ABB i samarbejde med ArcelorMittal for at reducere miljøpåvirkningen fra el-distributionssystemer
- ABB bruger ArcelorMittals XCarb® for at reducere produkternes CO2-fodaftryk og leve op til sine bæredygtighedsforpligtelser
- XCarb® stål er fremstillet med 100 % vedvarende energi og bruger mindst 75 % genanvendt stål.
- ABB har opnået en 29% reduktion i Kabeldon-skabenes CO2-fodaftryk med XCarb®.
ABB har indgået et samarbejde med ArcelorMittal om at introducere XCarb®-stål. Stål, der er fremstillet med en overvægt af genbrugsstål og med 100 % vedvarende energi, anvendes til udendørs kapslinger af typen Kabeldon. Aftalen gør det muligt at reducere CO2-aftrykket med hele 29 %.
Præsident for ABB Smart Power, Massimiliano Cifalitti fortæller: "ABB brænder for at indføre cirkulære forretningsmodeller, der øger levetiden for materialer og produkter, og for at samarbejde med forsyningsselskaberne om at indføre mere bæredygtige alternativer. Kunderne har længe været bekendt med Kabeldons skabe, der igennem årtier har distribueret pålidelig og sikker elektricitet. Nu fås Kabeldon i XCarb®-stål, hvilket vil bidrage til en betydelig reduktion i det miljømæssige aftryk ved udbygning af den elektriske infrastruktur. "
Med brugen af XCarb®-stål har teamet bag Kabeldon reduceret produktionens CO2-fodaftryk med 60 kg CO2e, hvilket svarer til en reduktion på 29 %. Stål med lav CO2-udledning er et vigtigt element i ABB's bæredygtige indkøbsstrategi og et fokus for ABB Smart Power-divisionens portefølje i de næste to år. Samlet set har ABB forpligtet sig til at dække 80 % af ABB's produkter og løsninger med ABB's cirkularitetstilgang inden 2030.
"Vi deler ABB's passion for innovation, der medvirker til at reducere CO2e-emissioner på tværs af produkternes komplette livscyklus. Vores fabrikker og tekniske teams arbejdede hele tiden tæt sammen med ABB's eksperter for at bevise, at løsninger - med lav CO2-udledning lever op til ABB's krav til pålidelighed og ydeevne. Vi er glade for at se branchens ledere fremskynde introduktionen af stål med et betydeligt reduceret CO2e-fodaftryk," siger Laurent Plasman, CMO Industry, ArcelorMittal Europe - Flat Products.
Kabeldon er designet til udendørs miljøer og giver en sikker, pålidelig og vejrbestandig installation. Systemet har længe været populært i forsyningsindustrien, men bruges nu også i vid udstrækning til infrastruktur til opladning af elbiler og vedvarende energi. Kabeldon-skabet har allerede en type III-miljøproduktdeklaration (EPD), der er verificeret af en tredjepart.
ArcelorMittals XCarb® fremstilles ved hjælp af mindst 75 % genbrugsstål i en elektrisk lysbueovn, der drives af 100 % vedvarende elektricitet. Det resulterende materiale har CO2e-emissioner, der er op til 70 % lavere end konventionelt produceret stål. Det stål, der leveres til ABB, og som omfatter stål belagt med Magnelis® for korrosionsbestandighed samt koldvalset stål, fremstilles og distribueres i Europa.
Stål med lave kulstofemissioner, som har en lavere miljøpåvirkning end konventionelt stål, er et vigtigt råmateriale for overgangen til mere bæredygtige materialeindkøb, en KPI i ABB's Circularity Approach. Den vellykkede integration af XCarb® bidrager direkte til ABB's forpligtelse til at få 80 % af sine produkter og systemer til at opfylde virksomhedens cirkularitetskrav inden 2030.
ABB Electrification havde sin premiere på sit Kabeldon-skab, produceret med XCarb®, på Enlit 2024 i Milano, Italien.
****************************************************************************
ABB Electrification er en global teknologileder, der gør effektiv og pålidelig brug af elektricitet fra kilde til stikkontakt mulig. Med mere end 50.000 medarbejdere i 100 lande samarbejder vi med vores kunder og partnere om at løse verdens største udfordringer inden for elektrisk distribution og energistyring. Vi hjælper virksomheder, industri og forbrugere med at drive deres faciliteter og hjem effektivt og pålideligt. I takt med at energiomstillingen accelererer, elektrificerer vi verden på en sikker, smart og bæredygtig måde. go.abb/electrification
ArcelorMittal er et af verdens førende integrerede stål- og mineselskaber med tilstedeværelse i 60 lande og primær stålproduktion i 15 lande. Det er den største stålproducent i Europa, blandt de største i Nord- og Sydamerika og har en voksende tilstedeværelse i Asien gennem sit joint venture AM/NS India. ArcelorMittal sælger sine produkter til en bred vifte af kunder, herunder bil-, ingeniør-, bygge- og maskinindustrien, og havde i 2023 en omsætning på 68,3 mia. dollars, producerede 58,1 mio. tons råstål og 42,0 mio. tons jernmalm. Vores formål er at producere smartere stål til mennesker og planeten. Stål fremstillet ved hjælp af innovative processer, der bruger mindre energi, udleder betydeligt mindre kulstof og reducerer omkostningerne. Stål, der er renere, stærkere og genanvendeligt. Stål til den infrastruktur for vedvarende energi, som vil støtte samfund i deres omstilling gennem dette århundrede. Med stål som vores kerne, vores opfindsomme medarbejdere og en iværksætterkultur i centrum vil vi støtte verden i at skabe den forandring. ArcelorMittal er noteret på børserne i New York (MT), Amsterdam (MT), Paris (MT), Luxembourg (MT) og på de spanske børser i Barcelona, Bilbao, Madrid og Valencia (MTS).
Nøgleord
Billeder
Links
Om ABB:
ABB er teknologisk førende inden for elektrificering og automation, der muliggør en mere bæredygtig fremtid med effektivt brug af ressourcer.
Ved at forbinde teknisk knowhow og software optimerer vores løsninger den måde, hvorpå ting fremstilles, transporteres, drives og betjenes.
ABB bygger på over 140 års ekspertise, og vores mere end 105.000 medarbejdere brænder for at udvikle løsninger, der kan accelerere den industrielle transformation.
Følg pressemeddelelser fra ABB A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ABB A/S
Modernisering af ABB's frekvensomformer giver NASA's vindtunnel nyt liv15.11.2024 12:38:41 CET | Pressemeddelelse
ABB har opgraderet en frekvensomformer for at forlænge levetiden for NASA's National Transonic Facility (NTF) vindtunnel med mindst 10 år. Serviceprojektet har øget pålideligheden og tilgængeligheden af verdens største mellemspændte (MV) frekvensomformersystem. Eksperter i frekvensomformere udviklede en løsning, der matcher det eksisterende anlægs elektriske ydeevne og mekaniske opbygning.
ABB-undersøgelse afslører, at europæiske virksomheder ønsker at erstatte fossile brændstoffer, men mange mangler ressourcer22.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en undersøgelse blandt 850 europæiske indkøbsbeslutningstagere prioriterer 71 procent at erstatte fossile brændstoffer, men over halvdelen af dem har brug for flere ressourcer til at handle på deres strategier Virksomhederne motiveres af nye regler, der understøtter energiomstillingen Partnerskab er afgørende for at bevare momentum i energiomstillingen
ABB E-mobility hjælper Eviny med at levere hurtig og pålidelig opladning til danske bilister24.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nordiske ladeoperatør Eviny går ind på det danske marked Selskabet har netop åbnet en ny lynladestation i Århus med ABB E-mobility’s hurtige og pålidelige højeffektladere Samarbejdet understøtter den stigende udbredelse af elbiler og de danske klimamål om 70 procent reduktion af CO2-udledningen inden 2030.
Elnettet kan sætte en kæp i jeres væksthjul8.7.2024 07:00:00 CEST | Blog
Det kan være risikabelt for jeres drift og virksomhedsvækst, hvis I udelukkende baserer jeres strømforbrug på det offentlige elnet. Efterspørgslen på elektricitet fra det offentlige elnet stiger voldsomt, og som leder i en industrivirksomhed kan du ikke være sikker på, I kan få den effekt, som I skal bruge for at udfolde jeres vækstplaner.
Broagers CO2-neutrale fjernvarme: Udnyttelse af sol- og geotermisk energi med ABB-teknologi13.12.2023 11:20:34 CET | Pressemeddelelse
I den sønderjyske by Broager viser det lokale fjernvarmeanlæg vejen mod en mere bæredygtig fremtid. Her producerer man nemlig CO2-neutral fjernvarme ved bl.a. at udnytte det kølige grundvand som varmekilde. Med Sønderborg, Dybbøl Mølle og Flensborg fjord som nærmeste naboer ligger Broager i hjertet af Sønderjylland. Godt gemt væk i yderkanten af den lille by finder man byens fjernvarmeanlæg. I to værkstedslignende haller, og med god hjælpe fra de 10000 m2 solfangere på marken ved siden af, producerer anlægget her bæredygtig fjernvarme til byens 1200 indbyggere. Michael Kurth har siden 2021 stået i spidsen for fjernvarmeanlægget. Han er stolt over, at det er lykkedes at producere fjernvarme, som er så godt som CO2-neutral. “Vores mål er at opnå en næsten 100% CO2-neutral varmeproduktion. Det sker ved, at vi bruger en kombination af varmepumper, solfangere og vores elektriske kedel. Og da vi ikke fyrer med biomasse, har vi på den måde yderligere minimeret CO2-udledningen ved at overflødi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum