ABB og Microsoft indgår samarbejde om energieffektivitet og forpligter sig til at reducere CO2-udledning
- Microsoft har sluttet sig til ABB’s Energy Effieciency Movement
- Samarbejdet har til formål at reducere CO2-udledning fra driften og inspirere andre virksomheder til at fokusere på energieffektivitet
ABB kan i dag præsentere den globale it-koncern Microsoft som nyeste medlem af virksomhedens energieffektivitets-initiativ, som bærer navnet Energy Efficiency Movement. ABB lancerede Energy Efficiency Movement i marts 2021 som en bevægelse, der skal inspirere andre interessenter til øget bevidsthed om klimaforandringer – og derudover anspore til konkret handling i form af reduceret energiforbrug.
Konkret opfordrer ABB andre virksomheder til at tilslutte sig bevægelsen og afgive et offentligt løfte, som kan inspirere endnu flere til handling. Og Microsoft er en af de største virksomhedspartnere, der har tilsluttet sig initiativet til dato.
Energieffektivitet bliver en stadig mere afgørende parameter for virksomheder, som ønsker at nedbringe deres CO2-aftryk. Motivationen til at komme energislugerne til livs er i de seneste måneder blevet øget markant på grund stigende energiomkostninger og pres fra kunder, medarbejdere og regeringer, som ønsker handling inden for bæredygtighedsområdet.
En undersøgelse, som ABB for nylig har fået udarbejdet, har bekræftet, at energieffektivitet er blevet et vigtigt emne på ledelsesgangene. 89 % af de adspurgte ledere i industrien svarede, at de har planer om øge deres investeringer i energieffektivitet inden for de næste fem år, og 52 % af dem har som mål at opnå CO2-neutralitet inden for samme tidsramme.
Den grønneste energi er den energi, vi aldrig bruger," siger Tarak Mehta, direktør for forretningsområdet Motion i ABB. "Da 45 procent af verdens elektricitet bruges til at drive motorer i bygninger og industrien, er en forbedring af energieffektiviteten en vigtig strategi for at bekæmpe klimaændringerne. Digitalt forbundne energieffektive løsninger er afgørende for at opnå fremskridt, og jeg er glad for, at Microsoft og ABB gør fælles sag for at muliggøre større energieffektivitet i vores egen og vores kunders drift."
"Microsoft tilslutter sig ABB Energy Efficiency Movement for at skubbe på de globale fremskridt inden for energieffektivitet og reduktion af CO2," udtaler Elisabeth Brinton, Corporate Vice President Sustainability, Microsoft. "Microsoft har forpligtet sig til at blive CO2-negativ inden 2030 og 100 procent drevet af grøn el. Og disse målsætninger er i god overensstemmelse med både ABB's og Energy Efficiency Movement's mål. Dette vil yderligere understøtte vores eksisterende samarbejde om at hjælpe kunder i sektorer som produktion, transport og byer med at træffe bedre beslutninger i stor skala, og skabe meningsfulde reduktioner."
I 2021 reducerede ABB selv sin CO2-udledning med 28 procent i forhold til året før. Det er sket som en del af en omfattende bæredygtighedsstrategi, hvor virksomheden har forpligtet sig til at opnå CO2-neutralitet inden 2030. Ud over virksomhedens egne aktiviteter har ABB sat som mål at hjælpe sine kunder med at reducere deres årlige CO2-emissioner med mindst 100 megaton inden 2030. Det svarer til at fjerne 30 millioner benzin- eller dieselbiler fra vejene hvert år. Partnere som Microsoft, Deutsche Post DHL Group og Alfa Laval, der er gået med i ABB Energy Efficiency Movement,skal hjælpe med at fremskynde indsatsen for lavere CO2-udledning.
Meddelelsen om, at Microsoft tilslutter sig Energy Efficiency Movement, kommer efter fem års partnerskab, hvor Microsoft og ABB har samarbejdet om teknologiske løsninger, der gør det nemmere for kunderne at blive mere bæredygtige. For nylig kunne parterne bl.a. fejre fem års succesfuldt samarbejde om ABB AbilityTM, som er ABB's portefølje af digitale løsninger. Her benytter virksomheden Microsoft Azures platform-as-a-service-løsning sammen med AI og maskinlæringsbaseret analyse, cloud computing og edge-teknologier. ABB Ability driver bl.a. en række løsninger i industrien, der hjælper med at optimere energiforbrug i produktion og bygninger.
En ny ABB rapportfremhæver nogle af de muligheder, som digitaliseringen og den industrielle Internet of Things (IIOT) tilbyder for at skabe mere energieffektive løsninger.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe B. Schow
Kommunikations- og marketingdirektør
dorthe.b.schow@dk.abb.com
+45 4450 4004
Billeder
Links
Om ABB:
ABB er teknologisk førende inden for elektrificering og automation, der muliggør en mere bæredygtig fremtid med effektivt brug af ressourcer.
Ved at forbinde teknisk knowhow og software optimerer vores løsninger den måde, hvorpå ting fremstilles, transporteres, drives og betjenes.
ABB bygger på over 140 års ekspertise, og vores mere end 105.000 medarbejdere brænder for at udvikle løsninger, der kan accelerere den industrielle transformation.
Følg pressemeddelelser fra ABB A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ABB A/S
ABB elektrificerer verdens største fabrik for offshore højspændingskabler9.12.2024 09:21:32 CET | Pressemeddelelse
NKT udvider sin fabrik for offshore højspændingskabler i Karlskrona, Sverige, og opfører et 200 meter højt kabeltårn. Produktionen vil køre døgnet rundt, så det er en topprioritet at sikre en stabil elforsyning. ABB vil forsyne fabrikken og tårnet med elektricitet via en omfattende løsning, der omfatter UniGear ZS1 koblingsanlæg.
Modernisering af ABB's frekvensomformer giver NASA's vindtunnel nyt liv15.11.2024 12:38:41 CET | Pressemeddelelse
ABB har opgraderet en frekvensomformer for at forlænge levetiden for NASA's National Transonic Facility (NTF) vindtunnel med mindst 10 år. Serviceprojektet har øget pålideligheden og tilgængeligheden af verdens største mellemspændte (MV) frekvensomformersystem. Eksperter i frekvensomformere udviklede en løsning, der matcher det eksisterende anlægs elektriske ydeevne og mekaniske opbygning.
ABB i samarbejde med ArcelorMittal for at reducere miljøpåvirkningen fra el-distributionssystemer14.11.2024 11:25:10 CET | Pressemeddelelse
- ABB bruger ArcelorMittals XCarb® for at reducere produkternes CO2-fodaftryk og leve op til sine bæredygtighedsforpligtelser - XCarb® stål er fremstillet med 100 % vedvarende energi og bruger mindst 75 % genanvendt stål. - ABB har opnået en 29% reduktion i Kabeldon-skabenes CO2-fodaftryk med XCarb®.
ABB-undersøgelse afslører, at europæiske virksomheder ønsker at erstatte fossile brændstoffer, men mange mangler ressourcer22.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en undersøgelse blandt 850 europæiske indkøbsbeslutningstagere prioriterer 71 procent at erstatte fossile brændstoffer, men over halvdelen af dem har brug for flere ressourcer til at handle på deres strategier Virksomhederne motiveres af nye regler, der understøtter energiomstillingen Partnerskab er afgørende for at bevare momentum i energiomstillingen
ABB E-mobility hjælper Eviny med at levere hurtig og pålidelig opladning til danske bilister24.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nordiske ladeoperatør Eviny går ind på det danske marked Selskabet har netop åbnet en ny lynladestation i Århus med ABB E-mobility’s hurtige og pålidelige højeffektladere Samarbejdet understøtter den stigende udbredelse af elbiler og de danske klimamål om 70 procent reduktion af CO2-udledningen inden 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum