Kommunerne er snart i mål med den grønne affaldsindsamling
Når 2024 går på hæld, vil næsten alle landets kommuner være i mål med at indføre de nye krav til affaldsindsamling, som dækker over 10 forskellige slags affaldstyper. Det viser en ny kortlægning fra Miljøstyrelsen. ”Det er godt for klima og miljø, at kommunerne er så langt med deres indsamling”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
I 2020 blev der sat nye krav til kommunerne i forhold til affaldsindsamling for at få danskerne til at affaldssortere mere. Kommunerne skulle nemlig fra 2021 indsamle ni forskellige affaldsfraktioner husstandsnært, og fra 2023 en 10. affaldsfraktion, nemlig tekstil. Nu viser en helt ny kortlægning fra Miljøstyrelsen, at kommunerne næsten er i mål med strømliningen af affaldsindsamlingen. Hele 74 kommuner er i mål, mens yderligere 23 kommuner forventer, at de vil komme i mål i løbet af 2024. Blot en enkelt kommune regner først med at være i mål efter 2024.
”Der er store gevinster at hente for både miljøet og klimaet, hvis vi sorterer vores affald. Udvinding og forarbejdning af naturressourcer er skyld i cirka halvdelen af den globale udledning af drivhusgasser og over 90 procent af det globale tab af biodiversitet. Ved at sortere affaldet til genanvendelse begrænser vi behovet for nye naturressourcer.” siger miljøminister Magnus Heunicke.
4,5 millioner borgere affaldssorterer allerede
Miljøstyrelsen lavede en tilsvarende kortlægning i starten af 2022 med hjælp fra Niras. Her var det blot 12 kommuner, der var i mål med strømliningen. Den nye kortlægning viser, at 74 kommuner i dag er i mål med strømliningen, hvilket svarer til ca. 4,5 mio. borgere.
”Nu handler det om, at de resterende kommuner kommer med om bord. 23 ud af de sidste 24 kommuner forventer, at de er i mål i løbet af 2024. Generelt er jeg glad for at se det store stykke arbejde, som kommunerne har lagt i at komme i mål med indsamlingen af de ti fraktioner, og at de tager opgaven seriøst,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Fakta:
- Kortlægningen er foretaget af Miljøstyrelsen, der fra ultimo 2023 til primo 2024 har kortlagt, hvor langt de danske kommuner er med strømliningen af deres affaldsindsamling.
- Status er, at 74 kommuner i dag er i mål med strømliningen, hvilket svarer til ca. 4,5 mio. borgere. Yderligere 23 kommuner forventes at nå i mål med strømliningen i løbet af 2024, mens 1 kommune forventes at nå i mål med hustandsnær indsamling af alle affaldsfraktionerne i 2025.
- De 23 kommuner, der forventeligt når at indsamle alle 10 fraktioner ved udgangen af 2024, mangler primært fire fraktioner: farligt affald, plast, mad- og drikkekartoner samt tekstilaffald.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressevagt tlf. +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen giver bilejere økonomisk gevinst for grøn handling9.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det mere attraktivt at skrotte sin bil hos en godkendt autoophugger ved at øge skrotningsgodtgørelsen med 25,9 procent.
PFAS fundet i ministerens blod8.10.2025 07:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke er sammen med en række EU-ministerkolleger og EU’s miljøkommissær Jessika Roswall blevet testet for PFAS i blodet. Testen er gennemført for at sætte fokus på PFAS som et grænseoverskridende problem, og som en del af Danmarks formandskabsprioritet om fælles EU-handling mod PFAS-forurening. Hos halvdelen af deltagerne overskred niveauerne de europæiske grænser for sundhedsrisiko. Resultaterne understreger behovet for en samlet indsats mod PFAS på EU-niveau.
Ekspertgruppe skal forenkle regler for bidrag til kystbeskyttelse6.10.2025 14:18:33 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne
Regeringen styrker miljøtilsyn med tankskibe ved Skagen Red6.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen styrker miljøkontrollen med tankskibe, der befinder sig ved Skagen Red, som er et knudepunkt for skibstrafik i Østersøen.
Øget sikkerhed: Ekstra opmærksomhed på vand- og spildevandsforsyning3.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vand er en del af den kritiske infrastruktur i Danmark, og det har højeste prioritet at beskytte det. Derfor er der behov for, at danske vand- og spildevandsforsyninger udviser ekstra opmærksomhed på baggrund af den seneste tids hændelser og det aktuelle trusselsbillede. Dertil gælder der pr. 1. oktober nye regler om cybersikkerhed for de store vandforsyninger i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum