Vestforbrænding ruller fjernvarmen ud i Frederikssund
Nu har Vestforbrænding og Frederikssund Kommune taget det første spadestik til udbygningen af fjernvarmenettet i Frederikssund. I første omgang er det udbygningen af Vestforbrændings hovedledning, som er forarbejdet til nye fjernvarmekunder blandt virksomheder og private boliger, der arbejdes på.

Det første spadestik blev taget mandag den 8. april 2024 med repræsentanter for Vestforbrændings ledelse og Frederikssunds borgmester, Tina Tving Stauning, samt øvrige repræsentanter for kommunen.
320 kunder i Frederikssund Kommune vil frem mod 2025/2026 få tilbudt billig og mere klimaneutral fjernvarme. Ved det første spadestik bliver der åbnet mulighed for adgang til fjernvarme i Deltakvarteret og St. Rørbæk. Denne del af projektet omfatter etableringen af ca. 8 km hovedledning fra Ølstykke til Frederikssund og Store Rørbæk. Fra Ølstykke og frem til Snostrupvej etableres fjernvarmeledningerne langs togbanen. Det er første etape i udbygningen af fjernvarmenettet, som er en del af Vestforbrændings Varmeplan 2030, og som samlet skal koble op mod 39.000 husstande på fjernvarmenettet i de kommende år.
Per Wulff, som er områdechef for Vestforbrænding Fjernvarme, ser frem til, at arbejdet nu igangsættes i Frederikssund.
”Frederikssund er en vigtig del af vores samlede Varmeplan 2030. Når hovedledningen gennem Egedal Kommune er klar, og den store udvidelse af fjernvarmeforsyningen er en realitet dér, giver det rigtig god mening, at dele af Frederikssund også bliver koblet på. På den måde sikrer vi en effektiv fjernvarme med en høj grad af kapacitetsudnyttelse. Jeg er rigtig glad for, at også borgerne i Frederikssund gerne vil opvarme deres boliger med fjernvarme, som er en billig, nem og fremtidssikret varmekilde,” siger Per Wulff.
”Frederikssund Byråd har vedtaget en strategisk varmeplan, der beskriver alle de områder, hvor der er mulighed for udrulning af fjernvarme i vores kommune. Det er nemlig vores ambition af udbrede så meget fjernvarme i kommunen som muligt til - naturligvis til konkurrencedygtige priser for forbrugerne. Det ønsker vi, fordi en fossilfri energi- og varmesektor er en forudsætning for, at Frederikssund Kommune kan indfri sine målsætninger på klimaområdet,” udtaler Frederikssunds borgmester Tina Tving Stauning.
Det er entreprenørselskabet Per Aarsleff A/S, som står for opgaven i Frederikssund. Aarsleff har ligeledes opgaven i Egedal Kommune og har en stor erfaring på området.
”Vi er glade for, at Aarsleff-koncernen kan bidrage til, at stadig flere får mulighed for at skifte til en mere bæredygtig energikilde. Udførelse af fjernvarmeledninger hører til en af vores absolutte kernekompetencer, og vi vil gøre vores til, at de mange kunder får en god oplevelse undervejs i den vigtige og nødvendige grønne omstilling,” siger Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff.
Faktaboks
Samlet fjernvarmeprojekt Vestforbrænding |
Fjernvarmeprojekt Frederikssund Kommune* |
Antal km. fjernvarmerør: 450 km. |
Antal km. fjernvarmerør: 24 km. |
Heraf stikledn. fra vej til bygning: 150 km. |
Fra vej til bygning: 5 km. |
Est. antal nye husstande: 39.000 |
Est. antal nye husstande: 320 |
Antal varmevekslerstationer: 30 |
Varmeveksler/shuntstationer: 2 |
Mængde jord der skal flyttes: 350.000 kbm. |
Est. mængde jord: 38.000 kbm. |
Antal informations- og borgermøder: 20 |
Antal informations- og borgermøder: 1-3 |
- Hovedledning del 2 fra Ølstykke til Frederikssund samt Store Rørbæk, Erhvervskvarteret og Deltakvarteret
Kontakter
Per Henrik GoosmannPressechefVestforbrænding
Tlf:+45 40387631pgo@vestfor.dkLinks
Om Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
CIP og Vestforbrændings joint venture, Gaia, underskriver langsigtet aftale om fjernelse af CO2 med Microsoft7.7.2025 16:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Infrastructure Partners – gennem sin Energy Transition Fund (”CI ETF I”) - og Vestforbrænding har sammen, gennem deres joint venture Gaia ProjectCo P/S ("Gaia"), indgået en langsigtet aftale med Microsoft om permanent fjernelse af CO2.
Fjernvarmearbejde på Frederikssundsvej7.7.2025 09:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Frederikssundsvejen gøres etsporet syd for Stenløse mod Veksø hen over to weekender den 25.-28. juli og 1.-4. august. Årsagen er, at en fjernvarmeledning skal krydse Frederikssundsvej. Bilister skal være opmærksomme på, at det kommende arbejde kan påvirke trafikken. Der skiltes i området i hele perioden.
Vestforbrænding på vej mod CO2-neutral affaldsenergi, øget genbrug og mere fjernvarme19.6.2025 16:49:36 CEST | Pressemeddelelse
2024 blev året, hvor Vestforbrænding tog afgørende skridt videre inden for genbrug og genanvendelse, fjernvarme og CO2-fangst. Og hvor et nyt partnerskab og en styrket organisering gjorde Vestforbrænding godt rustet til fremtidens krav til konkurrenceudsættelse, affaldshåndtering og energiforsyning.
Kom til nabobesøg på Vestforbrænding11.6.2025 08:51:59 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding gentager succesen fra sidste år og inviterer sine naboer til at opleve Danmarks største affalds- og energianlæg indefra. Du kan høre mere om det daglige arbejde og om visionerne for fremtiden. Besøget afsluttes med en rundvisning på værket og en sjælden mulighed for at komme ind i én af Vestforbrændings to store ovne, som på det tidspunkt er lukket ned for vedligehold.
Stærkt felt videre i stort fjernvarmeudbud4.6.2025 14:02:43 CEST | Pressemeddelelse
I alt fem virksomheder er blevet prækvalificeret til at afgive indledende bud på Vestforbrændings anden etape af selskabets store fjernvarmeudrulning. Nu skal de prækvalificerede virksomheder konkurrere om at blive blandt de totalentreprenører, der frem mod 2030 skal udvide fjernvarmenettet i seks kommuner og tilslutte op mod 17.000 husstande til fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum