Alkoholfri øl fejrer jubilæum med rekordsalg
Den 11. april er det præcis ti år siden, at grænsen for, hvornår en øl må kaldes for alkoholfri, blev hævet fra 0,1% til 0,5%. Siden er salget mere end firedoblet, og netop nu er salget 20% højere end på samme tidspunkt sidste år.
For ti år siden var alkoholfri øl en sjældenhed. Faktisk gik salget af grapesodavand bedre for bryggerierne. Men den 11. april 2014 meddelte sundhedsministeren og fødevareministeren, at øl med maksimalt 0,5% alkohol fremover måtte markedsføres som alkoholfri øl – tidligere var grænsen 0,1%.
Dermed blev de danske regler bragt i overensstemmelse med flere nabolande, og også mindre bryggerier turde give sig i kast med alkoholfri øl, fordi de fik lettere ved at holde sig under bagatelgrænsen.
Hvert af de efterfølgende år er salget af alkoholfri øl steget markant, og sidste år solgte medlemmerne af Bryggeriforeningen mere end fire gange så meget alkoholfri øl som i 2014, nemlig 8,3 millioner liter.
”Netop nu ligger salget af alkoholfri øl 20% over salget sidste år. Så forbrugernes lyst til øl uden alkohol vokser fortsat, og det vil ikke undre mig, hvis alkoholfri øl i løbet af de næste ti år udgør 10% af ølsalget”, siger Nick Hækkerup, der er direktør i Bryggerforeningen, men pudsigt nok dengang var den sundhedsminister, der stod bag ændringen af bagatelgrænsen.
”Dengang håbede jeg, at bryggerierne ville kunne tilbyde forbrugerne mere velsmagende alkoholfri øl i langt flere varianter, og det håb er blevet indfriet til fulde” siger Nick Hækkerup.
I dag er der over 100 forskellige alkoholfri øl på det danske marked. Ni ud af ti af dem bliver købt i supermarkeder og butikker og oftest nydt hjemme i sociale sammenhænge, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Ipsos.
”Det tyder på, at man som en god vært sørger for at tilbyde sine gæster et velsmagende alternativ til drikkevarer med alkohol”, siger Nick Hækkerup.
Mens alkoholfri øl i de første år primært blev købt af midaldrende eller ældre aldersgrupper, har den yngre del af forbrugerne efterhånden også fået smag for øl uden procenter. Således er hver tredje køber af alkoholfri øl nu i aldersgruppen 18-39 år.
Om Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Rekordmange julebryg at vælge imellem30.11.2024 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Bryggenisserne har haft travlt i deres ølværksted som næppe før. I år er der over 200 julebryg at vælge imellem. Otte af dem er alkoholfri.
Flere mikrobryggerier forvandler CO₂ til øl-skum4.7.2024 11:31:06 CEST | Pressemeddelelse
Store bryggerier har i årevis opsamlet den CO₂, som opstår i gæringsprocessen – og senere tilsat CO₂’en for at danne skum i deres øl. Men nu er teknologien skaleret, så den også passer til mikrobryggerierne, som er i fuld gang med at tage den til sig.
Rabat på øl-afgift fremtidssikrer dansk mikrobryg27.6.2024 10:40:28 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om erhvervsstøtte bevarer halvering af den øl-afgift, som små bryggerier betaler.
Mikrobryggerier jubler over fortsat rabat på øl-afgift20.6.2024 11:08:58 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop fremlagt en erhvervspakke, der bevarer den rabat på øl-afgiften, som små bryggerier tildeles for at klare sig i konkurrencen.
Mikrobryggerier dør, hvis politikere gennemfører udvalgsforslag19.2.2024 14:26:38 CET | Pressemeddelelse
Frigast-udvalget foreslår at fjerne rabatten på ølafgiften for små danske bryggerier. Det risikerer at lukke en lang række mikrobryggerier, mindske udviklingen af lokalsamfund og begrænse forbrugernes udvalg af øl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum