Dækker op til samarbejde om sundhed og klima
Region Sjælland og Business Lolland-Falster inviterer til lanceringen af en ny fødevarealliance i regionen. Alliancen vil gennem produktion af fødevarer og mad sætte en ny bæredygtig retning for hele regionen samt sikre en økonomisk stærkere region og en sundere befolkning.
Det hele handler om maden vi spiser, og hvordan råvarerne bliver produceret.
- Vi har i vores område noget af verdens bedste landbrugsjord. Det skal vi benytte til at gøre Region Sjælland til en region, hvor vi med hvert vores udgangspunkt kan bidrage til, at flere lokale og regionalt producerede fødevarer lander på vores spisebord. Hvor der bliver skabt flere lokale arbejdspladser og hvor produktion, grøn omstilling og biodiversitet går hånd i hånd, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Bæredygtig udvikling starter på tallerkenen
Bag initiativet står Region Sjælland og Business Lolland-Falster, der med projektet rækker ud til alle relevante aktører inden for produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer med en invitation til at deltage i etableringen af en fødevarealliance. Målet er at samle parterne om bordet, hvor man i fællesskab tager udfordringen op og skaber forandring sammen.
- Løsningen ligger på vores tallerken. Vi kan spise os ud af såvel klimakrise som den sundhedskrise, vi som samfund befinder os i. Samtidigt kan vi sætte gang i en bæredygtig udvikling, der giver flere arbejdspladser i landdistrikterne. Det kræver en stor indsats fra os alle og den regionale udvikling starter på vores tallerken, siger Kim Rahbek Hansen, formand for Business Lolland-Falster.
Initiativet vil blive præsenteret på en konference den 15. april i Sakskøbing. De inviterede deltagere vil blive præsenteret for projektet og få mulighed for at drøfte, hvordan de sammen kan øge den lokale produktion af grønne fødevarer, fremme natur og biodiversitet samtidig med, at det skaber sundere borgere og flere arbejdspladser i landdistrikterne.
- Verdens udfordringer er også Region Sjællands og vice versa. Derfor er ambitionen, at der kan skabes ringe i vandet, og at løsninger kan deles på tværs af regioner og lande og dermed inspirere til løsninger, der kan hjælpe offentlige og private aktører verden over, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand, Region Sjælland, 51 14 54 96
Kim Rahbek Hansen, formand for Business Lolland-Falster, 28 12 00 05
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland efterspørger idéer og forslag til kommende Råstofplan 20263.12.2024 17:19:07 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland indleder nu arbejdet frem mod en ny råstofplan. Første skridt i processen er indkaldelse af idéer og forslag, hvor borgere, myndigheder og indvindere kan komme med idéer og forslag til den kommende råstofplan. Høringsperioden løber fra 6. december 2024 til 31. januar 2025.
Region Sjælland styrker akutberedskabet med voksenelever21.11.2024 10:46:59 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland modtager godt 32 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen til at styrke akutberedskabet. En del af midlerne går til ansættelse af op til 10 voksenelever som ambulancebehandlere i regionens sydlige områder.
Region Sjælland: Vi ser frem til et mere lige og retfærdigt sundhedsvæsen15.11.2024 13:55:37 CET | Pressemeddelelse
En retfærdig fordeling af læger og andet sundhedspersonale, flere sundhedstilbud tæt på eget hjem eller nærmeste sygehus og flere sundhedsopgaver til regionerne. Ambitionerne i sundhedsreformen er de rette, og nu vil vi kæmpe for, at de bliver til virkelighed, lyder det fra formandskabet i Region Sjælland.
Region Sjælland planter et træ for hver nyfødt14.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2025 vil der blive plantet et træ for hvert nyfødt barn i Region Sjælland – en gave til både klima og fremtidige generationer. Som led i en større grøn investering har regionen bl.a. afsat 2 mio. kr. til projektet ’Børnenes Skove’, der skaber nye skovområder, reducerer CO2-udledningen og inviterer børn og familier til at tage aktiv del i træplantning og brug af de nye grønne arealer
Mere end seks ud af 10 over 65 år er nu vaccineret13.11.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 6 ud af 10 borgerne over 65 år er nu vaccineret mod covid-19 og influenza i Region Sjælland. Borgere, som bor på plejehjem, har den højeste vaccinationstilslutning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum