Boligmarkedet er i fremdrift - både på salg og udbud
REAL nyt: Der er stor aktivitet hos både sælgerne og køberne viser statistikkerne for boligmarkedet. Salget går frem og udbuddet går frem. For første gang siden 2019 nærmer boligmarkedet sig en god balance mellem købere og sælgere. Læs hvorfor her – og læs også hvordan du gør din bolig salgsklar:
Nyhedsbrev - RealMæglerne
Boligmarkedet er i fremdrift - både på salg og udbud
Antallet af vurderinger stiger på landsplan. Det er godt, for siden før Corona har antallet af boliger, der er udbudt til salg, ligget under det normale for markedet. Ud af de mange vurderinger er der også kommet flere kommissioner, dvs. at flere og flere vurderinger nu bliver til en formidlingsaftale hos en ejendomsmægler, og boligen annonceres til salg.
LÆS OGSÅ HER: Sådan øger du chancen for et salg
Det er et tegn på, at der både er aktivitet hos sælgerne og køberne. Det er ikke overraskende, for både foråret og sommermånederne er de mest aktive på boligmarkedet.
Der kom mange nye boliger til salg i uge 12
Boligstatistikkerne fra bl.a. Boligsiden.dk og RealMæglerne viser, at antallet af nye boliger til salg er stigende uge for uge. Faktisk gik antallet af nye boliger til salg i uge 12 for første gang i 2024 over gennemsnittet, og siden uge 7 har antallet af nye boliger til salg bevæget sig mellem 15 og 30 procent over 2023-niveau. I uge 12 kom der hele 45 % flere boliger til salg end sidste år.
Det betyder naturligvis også, at udbuddet af boliger stiger, da salget ikke følger med i samme høje tempo. I løbet af årets 12 første uger har udbuddet af boliger i gennemsnit ligget 9,5 % over i forhold til udbuddet i de første 12 uger i 2023. Det skyldes først og fremmest, at der pt. kommer mere nyt til salg, end der bliver solgt.
Som skrevet indledningsvist har der siden Corona været behov for en periode, hvor hylderne blev fyldt op igen, og der er stadig et godt stykke op til normalen for udbud, så det er godt.
Der er 8.000 - 9.000 boliger op til 'normalen' for udbud
Sammenlignes udbuddet i 2024 med gennemsnittet (2015-2019), ligger det uge for uge ca. 14,5 % under ’normalen’. Det vil sige, at der stadig er 8.000 til 9.000 Til salg-skilte op til, hvad der er normalt for udbuddet i markedet. Og det vil sige, at markedet for første gang siden 2019 nærmer sig en god balance mellem købere og sælgere. Meget afhænger dog af salget, og om køberne skifter op i gear i løbet foråret og sommeren. Noget kunne tyde på det.
Efter en lille pause, der opstod i salget i forbindelse med deadline for ny boligskat, hvor mange var i markedet for at købe lejlighed, før de nye regler pr. 1 januar var gældende, og hvor der lige skulle pustes ud efterfølgende, er den traditionelle køber nu igen kommet frem.
Gang i salget af enfamiliehuse
Det er især kategorien villa / parcelhus / rækkehus, der rykker på sig. Det skyldes, at mange boligkøbere har opdaget, at mange af disse nu er billigere at eje, og det giver mere råderum til at købe for. Otte ud af 10 enfamiliehuse er nemlig nu billigere i boligskat, og dette er især i prisklassen op til 6 mio. kr. med beliggenhed, som ikke er udsigt til Øresund.
I uge 12 lå salget af villaer, parcelhuse og rækkehuse hele 11 % over gennemsnittet (2015-2019), og gennem de første 12 uger af året har salget i snit været 9 % højere end i 2023. Det er en meget, meget tydelig indikator på, at køberne er i markedet, og ejendomsmæglerne får travlt hen over foråret og sommeren.
