Turisme skaber værdi for Billund Kommune
Turisme har stor betydning for en kommune som Billund. Det kvitterer borgerne for i en ny undersøgelse, som Epion har lavet for Destination Trekantområdet og VisitDenmark. Analysen peger på, at hele 86 procent af borgerne i Billund Kommune er positivt stemt overfor turismens betydning for lokalområdet.

På tværs af kommunerne i Destination Trekantområdet har størstedelen en positiv opfattelse af turismens effekter for lokalområdet. Den største andel, der mener, at turismen har flere positive end negative konsekvenser, findes i Billund Kommune, hvor hele 86 pct. er positivt stemte. I Vejle, Fredericia og Kolding Kommuner ligger tallet på 79 pct.
Borgernes opbakning glæder borgmester Stephanie Storbank, da Billund Kommunes mange attraktioner tiltrækker børnefamilier og andre besøgende fra Danmark og resten af verden.
”Vores fyrtårnsattraktioner, unikke oplevelser, smukke natur og Danmarks næststørste lufthavn gør Billund Kommune til et godt sted at besøge. Derfor er jeg glad for, at borgerne bakker op om turismens betydning for lokalområdet. Som borgmester er jeg nemlig enormt stolt over, at vi hver dag kan byde både danske og internationale besøgende velkommen til hjemstedet for Børnenes Hovedstad. Takket være både de små og store aktører fordelt over hele kommunen kan vi i den grad tilbyde noget for enhver smag,” siger borgmester Stephanie Storbank.
Turismen har stor økonomisk betydning for Billund Kommune, og ifølge VisitDenmarks Destinationsmonitor kunne kommunen åbne dørene for 1.632.364 overnattende gæster i 2023, hvoraf 900.625 var udenlandske.
De mange overnatninger giver grobund for en underskov af virksomheder, herunder Bed & Breakfast, campingpladser og turismeaktiviteter som cykeludlejning, fodboldgolf og fiskesøer. Aktiviteter, som samtidig er med til at understøtte den politiske vision om stærke byer på tværs af hele kommunen.
”Engagerede lokale kræfter skaber gode oplevelser for os alle i kommunes stærke byer, så vi kan være aktive i både børne- og voksenhøjde. Tilsammen skaber vores spirende erhvervs-, fritids- og kulturliv en spændende kommune – både for os, der bor her, og for de mange, som vi hvert eneste år byder velkommen til Billund Kommune,” udtaler udvalgsformand Simon Nicolajsen Jørgensen.
Fakta
- Epinion har på vegne af VisitDenmark og Destination Trekantområdet lavet en analyse af holdningen til turismen blandt borgerne i Destintation Trekantområdet.
- På tværs af kommunerne i Destination Trekantområdet har størstedelen en positiv opfattelse af turismens konsekvenser for lokalområdet. Den største andel, der mener, at turismen har flere positive end negative konsekvenser, findes i Billund, hvor hele 86 pct. er positivt stemte. Selvom det er højere end de andre 3 kommuner i Destination Trekantområdet, er der også en positiv opfattelse i de resterende kommuner, hvor hele 79 pct. mener, at turismen har flere positive end negative konsekvenser. På tværs af kommunerne er der ligeledes ikke mange - mellem 1-2 pct. - der mener, at turismen har flere negative end positive konsekvenser.
- Læs mere i analysen hos Destination Trekantområdet.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum