Rigsarkivet

Overdragelse af vigtige brikker til Ukraines historie

Del

Over 100 år gamle rapporter fra Røde Kors’ udsendte i Ukraine, udgør i dag centrale kilder til Ukraines historie. Tiden efter 1. Verdenskrig var præget af skiftende frontlinjer, krig og svær hungersnød. Den 9. april overdrager Rigsarkivet de historiske dokumenter i en digital kopi til Ukraines ambassadør i Danmark, Andrii Yanevskyi, og senere på foråret til det ukrainske Nationalarkiv.

Fire fyldte arkivkasser i Rigsarkivet rummer en, for de fleste, ukendt og værdifuld historisk dokumentation af Ukraines historie. Det er beretninger fra Røde Kors udsendte danskere, der i 1918-1921 befinder sig midt i en borgerkrig mellem Den Ukrainske Folkerepublik (Ukrainska Narodnia Respublika) og den Russisk Sovjetiske Føderative Socialistiske Republik (Rossiyskaya Sovetskaya Federativnaya Sotsialisticheskaya Respublika) – en krig om Ukraines uafhængighed.

Krigen starter i 1917 men blusser for alvor op efter december 1918, da Ukraine bliver mål for en storstilet invasion af bolsjevikiske styrker. Fra Kiev rapporter de Røde Kors udsendte tilbage til København og beretter om angreb på de danske felthospitaler, medicin der bliver stjålet samt udhungrede børn og voksne. Kampene bølger frem og tilbage frem til november 1921, hvor sovjetiske styrker opnår kontrol og Den Ukrainske Folkerepublik opsluges i Sovjetunionen. Det er noget af det, som man kan læse om i arkivalierne, der i dag ligger i Rigsarkivet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler:
”Siden Rusland indledte sin ulovlige angrebskrig i Ukraine, har ukrainerne kæmpet hårdt for at holde fast i deres historie, sprog og traditioner. Krig handler også om historiefortællingen, og derfor glæder det mig, at Ukraine nu får overdraget historiske dokumenter fra tiden efter 1. verdenskrig, hvor landet, lige som i dag, også kæmpede for sin uafhængighed. Det kan hjælpe Ukraine med at belyse begivenhedernes gang i en både vigtig og hård periode i landets historie.”

Rigsarkivar Morten Ellegaard udtaler:
”De historiske arkivalier fra Røde Kors’ kontor i Kiev kaster lys over de danske Røde Kors felthospitalers arbejde med at yde førstehjælp til de sårede under borgerkrigen. De arbejdede under utroligt hårde og kaotiske vilkår og tilføjer nyt til et mørkt kapitel i Ukraines historie. Ukraine har ikke denne type dokumentation i sit Nationalarkiv i forvejen, hvor situationen er beskrevet ud fra et dansk perspektiv, og vi glæder os over at kunne bidrage med denne viden.” 

Kaos med kaos på!
Ifølge seniorforsker i Rigsarkivet, Steen Andersen, kan materialet vise sig at få betydning for såvel danske som internationale forskere: ”Arkivalierne er ukendt for de fleste. Rapporterne fra Kiev til Danmark omhandler blandt andet de svære ernærings- og sundhedsforhold for befolkning og krigsfanger i perioden, og afspejler de ekstremt vanskelige arbejdsforhold, som Røde Kors opererede under i Ukraine i 1918-1921. I flere tilfælde bliver lagre af fødevarer og medicin plyndret og beslaglagt under borgerkrigen, så det er virkelig kaos med kaos på! Rapporterne udgør en ikke-militær central kilde til borgerkrigens rædsler og den brutalitet, som den Røde Hær førte sin kamp mod militære enheder og civile i Ukraine for mere end 100 år siden."

FAKTABOKS
- Rigsarkivet har digitaliseret ca. fire arkivkasser med rapporter og beretninger fra 1918-1921 om Røde Kors’ arbejde med felthospitaler i Ukraine i perioden
- Arkivalierne vil i løbet af foråret 2024 blive tilgængeliggjort på Rigsarkivets online service Arkivalier Online: https://www.rigsarkivet.dk/arkivalieronline/

Yderligere oplysninger
Presseansvarlig i Rigsarkivet Julie Avery, tlf. 41 71 72 41, jav@rigsarkivet.dk
Seniorforsker i Rigsarkivet Steen Andersen, stan@rigsarkivet.dk 

Billeder

Dokumenterne omfatter samtidige rapporter og korrespondance fra det danske Røde Kors-kontor i Ukraine. Dokumenter rummer stærke udsagn om borgerkrigens gru set fra de neutrale danske aktører, som forsøgte at hjælpe i krigsfangelejre og blandt interne civile flygtninge, som var ofre for krigen mellem Ukraine og russiske kommunistiske styrker.

Download

Rigsarkivet er Danmarks hukommelse

Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 500 hyldekilometer arkivalier på papir og 700 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.

Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye