Regionerne vil skabe mere social lighed i sundhed via styrket samarbejde med civilsamfundet
10.4.2024 12:00:00 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Social ulighed i sundhed vokser. Nu forpligter de fem regioner sig til et styrket samarbejde med civilsamfundet. ”Sammen kan vi opnå forandringer, der kan mærkes af samfundets mest udsatte,” siger Anders Kühnau.

Førtidspensionist Merete havde meget svært ved at komme afsted til aftaler på hospitalet blandt andet på grund af angstanfald. Nu følger Marie, der er frivillig i Social Sundhed, hende derhen. Nybagt mor Winnie følte sig alene som gravid. Hun fik en ny tæt veninde og et nyt netværk via Mødrehjælpens gruppe for sårbare gravide. Den slags samarbejder mellem hospitaler og civilsamfundsorganisationer vil regionerne nu satse stort på for at skabe mere social lighed i sundhed.
Nedbringe ulighed i sundhed fra start til slut
Konkret forpligter regionerne sig til at styrke samarbejde med patientforeninger, andre organisationer og frivillige. Målet er at skabe en tydelig indgang til samarbejdet, at skabe klare rammer og aftaler og at udbrede sociale henvisninger for derigennem at opnå mere social lighed i sundhed. Sidstnævnte er når læger henviser patienter til lokale tilbud og foreningsliv fx for at afhjælpe ensomhed, som det blandt andet sker i England.
Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, siger:
”Vi har et særligt ansvar for at hjælpe mennesker med de største behov. Ofte har de et spinkelt eller fraværende netværk. Her kan frivillige bidrage med uvurderlig støtte, rådgivning og tryghed. Indsatsen fra civilsamfundet er med til at nedbringe den sociale ulighed i sundhed fra starten af livet og til den sidste time. Sammen kan sundhedsvæsenet og civilsamfundet opnå forandringer, der kan mærkes af samfundets udsatte.”
Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, bakker op og siger:
”Vi oplever, at mange sårbare familier har svært ved at få adgang til og finde vej i systemets hjælp, og at de derfor ikke får gavn af tilbuddene. Et bedre samarbejde mellem regioner og os i civilsamfundet kan hjælpe nogle af de familier til bedre liv med øget sundhed. Det har vi selv gode erfaringer med i Region Syddanmark.”
Kristina Louise Bliksted, direktør i Social Sundhed siger:
”Social Sundhed gennemfører mere end 2000 brobygninger årligt, hvor sundhedsstuderende ledsager sårbare patienter til hospitalet. Møderne sker patientens præmisser og forebygger udeblivelser fra behandling. Frivillige kan og skal noget andet end de sundhedsprofessionelle. Sammen med regionerne kan vi gøre en endnu større forskel, og det er fantastisk, at vi ikke længere skal drøfte 'om' civilsamfundet skal bidrage i regionerne, men nu er klar til konkret at drøfte 'hvordan' vi skal bidrage."
Første skridt er en fælles indgang
Det første skridt er, at alle regioner får en tydelig indgang og klare rammer for samarbejdet. Derfor har Danske Regionerne indsamlet gode råd og eksempler på tværs af regionerne til inspiration.
Kontakter
Anne Mette EhlersChefrådgiverDanske Regioner
Tlf:91167399Tlf:91167399ame@regioner.dkBilleder





Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regionernes økonomiaftale giver stort løft og sikrer fortsat udvikling i sundhedsvæsenet19.6.2026 10:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2027 giver regionerne et løft af sundhedsudgifterne på 2,3 mia. kr. Med aftalen kan regionerne styrke hospitalerne samt fortsætte omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft 1. januar 2027.
Regioner mangler midler til nyt og bedre tilbud til sårbare ældre17.6.2026 07:00:27 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne får fra nytår ansvaret for knap 3.000 nye sundheds- og omsorgspladser, som skal sikre patienter en bedre overgang fra hospitalet til eget hjem. Men der mangler bygninger til at huse de nye pladser.
Caspar Eric er Årets Sundhedsdebattør 2026: - Jeg håber, at lidt færre mennesker føler sig alene om den her kamp12.6.2026 19:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Digter Caspar Eric modtog fredag Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2026 på Folkemødet på Bornholm. Med sit forfatterskab – senest digtsamlingen CRIP – har han rejst en vigtig debat om vilkårene for mennesker med handicap.
Danske Regioner før økonomiforhandlinger: Det er afgørende, at sundhedsvæsenet går styrket ind i sundhedsreform10.6.2026 10:39:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 2027 træder sundhedsreformen i kraft og dermed for alvor arbejdet med at skabe et stærkere, nært sundhedsvæsen. Det tager tid, før frugterne af det arbejde kan høstes og flere faktorer lægger fortsat pres på økonomien i sundhedsvæsenet.
Digter Caspar Eric vinder pris som Årets Sundhedsdebattør 20269.6.2026 08:01:49 CEST | Pressemeddelelse
Med sit forfatterskab – senest digtsamlingen CRIP – har Caspar Eric markeret sig som en original stemme og rejst en vigtig debat om vilkårene for mennesker med handicap. For det modtager han nu Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum