Presseinvitation: Ældreminister og rådmand besøger ny SOSU-uddannelse, DigiTech
Torsdag den 11. april får eleverne på DigiTech-uddannelsen på SOSU Østjylland besøg af ældreminister Mette Kierkgaard og sundhedsrådmand Christian Budde, Aarhus kommune.

Velfærdsteknologier er en del af ældreplejen og vil fremover spille en endnu større rolle. Derfor er der brug for personale med de rette kompetencer til glæde for borgerne og eget arbejdsmiljø.
"Vi skal bruge velfærdsteknologi, hvor det giver mening, og det er fantastisk, at vi i fremtiden får social- og sundhedsassistenter, som kan gå foran på feltet. Jeg er sikker på, at de bliver endog meget attraktiv arbejdskraft, og at uddannelsen vil appellere til et bredt ansøgerfelt," siger ældreminister Mette Kierkgaard.
Foreløbigt har fire skoler i Danmark oprettet DigiTech-uddannelser for social- og sundhedsassistenter. Hovedforløbet på DigiTech varer to år og 10 måneder, og de første elever hos SOSU Østjylland er snart halvvejs.
Sundhedsrådmand Christian Budde hilser kandidaterne særdeles velkomne:
"En af grundene til, at vi er lykkes så godt med at anvende velfærdsteknologi i Aarhus, er, at vi har et korps med godt 100 velfærdsteknologiske pionerer, som vi kalder dem. Det er blandt andet SOSU-assistenter, der har det som en særlig ekstraopgave. De nye digi-tech kandidater er oplagte til at indgå i korpset."
Projektleder på DigiTech-uddannelsen Rikke Krogsgaard siger:
"Vi oplever, at der på uddannelsen er stor diversitet, og vi håber, at endnu flere kan blive tiltrukket af denne nye linje. Blandt eleverne er både kvinder og mænd og nogle med anden erfaring fra tidligere, som de med fordel kan anvende ind i uddannelsen. Man behøver ikke at være tech-geni, men bare være nysgerrig over for nye læringsformer og velfærdsteknologier. Der er fokus på, at eleverne også bliver rigtigt gode til at lære fra sig ude på arbejdspladserne."
Pressen er velkommen under besøget, hvor elever og lærer er tilstede, og der vises brug af velfærdsteknologi og VR-briller frem.
Tid: Torsdag den 11. april kl. 15-16
Sted: SOSU Østjylland, Hedeager 33, 8200 Aarhus N.
Yderligere oplysninger:
Mette Thorn, presse- og kommunikationschef, Ældreministeriet, tlf. 20 58 41 25 Mail: metho@sm.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Ny VIVE-rapport evaluerer den familieretlige reform27.1.2025 10:05:56 CET | Pressemeddelelse
Evalueringen viser, at en række af reformens målsætninger om blandt andet at styrke inddragelsen af børn er indfriet.
Social- og boligminister vil tage et opgør med ”riv ned og byg nyt”-kultur23.1.2025 10:33:19 CET | Pressemeddelelse
Færre boliger og bygninger skal rives ned, mener social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Hun vil nu undersøge, om kommunerne kan få bedre muligheder for at sig nej til nedrivning af bygninger.
Ny aftale om et mere enkelt system for kompensationsydelser21.1.2025 16:14:53 CET | Pressemeddelelse
Når en borger med handicap ønsker at få dækket en merudgift, ender det ofte i konflikt med kommunen. For borgerne er systemet i dag tungt og for kommunerne er det meget ressourcekrævende. En ny aftale skal sikre et mere enkelt system.
Ny aftale om tre initiativer på handicapområdet: Socialtilsynet skal fokusere mere på brodne kar20.1.2025 16:35:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er enige om udmøntningen af tre initiativer fra rammeaftalen på handicapområdet.
Containerboliger kan blive til permanente almene boliger20.1.2025 13:22:52 CET | Pressemeddelelse
Det er muligt for almene boligorganisationer at erhverve midlertidige studieboliger – som eksempelvis containerboliger - for at etablere flere billige og permanente almene boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum