Nye forskningsmuligheder med Danmarks mest moderne metaboliske kamre
I Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital findes Danmarks mest moderne metaboliske kamre; to små, hermetisk lukkede værelser, hvor forsøgspersoner tilbringer alt fra timer til flere dage i træk. De åbner op for nye muligheder inden for forskning i stofskiftet, og den første forsøgsrække i kamrene afsluttes snart.
De metaboliske kamre på hver 7 m2 gør det muligt at foretage nøjagtige målinger af iltforbrænding og kuldioxidproduktion over længere perioder. Det giver forskere indsigt i energiomsætningen i kroppen, som tidligere var vanskelig at opnå.
- Vi får mulighed for at sætte mennesket under lup på en ny måde, og uden at folk skal have en masse måleinstrumenter på kroppen. Som forsker vil man gerne have kontrol over alle variable og eliminere usikkerheder. Nu har vi høj grad af kontrol og mulighed for præcise målinger af mennesker under noget, der ligner normal adfærd, siger Niels Jessen, forskningschef ved Steno Diabetes Center Aarhus.
Forsøgspersoner har seng, skrivebord, stol, kondicykel, og toilet til rådighed, mens de opholder sig i et metabolisk kammer. De to kamre er identiske, og forsøgspersoner kan kommunikere med hinanden og omverdenen ved hjælp af et samtaleanlæg. Avancerede instrumenter måler alt, der forlader kamrene.
- Der findes en håndfuld af den slags kamre på forskningsfaciliteter rundt om i verden, men at placere dem i et hospitalsmiljø er enestående, siger Niels Jessen.
Simon Bøggild Hansen, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Aarhus og Hormon- og Knoglesygdomme ved Aarhus Universitetshospital, er i gang med det første forskningsprojekt, CIRCLE, i de metaboliske kamre. Projektet undersøger, hvordan døgnrytme, binyrebarkhormon og forbrænding interagerer under dagligdags betingelser. Dette kan give ny viden om, hvordan kroppen forbrænder sukker og fedt på forskellige tidspunkter af døgnet.
Læs mere om kamrene og Simon Bøggild Hansens forskning på stenoaarhus.dk.
Fakta
- De to kamre er hver især 7 m2 og indrettet med et bord, en seng og et toilet.
- Kamrene er udstyret med avanceret teknologi, som gør det muligt at måle forbrændingen af ilt og produktionen af kuldioxid hos forsøgspersoner.
- Forskere kan lave forsøg med forsøgspersoner, der tilbringer alt fra timer til flere dage i rummene, ved nogle forsøg op til 5-10 dage.
- Hovedarkitekten bag hele kamrene er hollandske Maastricht Instruments.
- De metaboliske kamre blev bygget i 2023 i Steno Diabetes Center Aarhus. Hele systemet består af to lokaler. Det ene lokale indeholder de to kamre, mens det lige så store nabolokale fungerer som teknikrum.
- Steno Diabetes Center Aarhus er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Det er denne bevilling, der også har muliggjort de nye unikke forskningsfaciliteter.
Nøgleord
Kontakter
Niels Jessen, forskningschef, Steno Diabetes Center Aarhus: niels.jessen@biomed.au.dk.
Simon Bøggild Hansen, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Aarhus og Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital: simhan@clin.au.dk, tlf. 4111 1574.
Marie Mikkelsen, kommunikationsrådgiver, Steno Diabetes Center Aarhus: marie.mikkelsen@rm.dk, tlf. 2370 6911.
Billeder
Links
Om Steno Diabetes Center Aarhus
Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands forsknings- og udviklingscenter på diabetesområdet.
Steno Diabetes Center Aarhus har til huse på Aarhus Universitetshospital.
Centret er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Læs mere på stenoaarhus.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Ny forskning kaster lys over øget risiko for psykisk sygdom hos epilepsipatienter26.11.2024 08:12:50 CET | Pressemeddelelse
En række psykiske sygdomme er mere udbredte hos personer med epilepsi end hos personer uden epilepsi.
Ny forskning tyder på at forekomsten af epilepsi er undervurderet14.11.2024 08:27:59 CET | Pressemeddelelse
Et studie viser, at 697 pr. 100.000 indbyggere i Danmark har epilepsi, heraf har 264 pr. 100.000 indbyggere epilepsi som følge af en skade på hjernen. Men internationalt tæller epilepsi efter hjerneskade ikke med i statistikkerne.
Aarhusianerne strømmer til Blodbankens Plasmacenter13.11.2024 08:12:07 CET | Pressemeddelelse
En indsats for flere plasmadonationer har i løbet af få måneder resulteret i 1/3 flere tapninger af livsvigtigt blodplasma.
Ny forskning fører til ændring i overvægtsindsatser til børn med svær overvægt13.11.2024 07:28:49 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus har medført ændringer i Aarhus Kommunes indsats til børn med svær overvægt. Aarhus Kommune arbejder nu på at tilbyde en længerevarende og mere fleksibel indsats til børn med svær overvægt.
AUH indleder forsøg på at kurere den kroniske sygdom hepatitis B8.10.2024 10:03:42 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitetshospital (AUH) har netop igangsat et klinisk forsøg, der skal undersøge effekten af et monoklonalt antistof i behandlingen af kronisk hepatitis B. Forsøget udføres i samarbejde med universitetshospitalet Charité i Berlin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum