Saxo

Saxo lancerer podcast-bogklub i samarbejde med kulturstemmer fra øverste hylde

Del

Saxo fejrer i dag Verdens Bogdag med lanceringen af ny podcast-bogklub med Ann Lind Andersen og Julia Lahme bag mikrofonerne. En stærk begejstring og brændende interesse for litteratur danner afsættet for podcasten ‘Lind & Lahme Bogklub’, der ugentligt vil udforske alt fra oversete litterære perler til bestsellerbøger.

Lind & Lahme Bogklub
PR-foto

Ann Lind Andersen og Julia Lahme skal i den nye podcast ‘Lind & Lahme Bogklub’ dele deres læseglæde med Saxo-medlemmerne og gennem forfatterinterviews åbne for og inspirere læserne til en verden af viden, underholdning og store fortællinger. 

I Saxos årlige læseundersøgelse ‘Sådan læser vi 2023’ er de personlige anbefalinger den primære drivkraft, når læserne skal vælge næste bog i stakken eller streaming, og det er netop i denne udvælgelsesproces, ‘Lind & Lahme Bogklub’ hver uge skal guide læserne i både nye og uventede retninger. Podcast-bogklubben har ingen dogmer, men skal brede litteraturen ud i alle former og formater – nyt som gammelt – kommercielle såvel som mindre kommercielle bogudgivelser.

Hver 10. læser deler i dag deres læseoplevelser med deres læseklub, ligesom 9 % angiver at finde inspiration til deres næste bogstreamingoplevelse i deres læseklub ifølge ‘Sådan læser vi 2023’. 

Saxo har primo 2024 tilføjet podcasts til sit streamingtilbud, og med denne podcast-bogklub forbindes bog- og podcastformatet yderligere. Dette skal til sammen være med til at sikre, at Saxo fortsat er danskernes foretrukne lyd- og bogdestination.  

Lyttere kan følge med, når Ann og Julia ugentligt dykker ned i litteraturens landskaber. De første to episoder af 'Lind & Lahme Bogklub' med hhv. Stine Askov og Lotte Kaa Andersen udkommer i dag på Verdens Bogdag, den 23. april, og vil være tilgængelige i Saxo-appen.  
Podcastsamarbejdet er en videreudvikling af ‘Lind & Lahme Bogklub’, der er fysiske læserevents med forfatterinterviews i landets biografer, som Ann Lind Andersen og Julia Lahme startede i 2022.  

Læs mere om Lind & Lahme Bogklub her

Saxos direktør Natasha Brandt glæder sig over podcastlanceringen og siger:
Ann Lind Andersen og Julia Lahme har begge en fantastisk inspirerende energi, en indsigt i og ikke mindst en smittende passion for litteratur og den gode fortælling i alle dens facetter. Jeg er helt sikker på, at de er de helt rigtige til at folde litteraturen ud sammen med Saxo.”  

Om podcastværterne bag ‘Lind og Lahme Bogklub’: 

Ann Lind Andersen (f. 1966) er cand.mag. i æstetik og kultur og en hyppigt brugt moderator og interviewer i kulturens verden. Hun er desuden medejer af mediet What2Watch. 

Julia Lahme (f. 1977) er cand.mag. i europæisk etnologi, direktør i kommunikationsbureauet Lahme Kommunikation og hyppigt brugt livsstilsekspert i radio og TV. Hun har en fortid i forlagsbranchen og er desuden forfatter til en række bøger, senest ‘En bog om kærlighed’ (2024). 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

PR-foto
PR-foto
Download

Links

Om Saxo

Saxo er Danmarks største onlineboghandel og en af de mest populære lyd- og bogstreamingtjenester.

Hos Saxo står vi altid klar til at hjælpe pressen med blive klogere på læse- og lyttevaner. Er du journalist og vil vide mere om, hvordan bogmarkedet ser ud fra Saxos perspektiv, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi stiller gerne vores data til rådighed f.eks. til historier om tendenser og udviklingen på bogmarkedet og bidrager med vores indsigt i litteraturens verden.

Se vores seneste bogmarkedsindeks eller læs den nyeste rapport om danskernes læsevaner 'Sådan læser vi 2023'

Følg pressemeddelelser fra Saxo

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Saxo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye