Morten Jarlbæk Pedersen tiltræder som adjungeret rådgiver for Tænketanken Prospekt
Morten Jarlbæk Pedersen tiltræder som adjungeret rådgiver hos Tænketanken Prospekt frem til 1. juni 2025.
Jarlbæk Pedersen er ph.d. i statskundskab med særligt fokus regulering og lovbehandling i Danmark, som også skal være omdrejningspunktet for tilknytningen til Prospekt.
Her skal Morten Jarlbæk være ansvarlig for projektet Den defekte lovmaskine, som sætter fokus på lovbehandlingen i Danmark. Ifølge Jarlbæk kører den danske lovmaskine for stærkt, for uigennemskuelige og uden den nødvendige inddragelse af relevante parter:
"Flere og flere danskere resignerer over for et politisk system, hvor uigennemsigtigheden opleves som total, og hvor lovmaskinen kører for fuld damp. Resultatet er folkelig afkobling, der udfordrer det demokratiske medborgerskab," udtaler Morten Jarlbæk.
I forbindelse med projektet vil Jarlbæk blandt andet sætte gang i den offentlige samtale om den defekte lovmaskine gennem bogudgivelser, notater og arrangementer.
”Jeg har kendt Morten Jarlbæk i mange år som en faglig kapacitet, der i den grad formår at komme udover rampen med sine vigtige budskaber, ” siger programleder Christian Egander Skov og afslutter:
"Spørgsmålene om de processer, herunder høringer, der indgår i lovgivningen, men som ikke fungerer tilstrækkeligt, står centralt for det tema om folkelig afkobling, vi interesserer os for i Tænketanken Prospekt. Derfor er det en stor fornøjelse, at Morten har sagt ja til at samarbejde med os."
Uddannelsesbaggrund
Ph.d. statskundskab, Københavns Universitet, 2017
Cand.scient.pol (statskundskab), 2011
Kontakter
Morten Jarlbæk PedersenAdjungeret rådgiver
Tlf:23809033jarlbaek.pedersen@gmail.comChristian Egander SkovKonsulent & Programleder for Medborgerskab og samfundspolitik
ces@taenketankenprospekt.dkOm Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Håb bør erstatte frygt i klimaretorikken for at fremme handling14.11.2024 07:50:30 CET | Pressemeddelelse
COP24 er i fuld gang i Baku, mens danske politikere kæmper om vælgernes gunst med ambitiøse klimasikringsudspil. Selvom intentionerne er gode, er sproget præget af mørke og dystopi. I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, skrevet af projektkonsulent Tinna Stengaard, undersøges den afgørende sammenhæng mellem retorik, håb og handling i klimadebatten. Hvad betyder sproget for den ønskede handling – skaber det motivation, eller fjerner det håbet?
Tænketanken Prospekt: Det er tid til at tage den familiepolitiske samtale alvorligt.7.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Familien og familiepolitikken er tilbage på den politiske dagsorden. Men er det nok i en tid, hvor familierne er presset og har travlt? Tænketanken Prospekt tager derfor initiativ til at revitalisere samtalen om familiepolitikken og understreger dermed vigtigheden af at handle nu og skabe gode rammer, der imødekommer de forskellige behov, som familierne har.
Tør vi være modige nok til at lave lovmaskinen om i stedet for kun at nøjes med at banke rust af?29.10.2024 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, præsenterer ph.d. og adjungeret rådgiver Morten Jarlbæk Pedersen en analyse af den danske lovmaskine og påpeger de strukturelle udfordringer, fejl og mangler i den danske lovgivningsproces. Konklusionen er, at i stedet for blot at foretage småreparationer, burde vi måske skrotte den nuværende lovmaskine til fordel for en helt ny, der kan sikre en mere gennemtænkt og effektiv lovgivningsproces.
Ny udgave af "Pædagogikkens to verdener" lander midt i tidens dannelsesdebat21.10.2024 11:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Den nye udgave af "Pædagogikkens to verdener" skrevet af Thomas Aastrup Rømer, seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt, udgives i en tid, hvor uddannelsesdebatten igen er godt i gang. Netop ved at stille kritiske spørgsmål ved de grundlæggende værdier i uddannelsespolitikken, og set i lyset af regeringens reformudspil for ungdomsuddannelserne, bliver den reviderede bog yderst relevant, og gør Thomas Aastrup Rømer til en vigtig stemme i samtalen om fremtidens uddannelser.
Dannelsen står ved en skæbnesvanger skillevej30.9.2024 11:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsesreformernes higen efter højere effektivitet er sket på bekostning af dannelse. Det betyder ganske enkelt, at det, der en gang var helt centralt for vores uddannelsessystem, nu er en mangelvare. I sit nyeste notat fra Tænketanken Prospekt peger seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer derfor på nødvendigheden af at genopdage de helt grundlæggende elementer: dyden, friheden og kritikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum