Psykiatrisk team vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for at hjælpe hjemløse på deres præmisser
11.4.2024 16:41:31 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Hjemløse har ofte oplevet mange svigt. Også fra systemet. Det Tværsektorielle Fællesteam i Psykiatrisk Center Amager og Københavns Kommune vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for at samarbejde tæt med aktører som Mændenes Hjem, Hus Forbi og Projekt Udenfor for at give samfundets mest udsatte borgere professionel her-og-nu-hjælp, når de er klar.
Barske liv. Opvækst med vanrøgt og overgreb. Stofmiljø, kriminalitet og psykiatri. Det Tværsektorielle Fællesteam i Psykiatrisk Center Amager og Københavns Kommune møder hver dag hjemløse mennesker med svær psykisk sygdom og rusmiddelforbrug.
Nu vinder teamet Danske Regioners pris, der hvert år hylder initiativer, som forbedrer borgernes møde med sundhedsvæsenet. I 2024 sætter prisen fokus på samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og civilsamfundet for at skabe mere lighed i sundhed.
Mere ligeværdighed og fællesskab
Det opsøgende team består af en specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske, en rusmiddelbehandler og en sagsbehandler fra hjemløseenheden, som på tværs af region og kommune tilbyder professionel behandling i forhold til svær psykisk sygdom, hjemløshed og rusmiddelforbrug. Den tværsektorielle tilgang betyder, at de hjemløse ikke skal være kastebolde mellem instanser. Teamet guider patienterne i retning af tilbud, der kan skabe værdi for dem. Det bruger meget tid på netsværksarbejde med blandt andet Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Fedtekælderen, Gadens Stemmer, Hus Forbi, Røde Kors Klinikken, Hjemløseenheden, Sundholm, Hillerødgade, Hørhuset, Pakhuset, Folket Hus og Christiania.
”Det tværsektorielle Fællesteam vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for sin indsats, der baner vejen for mere ligeværdighed og tryghed for en gruppe, der som udgangspunkt er låst fast på kanten af samfundet. Teamet hjælper mennesker lavest i samfundets hierarki med at indgå i fællesskaber og opnå følelsen af at være ligeværdige borgere. De frivillige organisationer, som teamet samarbejder tæt med, finder initiativet givende," siger formand for Danske Regioners Psykiatri og Socialudvalg, Jacob Klærke.
Han fortsætter "Jeg ved, at indsatsen for mere lighed i sundhed i denne gruppe kræver ekstra vedholdenhed. Initiativet kalder på anerkendelse. Stor tillykke til alle, som har andel i teamet.”
Dommerpanel af organisationer var ikke i tvivl
Dommerpanelet, som blandt andet består af Danske Handicaporganisationer, Ældresagen, Rådet for Socialt Udsatte, Danske Patienter og regionale patientrepræsentanter var ikke i tvivl. I deres udtalelse lyder det: ”Initiativet viser, at det i samarbejde med civilsamfund og frivillige kan lykkes at tilbyde disse borgere en ligeværdig behandling i sundhedsvæsenet.”
Fakta om prisen
- Danske Regioner har i forbindelse med Regionernes Politiske Topmøde indstiftet prisen ”Årets Patientoplevelse”, som sætter fokus på og hylder nyskabende initiativer, der forbedrer borgernes møde med sundhedsvæsenet.
- Alle, der kender et godt regionalt initiativ har haft mulighed for at indstille til prisen. Initiativerne skal leve op til en række bedømmelseskriterier.
- Et dommerpanel bestående af patientrepræsentanter og patientorganisationer har udvalgt vinderen af prisen.
- Danske Regioner har modtaget 26 indstillinger.
- Vinderen modtager 10.000 kroner i rejsegodtgørelse til at præsentere initiativet andre steder i sundhedsvæsenet.
- Se også Danske Regioners magasin: ”Vi har brug for hinanden”, hvor regionerne giver et løfte om et tættere samarbejde med civilsamfundet for at opnå mere social lighed i sundhed: Vi har brug for hinanden nr. 1, april 2024.
Kontakter
Anne Mette EhlersChefrådgiverDanske Regioner
Tlf:91167399Tlf:91167399ame@regioner.dkBilleder
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
Kom til Åbent Hospital på søndag d. 6. september2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grib chancen. På søndag inviterer regionerne alle nysgerrige indenfor på en række hospitaler landet rundt. Velkommen til en unik dag med læring og sjove aktiviteter i dit sundhedsvæsen.
Regionerne indfører aldersgrænse på 55 år for mænd i fertilitetsbehandling1.9.2026 07:12:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 indfører regionerne en øvre aldersgrænse på 55 år for mænd, der sammen med deres partner modtager fertilitetsbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker.
Formand for Danske Regioner: - Tid til handling: Ventetid til demensudredning er alt for lang28.8.2026 06:38:04 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere venter for længe på at blive udredt for demens. Det skyldes især mangel på speciallæger i neurologi og neuropsykologer. Flere vil få behov for at blive udredt for demens i fremtiden, når der kommer flere ældre. Derfor er der brug for handling nu, mener Danske Regioner.
Nu får alle borgere bedre hjælp ved akut psykisk sygdom17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 17. august bliver det lettere at få hjælp ved akut psykisk sygdom. Borgere, der ringer 112 eller kontakter lægevagten, får fremover hurtig adgang til psykiatrifaglig rådgivning. Dermed får alle borgere én samlet indgang til akut hjælp, uanset om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
