Manglen på transportbetjente fortsætter

Fra 2021 til 2022 så det allerværst ud. Her faldt antallet af transportbetjente med 35. På det tidspunkt var de blot 138 tilbage. I 2023 er tallet kommet ned på 136.

Institutionstillidsrepræsentant for transportbetjentene Peter Rasmussen gør status: ”Selvom den store nedgang er bremset, synes jeg stadig, det er bekymrende, at vi oplever så stor personalemangel. Det virker som om, man har overført udfordringer med både rekruttering og fastholdelse fra fængselsbetjentområdet,” siger Peter Rasmussen.

Rekruttering og fastholdelse
Peter Rasmussen vurderer, at de mangler omkring 35 procent af det nødvendige personale, hvilket blandt andet resulterer i mange aflyste transporter. Dette er selvom de fleste af transportbetjentene nærmer sig grænsen for 48-timers reglen.

”På den lange bane er det ikke holdbart. Vi bliver kun reddet af, at nogle af de aflyste transporter er politiets egne, som de i sidste ende selv kan blive nødt til at køre. Men det er jo heller ikke holdbart,” siger Peter Rasmussen.

Han ser det derfor som en nødvendighed at få rekrutteret flere transportbetjente. Også selvom det går langsomt: ”Det er bedre, der kommer 10 eller 20 nye transportbetjente ind om året, hvis vi bare kan holde på dem. Det tager rigtig mange ressourcer at oplære folk,” siger han.

Kriminalforsorgen er enig i, at vi skal have flere transportbetjente, og at det er mindst lige så vigtigt at holde på dem, vi allerede har.

Chef for KTB Janne Michelsen siger, at der ugentligt holdes feedbacksessioner, hvor alle medarbejdere kan sparre om dagens arbejde, ligesom transportbetjentene også deltager i supervisionsordningen.

”Derudover har vi fokus på at styrke kompetenceudviklingsmulighederne gennem gruppeførerseminarer og fyraftensmøder med både eksterne og interne oplægsholdere. Der er også indgået en aftale med Fængselsforbundet, hvor de erfarne transportbetjente kan blive praktikvejledere,” siger hun.

Peter Rasmussen mener dog også, at ressourcerne skal bruges på transportbetjentenes løn.

”Løn er klart den vigtigste post. Især mange af de unge transportbetjente mener ikke, de kan få det til at hænge sammen. Selvom vi lige har fået lønstigning, er der simpelthen bare brug for mere,” siger Peter Rasmussen.

En forkert fortælling
Ifølge Peter Rasmussen havde mange transportbetjente de første år en forkert opfattelse af jobbet. De forventede et mere ekstremt job med vilde transporter og nære relationer til de indsatte.

”Det var med til at vælte korthuset. Dem, der er i jobbet nu, har en mere realistisk forståelse af, hvad det vil sige at være transportbetjent, og det er supervigtigt,” siger Peter Rasmussen.

Han mener derfor også, det er på høje tid at tale jobbet op i stedet for ned.

”Vi er i lang tid blevet talt ned for at have et dårligt arbejdsmiljø, hvor man bare bliver hevet på arbejde i tide og utide. Det er jo klart, man ikke vil tage et job med sådan et ry,” siger Peter Rasmussen.

Han fortsætter: ”Men i virkeligheden har vi i høj grad selv indflydelse på vores vagtplaner, og det er noget af det, folk sætter stor pris på. Vi har et smaddergodt arbejdsmiljø, hvor alle er glade for at møde ind, hjælper og taler pænt til hinanden,” siger Peter Rasmussen.

Kriminalforsorgen ser også vigtigheden af, at flere har kendskab til transportbetjentens arbejde. Chef for rekruttering Susan Juul Jensen siger: ”Vi deltager aktivt i indsatser som for eksempel kampagnelastbilen, og vi havde også en transportbetjent med i podcasten ’Fuhlendorff i Fængsel’. Desuden ser vi den nye uddannelse med en fælles indgang som en styrkelse, fordi alle får et bredere kendskab til hinandens arbejde.”

Hun fremhæver, at der nu er oprettet en pop-upskole på Vestre Fængsel – også for transportbetjente.