SMVdanmark: Nødvendigt at fjerne studiepladser, men aftale kan puste til mangel på arbejdskraft
19.4.2024 11:27:51 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Der er nu politisk enighed om, hvordan 2.660 studiepladser på universiteterne skal fjernes. Erhvervsorganisationen SMVdanmark roser, at man fjerner studiepladser, hvor der er høj ledighed, men advarer også om, at aftalen kan føre til flere flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Regeringen, De Konservative, Danmarksdemokraterne og SF er i dag blevet enige om, hvordan en større tilpasning af universitetsuddannelserne og antallet af studiepladser skal ske. Aftalen medfører bl.a., at universiteterne samlet set skal reducere deres optag med 10,2 procent, hvilket svarer til 2.660 færre optagede studerende.
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, ser positivt på aftalen:
- Mange universitetsuddannelser har høj ledighed, mens der mangler arbejdskraft i andre sektorer. Den skævhed udgør et stort og stigende samfundsmæssigt problem. Samtidig ved jeg, at man altid risikerer kritik, når man laver ændringer i vores uddannelsessystem. På den baggrund vil jeg gerne rose regeringen og politikerne for at udvise mod og lave en nødvendig begrænsning i optaget på universiteterne. Det sikrer os et langt bedre match mellem udbuddet af uddannelser og de jobs, som rent faktisk findes ude på den anden side.
Han siger videre:
- Det er at gøre vores unge en bjørnetjeneste, når vi lader dem tage uddannelser, hvor de har svært ved at finde jobs bagefter, hvor de rent faktisk kan bruge det, de har lært. Dagens aftale er med til at stoppe den bjørnetjeneste.
Jakob Brandt ser dog også udfordringer i aftalen.
- Vi har opfordret til, at man ikke fjernede studiepladser på universiteter, hvor ledigheden er meget lav. Det har politikerne lyttet til, men man fjerner alligevel ca. 300 pladser på de tre universiteter i Danmark, der har lavest ledighed. Det bekymrer mig, fordi det kan betyde, at SMV’erne får sværere ved at skaffe arbejdskraft i fremtiden.
Ifølge SMVdanmark var der plads til, at man kunne have fjernet studiepladserne på andre institutioner:
- Vi har opfordret til, at man i endnu højere grad har skåret studiepladser på de universiteter, hvor folk ikke kommer i arbejde, og hvor mange falder fra. Det er i virkeligheden også i de studerendes interesse, for ingen er jo interesseret i at blive uddannet til arbejdsløshed, siger Jakob Brandt.
Med denne aftale er næste skridt, at de enkelte universiteter skal beslutte, hvilke konkrete uddannelser, der skal miste studiepladser fra optaget i 2025. SMVdanmark fremhæver bl.a. revisor, IT- og ingeniøruddannelserne, som områder, det er vigtigt, at aftalen ikke går unødvendigt ud over.
Særligt CBS, DTU og ITU har lav ledighed, mens RUC og Aalborg Universitet ligger i den anden ende af skalaen.
|
Ledighedsgrad 2019 |
Ledighedsgrad 2020 |
Ledighedsgrad 2021 |
|
|
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen |
9,1 % |
6,2 % |
3,4 % |
|
Danmarks Tekniske Universitet |
8,3 % |
5,9 % |
3,5 % |
|
IT-Universitetet i København |
10,9 % |
6,2 % |
4,0 % |
|
Københavns Universitet |
13,4 % |
10,0 % |
6,6 % |
|
Aarhus Universitet |
14,8 % |
10,0 % |
7,0 % |
|
Syddansk Universitet |
16,2 % |
11,8 % |
7,7 % |
|
Aalborg Universitet |
19,4 % |
13,5 % |
9,6 % |
|
Roskilde Universitet |
22,0 % |
17,5 % |
11,7 % |
|
Total |
14,4 % |
10,2 % |
6,8 % |
Kilde: SMVdanmark på baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriet
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkAsbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkOm SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: SMV’er er klar til juniormesterlære – men potentialet bør løftes i kommuner og skoler4.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser stor opbakning til juniormesterlære, men peger samtidig på et betydeligt uudnyttet potentiale. Ifølge SMVdanmark bør kommuner og folkeskoler tage et langt tydeligere ansvar for information, koordinering og opfølgning, hvis ordningen skal fungere i praksis.
SMVdanmark: Valget skal handle om, hvordan vi gør kagen større – ikke om hvem der skal have det største stykke26.2.2026 12:49:16 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen bør fokusere på, hvordan vi styrker væksten og fremtidssikrer dansk økonomi frem for alene at diskutere fordeling af råderummet. SMVdanmark efterlyser bindende mål for mindre bureaukrati og nye reformer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dansk økonomi.
EU lovede bedre vilkår for mindre virksomheder med stort udspil – men kun hvert fjerde initiativ er ført ud i livet26.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Kun 26 pct. af initiativerne i EU’s SME Relief Package er gennemført tre år efter lanceringen. SMVdanmark opfordrer til mere tempo i regelforenklingen og roser erhvervsminister Morten Bødskov for at have prioriteret dagsordenen under Danmarks EU-formandskab i 2025.
SMVdanmark: 2035-planen gør for lidt for at mindske bureaukratiet24.2.2026 10:34:37 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye 2035-plan rummer et fokus på at opgøre byrderne på dansk erhvervsliv. Men ambitionerne skal omsættes til bindende mål for færre regler og mindre bureaukrati, lyder det fra SMVdanmark, der også peger på, at 2035-planen mangler et tydeligt reformspor.
Ny analyse: Stigende forsikringspriser presser SMV’erne – mobiliteten halter trods store prisforskelle23.2.2026 08:18:19 CET | Pressemeddelelse
Forsikringspriserne stiger for tre ud af fire SMV’er, og i nogle brancher er stigningerne over 20 pct, viser ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum