Rudersdal forbedrer sikkerheden for gående
10.4.2024 10:17:55 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
I de kommende måneder moderniserer Rudersdal Kommune sine 41 ’torontoanlæg’, som er de belysningsanlæg med gule blink og blå fodgængertavler, som markerer fritliggende fodgængerovergange.

Størstedelen af Rudersdal Kommunes såkaldte ’torontoanlæg’ er installeret for mere end 40 år siden. På grund af anlæggenes alder er der i dag flere anlæg, som ikke kan vedligeholdes, fordi de nødvendige reservedele ikke længere kan skaffes. Anlæggene lever ikke op til moderne standard og har ikke den ønskede trafiksikkerhedsmæssige effekt. Derfor er det blevet besluttet, at anlæggene i de kommende måneder skal moderniseres.
”Belysningen i vores torontoanlæg er ofte dårlig, og afmærkningen af overgangen med vejtavler sidder for højt, så de faktisk ikke skaber den ekstra opmærksomhed hos bilisterne, som fodgængerne forventer. Jeg er glad for, at vi kan forbedre sikkerheden og trygheden for de gående, som skal passere vores trafikerede veje. Her tænker jeg naturligvis særligt på vores skolebørn”, siger Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget.
De 41 anlæg moderniseres i overensstemmelse med Vejdirektoratets regler for udformning af torontoanlæg. For at tydeliggøre fodgængerovergangene udformes alle belysningsanlæg med gule blink, de blå belyste fodgængertavler monteres i øjenhøjde med trafikken og gadelysarmaturerne, som oplyser overgangen, udskiftes til gennemlyste armaturer i samme blå farve. Master og andet udstyr udføres i kommunens standardfarve, så det harmonerer med det øvrige vejudstyr, og alle lyskilder i anlæggene udskiftes til energibesparende LED. Endelig males fodgængerfelterne op med reflekterende vejmaling.
Moderniseringen udføres af kommunens driftspartner Andel Lumen, som forventer arbejdet afsluttet 1. juli.
Kontakter
Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Budgetaftale 2027-2030: Sammen om den nære velfærd23.9.2026 11:29:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere investeringer i børn, ældre og lokalsamfund og fortsat økonomisk ansvarlighed. Det er hovedoverskriften i den brede budgetaftale for 2027-2030, som en samlet kommunalbestyrelse har indgået i Rudersdal.
Ti trin sætter alkoholvaner under lup22.9.2026 12:51:58 CEST | Pressemeddelelse
Ti trin med flasker, genstande og fakta om alkohol indtager de kommende uger trappen på Holte Bibliotek. Med udstillingen sætter Rudersdal Rusmiddelcenter fokus på alkohol og de vaner, der for mange er en helt almindelig del af livet.
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
Rudersdal vil være klar, når strømmen går17.9.2026 14:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis strømmen går I længere tid? Rudersdal Kommune vil ruste borgerne bedre til en situation, hvor både vand, varme, mobil og internet kan blive påvirket.
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum