Ny struktur for dagtilbud og skoler: Se hvilke stillinger lederne er blevet tilbudt
Den 1. august 2024 træder en ny struktur for dagtilbud og skoler i kraft, og det betyder, at Esbjerg Kommune får 24 selvstændige skoler og fem dagtilbudsområder. Puslespillet med at få ledere og stillinger matchet er nu lagt, og alle nuværende ledere har fået tilbudt en stilling.
I februar godkendte et flertal i Esbjerg Byråd forslaget til en ny struktur for Esbjerg Kommunes dagtilbud og skoler, der træder i kraft den 1. august 2024.
På skoleområdet betyder det, at de syv nuværende skoledistrikter bliver nedlagt, så kommunen fremover får 24 selvstændige skoler med eget skoledistrikt, skolebestyrelse og skoleleder, og skolerne får de samme navne som i dag bare uden distriktsnavnene hægtet på. Dog skifter Egebæk-Hviding Skole tilbage til sit gamle navn, Vadehavsskolen, og Darum Børneby fortsætter som i dag. Desuden skal tre områdeledere og tre administrative ledere understøtte og rådgive skolelederne i opgaverne omkring administration, økonomi og ledelse.
Intention om stærke ledelsesteams
Siden byrådets beslutning har Børn & Kultur arbejdet med at få matchet ledere og stillinger, og på skoleområdet drejer det sig om de nuværende distriktsskoleledere, administrative ledere og pædagogiske ledere. Alle har haft mulighed for skriftligt at tilkendegive deres interesse og søge de stillinger, som de har ønsket, og det er blevet fulgt op af individuelle tilkendegivelsessamtaler.
”Vi er gået til opgaven med stor respekt og ydmyghed, og vores klare intention har været at skabe stærke ledelsesteams, som sikrer stabilitet og udvikling både for skolerne hver for sig og for kommunens samlede skolevæsen. Vi har gjort vores bedste for at imødekomme alles ønsker så godt som muligt, og vi har nu fået puslespillet lagt sådan, at alle nuværende ledere er blevet tilbudt en stilling i den nye struktur – dvs. enten som skoleleder, afdelingsleder, områdeleder eller administrativ leder. Desuden er der enkelte ledige stillinger, der vil blive slået op,” forklarer skolechef Morten Mærsk Schmidt.
Alle ledere er blevet orienteret individuelt, lige som ansatte og forældre på skolerne har fået en oversigt over, hvilke stillinger lederne hver især er blevet tilbudt.
Områdeledere i dagtilbud
Et flertal i byrådet vedtog også en ny struktur for Esbjerg Kommunes dagtilbud, som fra den 1. august bliver samlet i fem områder i stedet for syv. De nye områder får navnene Nord, Vest, Midt, Øst og Syd, og her faldt ledelseskabalen på plads i marts. Det betyder, at Helle Langaa bliver områdeleder for Nord, Susanne Olesen for Vest, Tine Kirkegaard for Midt, Anette Kortegaard for Øst og Helle Rohde for Syd.
I hverken dagtilbud eller skoler fører den nye struktur flytning af børn med sig, og de bliver alle, hvor de er i dag, lige som de nuværende ledere til fulde passer deres job op opgaver frem til den 1. august, hvor den nye struktur for både dagtilbud og skole træder i kraft.
Kontakter
Morten Mærsk Schmidt, skolechef, tlf. 26 15 15 33, morsc@esbjerg.dk
Mette Lindkær, chef for Børn & Pædagogik, tlf. 51 82 10 65, meli@esbjerg.dk
Vedhæftede filer
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Scenen er sat i Byparken: Kom med til indvielsen1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny scene og en poetisk kunstrute sætter spot på fællesskab, kultur, kunst og bevægelse i Esbjergs grønne hjerte, Byparken. Den 5. august bliver det hele indviet med et farverigt program, der viser alt det, scenen kan.
Ny status på Esbjerg Kommunes klimaindsats er landet: Vi har reduceret 20,1 %30.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige status på Esbjerg Kommunes ambitiøse klimaplan er netop landet og viser, at det går den rigtige vej. Kommunen har på fem år reduceret sine udledninger med 20,1 %.
Fantasyfestival udvider: Glæd dig til tre magiske dage med magi og mørke kræfter i Esbjerg30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde varer Fantasyfestival hele tre dage, når Esbjerg bliver forvandlet til en by fyldt med eventyr, magi og mystik fra fredag den 19. til søndag den 21. september 2025. Med en ekstra festivaldag får du endnu mere tid til at dykke ned i fantasyens vidunderlige og til tider mørke verden.
Nye skilte skal guide trafikken uden om bykernen27.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 30. juni til den 10. august skal tydeligere skiltning hjælpe bilister med at finde de store parkeringspladser og samtidig guide trafikken uden om den historiske bykerne.
Musikalsk medvind til The Tall Ships Races: Scarlet Pleasure, Carpark North og Queen Machine klar til Esbjerg24.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre stærke navne topper et fantastisk musikprogram for The Tall Ships Races 2025 i Esbjerg og sætter et festligt punktum på hver deres aften. Og det hele er gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum