Lønsnyd for 10 millioner på offentligt milliardbyggeri
10.4.2024 07:30:00 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Omkring 160 italienske og rumænske brobyggere på det offentlige byggeri af den nye Storstrømsbro er blevet underbetalt for mindst 10 millioner kroner i 2021-2023, fastslår en ny afgørelse. Nu skal den danske virksomhed PK & ECD med italienske ejere betale regningen. 3F’s Byggegruppe kalder på politisk handling, så skattekroner ikke går til svindel og underbetaling.

Gennem flere år er rumænske og italienske ansatte på byggeriet af den nye Storstrømsbro systematisk blevet underbetalt. I alt er der blevet snydt for mindst 10 millioner kroner.
Sagen om underbetaling af udenlandske kolleger for millioner er ikke en overraskelse for 3F’s Byggegruppe, der årligt fører hundredvis af sager om netop dette. Også på store offentlige byggerier i milliardklassen med krav om danske løn- og arbejdsvilkår.
- Absurd, at vores skattekroner går til, at udenlandske kolleger udnyttes på det groveste på offentlige byggerier, mener konsulent i teamet for udenlandsk arbejdskraft, Michael Severinsen, som har ført sagen på vegne af 3F’s Byggegruppe.
Udover underbetalingen viser sagen, at de ansattes timesedler er blevet forfalsket. Data fra byggepladsens porte har været med til at bevise, at der blev arbejdet på dage, hvor der ingen timer var på timesedlerne. En måde at skjule forholdene, som man ofte støder på. Byggeriet af Storstrømsbroen har budt på talrige skandalesager, og ifølge 3F er der mere på vej af denne kaliber:
- Vi formår jo kun at afdække toppen af isbjerget fordi virksomhederne gør alt, hvad de kan for at skjule, hvordan de i virkeligheden behandler vores udenlandske kolleger, der af frygt for fyring og repressalier sjældent tør stå frem. Derfor er den nuværende indsats fra myndigheder langt fra omfattende nok. Så vidt jeg ved, har statens kontrolenhed ikke fundet fejl i virksomhedens aflønning. Samme virksomhed som nu er blevet dømt i en klokkeklar afgørelse, påpeger Michael Severinsen.
Palle Bisgaard, næstformand i 3F’s Byggegruppe peger bl.a. på en national strategi og handlingsplan imod social dumping og arbejdskriminalitet som et vigtigt værktøj for at komme problemet til livs:
- Politikerne bliver nødt til at se i øjnene, at problemet ikke bare er kommet for at blive, men også vokser særligt hvor der er udenlandske hovedentreprenører. For dem er arbejdsklausuler bare ord på et papir. Det kræver indsatser både i forhold til offentlige udbud, styrkede kontroller, ID-kort og meget andet. Der halter vi bagud i Danmark i forhold til f.eks. i Norge, hvor man strategisk arbejder med en handlingsplan på området, siger Palle Bisgaard og tilføjer:
- Hvis politikerne mener det, når de siger, at der skal være danske løn- og arbejdsvilkår på offentlige byggerier – også dem med udenlandske hovedentreprenører, så må de komme i arbejdstøjet, afslutter Palle Bisgaard.
Læs mere om sagen i den vedhæftede PDF.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt Esther Antreasyan Keller, politisk konsulent i 3F’s Byggegruppe, 61672067
Lasse Ravnø, pressechef i 3F, 61931570
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum