Industriens Fond

Nyt projekt skal sikre brobygning mellem unge og virksomheder

Del

Unge stemmer sidder med ved bordet, når Tænketanken EQUALIS gennemfører projektet 'Næste generations arbejdsplads: Et fælles fodfæste for erhvervsliv og ungdom', i partnerskab med bl.a. ungdomsorganisationen SAGA og Industriens Fond, der har bevilget knap 1,5 mio. kr. til projektet.

Nyt projekt skal bygge bro mellem den kommende generation på arbejdsmarkedet og danske SMV'er. Fra venstre: Adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang, direktør i Tænketanken EQUALIS, Gine Maltha Kampmann, bestyrelsmedlem og frivillig i SAGA, Benjamin Bøgen Pedersen.
Nyt projekt skal bygge bro mellem den kommende generation på arbejdsmarkedet og danske SMV'er. Fra venstre: Adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang, direktør i Tænketanken EQUALIS, Gine Maltha Kampmann, bestyrelsmedlem og frivillig i SAGA, Benjamin Bøgen Pedersen.

En mangfoldig og inkluderende arbejdskultur er essentiel, hvis virksomheder vil fastholde deres yngre medarbejdere. Det viser flere undersøgelser, der slår fast, at unge i dag har højere forventninger end tidligere generationer til, hvilket ansvar virksomheder skal løfte, når det kommer til social bæredygtighed.  

”Desværre oplever mange små og mellemstore virksomheder de forventninger som udefinerbare og har derfor svært ved at skille sig ud som særligt attraktive arbejdsgivere. Det efterlader en kløft mellem virksomhederne og de unge," siger adm. direktør i Tænketanken EQUALIS, Gine Maltha Kampmann. 

Det er netop denne kløft, tænketankens nye projekt 'Næste generations arbejdsplads: Et fælles fodfæste for erhvervsliv og ungdom' vil forsøge at lukke. Projektet sker på bevilling fra Industriens Fond og skal på baggrund af en omfattende kortlægning af viden drive dialog om og udvikling af initiativer, som virksomheder kan iværksætte for at sikre et mere socialt bæredygtigt erhvervsliv.  
 
Kvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for konkurrenceevnen  

”Kvalificeret arbejdskraft er et af de vigtigste konkurrenceparametre for erhvervslivet – og kampen om de rette kompetencer vil kun blive skærpet fremadrettet. Derfor er det så vigtigt, at SMV-segmentet får værktøjer til at arbejde målrettet med tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, så det ikke kun bliver en agenda for de store virksomheder. Det skal det det her projekt understøtte,” siger direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang. 

Projektet skal kortlægge hvilke konkrete forventninger unge har til deres arbejdsplads, når det gælder diversitet, inklusion og trivsel og derigennem skabe det vidensgrundlag, virksomheder mangler for at kunne handle og blive mere konkurrencedygtige i forhold til at tiltrække arbejdskraft.  

I projektets anden fase skal unge og virksomheder på dialogmøder udvikle redskaber, der hjælper og guider virksomheders arbejde med diversitet og inklusion, og som samtidigt gør det nemmere for unge at afkode, hvordan virksomhederne arbejder med området.  

Med til at udvikle de nye ideer og initiativer er repræsentanter fra en række små og mellemstore virksomheder samt et ungepanel af engagerede unge fra relevante organisationer og foreninger, som oprettes af ungdomsorganisationen SAGA. I fællesskab vil virksomhederne og ungepanelet drive dialogen mod udviklingen af initiativer, som virksomheder kan implementere.

“Når unge kræver et opgør med “plejer” og stiller større krav til diversitet, ligestilling, arbejdsfleksibilitet og kultur, er det ikke snobberi, men udtryk for et ønske om, at arbejdet skal give mening. Derfor er vi meget glade for, at de unge i dette samarbejde vil bidrage direkte til udviklingen af konkrete anbefalinger, som vil mindske kløften mellem virksomheder og de unge,” siger bestyrelsesmedlem og frivillig i SAGA, Benjamin Bøgen Pedersen. 

Kontakter

Industriens Fond

Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Om Tænketanken EQUALIS

Tænketanken EQUALIS er en non-profit og politisk samt kommercielt uafhængig tænketank, der arbejder vidensbaseret, løsningsorienteret og partnerskabssøgende. Tænketanken udvikler og driver projekter i krydsfeltet mellem dansk erhvervsliv og samfundet bredere med henblik på at skabe et mere inkluderende og ligestillet arbejdsmarked.  

Om SAGA

SAGA er Danmarks nye partineutrale ungdomsbevægelse, hvis formål er at engagere og repræsentere ungdommen i demokratiet. SAGAs mission er at styrke den unge generations demokratiske stemme, og sikre, at unge bliver en central del af samfundsdebatten.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond

Nyt stort millionprojekt skal booste virksomheders viden om materialer19.3.2024 07:55:00 CET | Pressemeddelelse

Industriens Fond skyder nu 21 mio. kr. i projektet ”Motorvej for materialeviden”, der skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber. Samtidig skal den viden projektet skaber bredes ud til resten af erhvervslivet, så virksomheder over en bred kam får styrket konkurrenceevnen og bliver bedre til at udnytte viden om materialer i den grønne omstilling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye