GGIF Håndbold i Grindsted får en hjælpende hånd efter oprykning
Billund Kommune hæver det årlige sponsorat til Grindsteds håndboldherrer til i alt 750.000kr. Det sker for at støtte holdet, der på imponerende vis er rykket op i Danmarks bedste håndboldliga, hvor de skal leve op til en række nye krav.

GGIFs håndboldherrer er rykket op i håndboldligaen. Det stiller nye forventninger og specifikke krav til klubben. Kravene til hele setuppet omkring håndboldkampene ændres med deraf følgende omkostninger til for eksempel højere gebyrer til dommere og turneringsdeltagelse samt nye gulve og et ændret billetsystem, ligesom klubben skal være et anpartsselskab.
Økonomiudvalget i Billund Kommune har derfor besluttet at hæve kommunens årlige sponsorat fra 250.000kr. til 750.000kr.
Det højere sponsorat forudsætter, at håndboldherrerne forbliver i ligaen, og at spillerne stiller sig til rådighed i forbindelse med kommunale arrangementer, kampagner/kommunikation mv.
”Det er helt fantastisk og gør mig simpelthen så stolt, at håndboldherrerne er rykket op i ligaen. De fortjener i den grad en hjælpende hånd til de nye krav, der møder dem. Samtidig betyder det enormt meget for en kommune som vores, at vi spiller med i toppen. Jeg er sikker på, at det kan inspirere vores unge til i endnu højere grad at melde sig ind i foreningslivet og måske endda selv søge en professionel sportskarriere. Samtidig er jeg slet ikke i tvivl om, hvor meget det betyder for branding af vores kommune, siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Lynghallen boblede over, da cirka 900 tilskuere overværede, at håndboldherrerne vandt den afgørende kamp, der sendte dem op i ligaen.
Flemming Pedersen, der er formand for GGIF Håndbold i Grindsted, er meget taknemmelig for den lokale opbakning og for sponsoratet.
”Vi er meget ydmyge og beærede. Vi er glade for, at vi kan være et lokomotiv til at brande Grindsted, og at vi kan inspirere unge mennesker til at flytte til byen for at forfølge deres drøm om at blive professionelle håndboldspillere. Samtidig håber vi på, at vi kan tiltrække endnu flere tilskuere, så der kommer flere besøgende til byen. Takket være sponsoratet fra Billund Kommune har vi fået en håndsrækning, der sikrer, at resten af klubben ikke bliver påvirket af de større krav, som vi møder til vores håndboldkampe,” lyder det fra Flemming Pedersen, formand for GGIF Håndbold, Grindsted.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
Fyld bilen op med passagerer og få tilskud til køreturen12.6.2025 09:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan du få et økonomisk tilskud, hvis du tager andre med i bilen, når du kører på arbejde, til uddannelse eller fritidsaktivitet. Med et nyt samarbejde med nabogo giver Billund Kommune de næste to år et økonomisk tilskud til ture, som starter eller slutter inden for kommunegrænsen.
Torvet i Grindsted bygges om6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at omdanne Torvet i Grindsted er i fuld gang. Hen over sommeren testes en midlertidig indretning med plads til mere liv og aktivitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum