børns udvikling’, der er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og primært forankret på VIVE. Tidligere er udgivet to rapporter:

• Læringsmiljøer i danske familier. En kortlægning af de forskellige læringsmiljøer i danske småbørnsfamilier (juni 2019)
• Læringsmiljøer i småbørnsfamilier. Dimensioner, typer og ulighed (november 2023)