RealMæglerne solgte 13 % flere boliger
Den udvikling kan også mærkes hos RealMæglerne. Både i januar og februar var salget af boliger hele 13 % højere end i 2023 for kæden.
Marts var speciel på grund af påsken, og derfor skal man altid læse april med, før man konkluderer noget på tendenserne. Mere om dette i næste nyhedsbrev.
Du læser sikkert i medierne, at boligmarkedet er gået i stå i Hovedstaden, og at ejerlejligheder har det svært. MEN igen: De tal skal læses med forsigtighed. Priserne på ejerlejligheder er ikke kollapset i København. Købere og sælgere ser hverandre an i markedet, og det store priskollaps er udeblevet.
Lejligheder er altid en attraktiv vare
Fra december til januar steg kvadratmeterpriserne i København, og forklaringen er enkel: Det skyldes, at der er høj beskæftigelse, gode lønindkomster, og fortsat er køberbevægelse fra landområder til de attraktive byer. En lejlighed i København, Aarhus, Odense mv. vil uanset markedstendenser, skatter mv. altid være en attraktiv vare, fordi der altid er købere til den.
Slutteligt en kort kommentar vedr. fritidshuse: Over de seneste 12 måneder ligger gennemsnitspriserne på fritidshuse stabilt på mellem 22.000 og 23.000 kr. pr. kvm. Også her kommer der flere boliger til salg, end der bliver solgt, som igen underbygger tendensen om, at boligmarkedet er på vej til den balance, som vi så i tiden før Corona.
Har du spørgsmål vedrørende din bolig, prisen og eller markedet i øvrigt, så kontakt RealMæglerne. Vi er 332 RealMæglere i hele Danmark, som gerne hjælper dig.
Mvh.
Preben Merrild Angelo
CEO, RealMæglerne A/S
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & KommunikationsansvarligRealMæglerne A/S - Danmark
Tlf:+45 36 34 08 12Tlf:+45 26 20 16 34mm@mailreal.dkPreben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Stor erhvervsprofil skifter til REAL11.12.2024 13:24:25 CET | Pressemeddelelse
Det er en markant erhvervsmæglerprofil, der nu er skiftet til RealMæglerne. Kenneth Engberg skal fremover varetage erhvervsejendomsmarkedet i København og Storkøbenhavn for kæden. Kenneth Engberg tager fremadstormende medpartner med sig.
Boligmarkedet går vinter-amok2.12.2024 13:13:17 CET | Pressemeddelelse
Normalvis er der mere gang i foråret end i september, oktober og november på boligmarkedet. Men i år er boligmarkedet gået vinter-amok. Alene i november har RealMæglerne minimum solgt 21 % flere ejerboliger end sidste år, når måneden gøres op. – Det er renterne, der gør forskellen, siger adm. direktør.
Rentenedsættelse gav rekordsalg i september2.10.2024 13:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Sjældent set. September placerer sig som bedste salgsmåned på boligmarkedet i 2024. Det viser en gennemgang af salgstallene hos ejendomsmæglerkæden RealMæglerne med butikker i hele Danmark. Forklaringen er især rentesænkningen, som får køberne til lommerne, siger adm. direktør.
Her er beviset: Boligejerne har forbedret energimærkerne24.9.2024 13:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Har danske boligejere overhovedet flyttet sig bare en tøddel, når det kommer til Energimærket i vores hjem? RealMæglerne har undersøgt data fra Energistyrelsen for energimærkning af boliger i Danmark fra 2014 og frem til nu. Og svaret er ja. Boligejerne tager energimærkerne alvorligt og har energiforbedret i vidt omfang.
Salget af fritidshuse topper sent i år24.9.2024 12:34:05 CEST | Pressemeddelelse
Salget af sommerhuse plejer at toppe hen over sommeren med start i april, og så begynder det at falde igen, når vi kommer om på den anden side af august. Sådan er det ikke i år. Både før og efter sommerferien har der været bemærkelsesværdig stor aktivitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum