Coop Bank konsoliderer sig med hidtil bedste regnskab
Med mere end en 6-dobling af resultatet styrker Coop Bank sin position som et solidt pengeinstitut.
Resultatet før skat er steget fra 8,1 mio. kr. i 2022 til 55,2 mio. kr. i 2023. Efter skat er resultatet forbedret fra 6,7 mio. kr. til 41,3 mio. kr. Det er 3. år i træk, at banken, der blev grundlagt i 2013, giver overskud.
”Vi begynder nu at høste gevinsterne af vores investeringer og vores indsats for at tilbyde danskerne en enkel og fair bank med gennemskuelige produkter,” siger bankdirektør Allan Nørholm, Coop Bank.
Banken har i 2023 haft en vækst i indlånet på 14 procent, mens udlånet har ligget stabilt.
”Vi har i gennemsnit hævet indlånsrenterne med det samme som udlånsrenterne, og det har tiltrukket en del kunder,” siger Allan Nørholm.
Coop Bank giver positiv rente til alle kunder og på alle konti. Uanset om kunderne har samlet alt i Coop Bank eller kun har indlån i banken. Lige nu er satserne:
- 0,5% for indlån op til 50.000 kr.
- 1,0% for den del af indlånet der overstiger 50.000 kr., men som er under 250.000 kr.
- 2,75% for den del af indlånet, der overstiger 250.000 kr.
Kontiene er anfordringskonti uden særlige begrænsninger.
”Udover den generelt positive udvikling glæder vi os over vores stærke soliditet, og med den start vi har fået på 2024, er vi trygge ved, at vi når samme resultat i år som sidste år,” siger Allan Nørholm.
Coop Bank betaler som følge af det tilfredsstillende resultat for første gang udbytte til ejeren, Coop amba, der er ejet af de to mio. medlemmer af Coop. Udbyttet er på 20 mio. kr.
Nedskrivningerne i 2023 var 0,1 procent af lån og garantier mod 0,8 procent i 2022. Bankens kapitalprocent er på 23,2 procent.
Yderligere oplysninger: Bankdirektør Allan Nørholm, 2020 2729
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
SuperBrugsen Øster Jølby skifter kæde17.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2025 bliver SuperBrugsen Øster Jølby medlem af Danmarks største kæde af lokale dagligvarebutikker, Brugsen. ”For kunderne betyder skiftet en mere overskuelig butik og en butik, der fortsat har vores gode slagter- og delikatesseafdeling. For foreningen og forretningen betyder det, at vi får en bedre økonomi og dermed får en mere sikker fremtid,” siger formand Ole Sørensen, Øster Jølby Brugsforening. I Brugsen glæder man sig til at byde butikken i Øster Jølby velkommen i kæden: ”Det er en god butik og en brugsforening med en lang historie, som er stærkt forankret i lokalområdet. Rent omsætningsmæssigt passer butikken godt til vores koncept, hvor butikken vil få bedre mulighed for at fokusere på det de er dygtige til. Vi vil sammen med uddeler Per Larsen og hans team, gøre alt hvad vi kan for, at konverteringen bliver samme succes, som vi har set andre steder i landet,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen. Medarbejderne i butikken fortsætter uændret i det nye kædek
Coop og Stop Spild Lokalt i nyt samarbejde om madspild17.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Coops butikker donerer overskudsmad til udsatte familier sammen med Stop Spild Lokalt, så julens mad kommer alle til gode. Fra januar udvides samarbejdet, så endnu flere butikker kan bidrage til Stop Spild Lokalts indsats mod madspild. Samarbejdet skal sikre, at overskudsmaden fra butikkerne bliver afhentet og bragt ud til økonomisk trængte familier, også uden for højtiderne.
Coop sætter rekord i udlevering af pakker2.12.2024 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter Black Friday boomer det med pakker i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount
Ny direktør for Lobyco19.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lobyco, der siden Coop stiftede det i 2020, er blevet en international succes inden for digital markedsføring i detailhandelen, skifter direktør. Adm. direktør Jan Madsen, der er en af skaberne af selskabet, har valgt at stoppe. Han afløses af Ole Buch, der i dag er Chief Technology Officer (CTO) i selskabet. ”Vi ser et meget stort potentiale i såvel en fortsat international ekspansion samt en fortsat udvikling af vores egen Coop app, som markedets førende digitale kommunikationskanal,” siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen, Coop, der er bestyrelsesformand for Lobyco "Lobyco er et selskab, der i de seneste år har tiltrukket sig international opmærksomhed bl.a. fra en række kunder i flere dele af verden – og vi ser stor værdi i at videreudvikle Lobyco fremover,” siger Thor Skov Jørgensen. Coop appen slår løbende rekorder i brugen, hvor Coop netop har haft over en million transaktioner på én uge på selvbetjeningsplatformen, som kunderne i alle Coops kæder har taget særdeles godt imod.
To store brugsforeninger går sammen på tværs af landegrænser6.11.2024 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Brugsforening (FOB) investerer et tocifret millionbeløb i den færøske brugsforening Føroya Keypssamtøka (FK), og de to store selvstændige brugsforeninger indgår dermed et strategisk samarbejde. Sammen danner de et fælles selskab, hvor de hver ejer 50 procent, men med stemmemajoritet til Fredensborg Brugsforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum